25/09/2026
Mogens Johansen er død
Onsdag morgen sov Mogens Johansen stille ind i en alder af 84 år. Det vil for det fleste nuværende medlemmer af FDF K25 Brønshøj ikke være en oplysning, der gør stort indtryk, men Mogens har efterladt varige spor gennem sit mangeårige virke i FDF K25.
Mogens var et meget aktivt medlem af K25 tilbage i 1950’erne og -60’ene. I 1970 - 1973 blev han del af kredsledelsen sammen med Jørn Christiansen og Steen Fog og var derfor i kredsens ledelse i den periode, hvor pigerne også fik lov at være med. Senere passede han med stor nøjagtighed og akkurattese på kredsens penge som kasserer – og var et aktivt medlem af den berømte ”badminton”-klub, ligesom han har været meget aktiv i det øvrige arbejde i relation til Brønshøj Kirke og sommerfesten.
Mogens efterlader sig en særlig arv. Han er nemlig den gode FDF-ven, der sikrede, at bålhytten i Præstegårdshaven blev til virkelighed. Det var hans personlige donation og veneration for FDF, der var den afgørende årsag til, at der hver uge er børn og unge, der får gode rammer for deres FDF-oplevelser. Både nu og i fremtiden.
På billederne ser vi Mogens som patruljefører i 1961 sadle op på Præstegaards Allé, og ved indvielsen af Hytten i Ganløse. Bålhytten i baggrunden til en festlig sommerafslutning.
Mogens skal bisættes fra Brønshøj Kirke. Det bliver den 22. oktober kl. 13.00.
Æret være Mogens’ minde. Tak for alt, du gav til FDF og Brønshøj Kirke