07/08/2025
Sidst vi mødtes og talte om (fler)hjemmelighed, var da vi tog på kunstudflugt til Kunsthal Charlottenborg og oplevede Echoes of Home – en smuk og rørende udstilling om hjem, identitet og tilhørsforhold.
Nu inviterer vi sammen med en masse gode folk igen indenfor til en aften med hjem som tema:
WORKSHOP: HVOR HØRER VI TIL?
– en kreativ og nærværende aften om flerhjemlighed, arv og identitet.
Har dine forældre eller bedsteforældre indvandret til Danmark? Har du gjort dig tanker om, hvor du hører til – og har du lyst til at dele din historie med andre unge?
Så kom med til workshop, hvor vi gennem storytelling, brevskrivning og heraldik formidler vores egne fortællinger – og skaber værker, som bliver vist i udstillingen MOSAIK til efteråret.
🗓️ Mandag d. 18. august kl. 17.30–20.30
📍 Fælledvej 12, Nørrebro (Mellemfolkeligt Samvirkes lokaler)
Vi slutter aftenen af med fælles aftensmad fra
Det er gratis at deltage. Fuldt program kommer snart.
Arrangører: , , &
💌 Tilmelding? Skriv en DM til – og tag endelig en ven med!
Lokalet har trapper – skriv til os, hvis du har brug for assistance.
Hvorfor skal du med?
Vi ved, at det kan kræve et lille tilløb at tage afsted alene – og du er langt fra den eneste, der har haft det sådan. Mange kommer uden at kende nogen i forvejen, og vi sørger for en afslappet og tryg stemning, hvor det er let at falde i snak og være sig selv.
Om Meleret Melanin:
For nogle betyder det at have blandet multikulturel baggrund, at man falder mellem eksisterende fællesskaber. Meleret Melanin er skabt netop for dem, der genkender den oplevelse. Det er et fællesskab og en platform, hvor man kan dele erfaringer, finde samhørighed og spejle sig i andre.
Udover at skabe trygge rum arbejder Meleret Melanin for mere synlighed og repræsentation – og for at skabe flere oplevelser og fællesskaber, hvor vi kan mødes på tværs af erfaringer og føle os set.