Brønderslev Rotary Klub

Rutevejledning

Brønderslev Rotary Klub Dette er den officielle facebook side for Brønderslev Rotary Klub.

Rotary er et lokalt og internationalt netværk med spændende muligheder for menneskelig og faglig udvikling på tværs af faggrænser.

❌❌Byd velkommen til vores nye udvekslingsstudent! ❌❌  Den nye klubsæson i Brønderslev Rotary Klub er så småt ved at begy...
09/08/2026

❌❌Byd velkommen til vores nye udvekslingsstudent! ❌❌

Den nye klubsæson i Brønderslev Rotary Klub er så småt ved at begynde ⚙️

Traditionen tro starter vi klubåret med at byde velkommen til årets udvekslingsstudent – og denne uge ankom hun hele den lange vej fra Argentina.

Sig hej til Guille!
Guille skal det næste år bo hos værtsfamilier udvalgt af klubben, og samtidig begynder hun på Brønderslev Gymnasium, hvor hun følger undervisningen i 2G. Vi glæder os alle til at lære hende at kende og være med til at give hende et fantastisk år i Danmark.
Flere af værtsfamilierne og klubmedlemmer fra fra udvekslingsudvalget havde fundet flagene frem, og tog festligt mod Guille i Aalborg Lufthavn.

Et udvekslingsprogram kræver et stort stykke arbejde – både fra værtsfamilierne og fra klubbens udvekslingsudvalg 👏. Tak for den store indsats.

Rotarys udvekslingsprogram er non-profit, men alligevel giver det masser af positivt overskud for alle involverede: Guille, værtsfamilierne, klubben og klassekammeraterne på Brønderslev Gymnasium 🥳.

👉I år er der ekstra fokus på udveksling, da Danmarks Radios Ultra-kanal netop har lanceret en udsendelsesrække om emnet. Du kan se alle seks afsnit her: https://www.dr.dk/drtv/serie/ud-i-verden_599533

❓❓➡Kunne du tænke dig, at dit barn fik muligheden for at opleve et år et nyt sted i verden? Så kan vi måske hjælpe. Læs mere om både udvekslingsprogrammet og mulighederne for at blive værtsfamilie: www.rdu.dk

Brønderslev Rotary Klub er en del af Rotary Danmark, Rotary Distrikt 1440 og Rotary International.

Pressemeddelelse fra kædeoverrækkelsen i Brønderslev Rotary Klub, den 16. juni 2026.Vi glæder os til det nye klubår star...
02/07/2026

Pressemeddelelse fra kædeoverrækkelsen i Brønderslev Rotary Klub, den 16. juni 2026.
Vi glæder os til det nye klubår starter onsdag den 12. august 2026.

❓❓❓Vil du også være en del af spændende møder, et stærkt netværk og spændende foredrag..? Så læs mere her: https://www.rotary.dk/d1440hoermere

Brønderslev LigeHer.nu - Festlig aften markerede præsidentskifte i Brønderslev Rotary Klub

💙 Rotary-hjulet drejede endnu en gang i Brønderslev Rotary Klub.  Brønderslev Rotary Klub har markeret et særligt øjebli...
22/06/2026

💙 Rotary-hjulet drejede endnu en gang i Brønderslev Rotary Klub.

Brønderslev Rotary Klub har markeret et særligt øjeblik i klubbens årshjul, hvor præsidentembedet traditionen tro blev givet videre.
Den 16. juni 2026 blev det fejret med en fantastisk aften på den hyggelige restaurant Nummer 21.

Aftenen begyndte med en rørende takketale fra klubbens udvekslingsstudent, Miriam (fra Spanien), som satte ord på et spændende og mindeværdigt ophold fyldt med oplevelser, aktiviteter og varme møder.
Hun takkede klubben og ikke mindst de værtsfamilier, som har taget imod hende med stor omsorg. Talen blev holdt på dansk og krydret med både sjove anekdoter og billeder fra året.
Klubben takkede til gengæld Miriam for hendes besøg og for den energi og åbenhed, hun har mødt opholdet i Danmark med.

Efter middagen fulgte den officielle kædeoverrækkelse, hvor afgående præsident Kim Dam Nielsen holdt en varm og værdifuld tale om året, der er gået. Kim fremhævede især den store opbakning fra klubbens medlemmer, som har været den røde tråd gennem hele året.
Det har været et aktivt Rotary-år med spændende møder både ude af huset og hjemme i klubben, nye medlemmer, fejring af klubbens 75-års jubilæum samt arrangementer til støtte for Headspace og et skoleprojekt i Ghana.
Kim takkede også klubbens udvalgsformænd og medlemmer for deres store engagement, som har gjort det muligt at gennemføre årets mange aktiviteter.

