18/06/2026
Det er positivt, at Danmark ønsker at fjerne syntetiske pesticider og kunstigt kvælstof, men ikke godt at bioteknologiske løsninger bliver tvunget frem som alternativet.
Den danske bioteknologi-sektor har i dag formået at kapre ord og begreber fra naturen, således at EU og Danmark tror, at Biocontrol (biopesticider og biokvælstof) er naturens egne løsninger. DET ER DET IKKE! Det er i høj grad GMO-afledte produkter, som ikke har noget at gøre med naturens egne løsninger! Og det er produkter, som er tiltænkt at blive sprøjtet ud på vores frø, planter og jord i fremtiden - måske helt uden nuværende sikkerhedsforanstaltninger. Det er corporate capture!
Vi skal som samfund have meget mere viden om, hvad "biocontrol" er - og indebærer, således at vi kan træffe et velinformeret valg, før vi for alvor går biotek-vejen i vores fødevaresystemer med nærtstående EU-lovgivninger. Hvad nu hvis de danske borgere slet ikke vil have det her? Skal vi så æde det alligevel?
Gårdagens deregulering af NGT-1 planter har banet vej for de nuværende nye lovforslag om at lempe regler ift. genmodificerede mikroorganismer - som skal bruges i biocontrol produkterne.
Læs her fra USA, hvad der foregår i feltet. De er altid et trin foran os. Lad os lære af dem og ikke begå de samme fejltrin.
https://advocacy.organicconsumers.org/page/99373/action/1
Neden for kan du finde den nye kategorisering af, hvad biocontrol og biosolutions er. Fælles for hele spektret er, at man italesætter, at det er skånsomme, miljøvenlige alternativer til konventionel, kemisk sprøjtning. Det spænder fra direkte udsætning af insekter til avancerede industrielle bioteknologier - kategori 4+5 er det nye.
Opdelingen af kategorierne rangerer fra det mest "naturlige" biologiske løsninger til de avancerede bioteknologiske løsninger:
1. Makrobielle midler (Nyttedyr & Insekter)
Dette er den mest traditionelle form for biologisk bekæmpelse, hvor man indsætter levende organismer, der er naturlige fjender af skadedyrene. Eksempler: Mariehøns (spiser bladlus), rovmider, snyltehvepse, nematoder (små rundorme mod f.eks. snegle eller biller).
Anvendelse: Meget udbredt i drivhuse, landbrug og private haver.
2. Feromoner (Forvirring og fælder)
Dette er en skånsom metode, der udnytter duftstoffer (feromoner) til at narre eller forstyrre skadedyrene, uden at man dræber dem direkte. Eksempler: Udsætning af kunstige hun-duftstoffer i frugtplantager, så hannerne ikke kan finde hunnerne til parring, eller duftfælder der fanger insekterne.
3. Mikrobielle midler (Biologiske pesticider)
Her anvender man mikroorganismer som bakterier, svampe eller virusser, der naturligt producerer stoffer, som er giftige for skadedyr eller sygdomme, men ufarlige for mennesker og miljø.
Eksempler: Bacillus thuringiensis (en bakterie, der bruges til at dræbe larver) eller Trichoderma (nyttige svampe, der bekæmper plantesygdomme).
4. Biostimulanter (Industrielle bioteknologi-løsninger)
Dette er produkter baseret på stimulanter, der ikke direkte slår skadedyr ihjel, men som styrker plantens immunforsvar, rodnet og evne til at optage næring. Eksempler: Alger, aminosyrer, humussyrer og gavnlige bakterier, der tilføres jorden. Det kan skabes og opformeres i store bioteknologiske ståltanke.
5. Biosolutions (Industrielle bioteknologi-løsninger)
Biosolutions er en bredere samlebetegnelse for mere avancerede teknologier. Det dækker over biologiske råvarer og processer (som fermentering) som bruges som udgangspunktet - til at skabe bioteknologiske alternativer til kemi i store ståltanke. Eksempler: Præcisionsfermentering, hvor GMO-mikroorganismer (bakterier og svampe) "dyrkes" i store tanke til at skabe enzymer eller proteiner, der kan erstatte kemiske pesticider eller fungere som bio-gødning. Anvendelse: Udvikles ofte til både landbruget og horisontalt i hele fødevareindustrien.
The House version of the 2026 Farm Bill would completely deregulate a category of genetically modified organisms the industry calls “plant-incorporated protectants.” These are crops that are genetically engineered to produce their own pesticides.