Herefter blev præsidentkæden og præsidentnålen overrakt til klubbens nye præsident, Thomas Nordberg Nielsen.
Thomas takkede for tilliden og understregede, at han går til opgaven med både ydmyghed og ambitioner - blandt andet med fokus på at tiltrække nye medlemmer og finde kommende udvekslingsstudenter i lokalområdet.

Aftenen fik en festlig afslutning, da medlemmer fra bandet Johnny Madsen Tribute spillede numre særskilt udvalgt af den afgående præsident. Musikken og spillestilen var til stor glæde for de fremmødte.

Tak til alle, der var med til at gøre aftenen helt særlig - og en stor tak til Kim for et flot Rotary-år.
Nu ser vi frem til et nyt og spændende år med Thomas ved roret.

💙Rotary handler om venskab, netværk, udvikling og oplevelser - og det skal opleves 💙.

Læs mere om medlemskab her: https://www.rotary.dk/d1440hoermere

På denne uges klubmøde i Brønderslev Rotary Klub  fik vi med et snuptag slået to fluer med ét smæk – med et både politis...
04/06/2026

På denne uges klubmøde i Brønderslev Rotary Klub fik vi med et snuptag slået to fluer med ét smæk – med et både politisk, erhvervsmæssigt og højaktuelt besøg hos Port of Aalborg.

Klubbens medlemmer blev taget imod af direktør Christian Thulesen Dahl, og allerede dér kom det første ”smæk”.
Christian delte – med humor og glimt i øjet – historier fra sine næsten 20 år i dansk politik, set i lyset af den netop overståede regeringsdannelse.

Han fortalte hans rejsen fra at arbejde med:
✔ 0-sums værdier til merværdier
✔ Postulater og følelser til facts og viden
… og om hvordan denne tilgang har formet hans arbejde og tilgang som administrerende direktør for Port of Aalborg.

Det andet ”smæk” kom, da vi fik en grundig introduktion til den 550 år gamle havns rolle i nutidens erhvervsliv – særligt inden for den grønne omstilling. Havnen råder over ca. 500 hektar, hvor omkring 100 virksomheder opererer. Blandt dem Siemens-Gamesa og CS Wind Offshore, som bruger havnen til udskibning af vinger og mølletårne.

Efter oplægget blev vi vist rundt i bus på de imponerende arealer omkring den tidligere Grønlands-havn, der i dag er et højt specialiseret knudepunkt for grøn industri.
Her kunne vi med egne øjne se det enorme aktivitetsniveau og de mange komplekse opgaver, havnen løser hver eneste dag.

En stor tak til Port of Aalborg og Christian Thulesen Dahl for en særdeles spændende, lærerig og engageret præsentation.
Det blev en aften hvor vi både blev klogere på politik, ledelse og fremtidens grønne erhverv.

❓❓❓ Vil du også være en del af spændende møder, et stærkt netværk og spændende foredrag..? Så læs mere her: https://www.rotary.dk/d1440hoermere

En stærk kvindestemme fra Vendsyssels historie.Denne uges møde i Brønderslev Rotary Klub tog en helt anden drejning end ...
27/05/2026

En stærk kvindestemme fra Vendsyssels historie.

Denne uges møde i Brønderslev Rotary Klub tog en helt anden drejning end normalt. I stedet for erhvervsliv og aktuelle temaer lænede vi os ind i historien om en bemærkelsesværdig kvinde: Skov-Kirsten.
Tidligere sognepræst i Tårs, Kirsten Munkholt, gav os en levende og humoristisk fortælling om den stærke lægprædikant, der næste år ville være fyldt 200 år.
Skov Kirsten voksede op i Tranget ved Tårs og levede i en tid, hvor kvinder sjældent fik lov at løfte stemmen.
Alligevel brød hun igennem – med mod, tro og en skarp tunge – og blev en landskendt lægprædikant længe før kvinder kunne blive præster.
Selv et alvorligt handicap i ungdomsårene, efter en slædetur hvor armen gik af led og blev behandlet alt for sent, stoppede hende ikke.

Skov-Kirsten rejste landet rundt, prædikede i den grundtvigske tradition og blev en pioner for kvinders plads i kirkeligt arbejde.
Et menneske med både åndelig kraft og vilje til at stå fast, selv når tiden var imod hende.

Det blev en aften med en stærk fortælling om et usædvanligt liv – og vi gik derfra klogere på både Skov-Kirsten samt religionen og livet i Vendsyssel i 1800 tallet.

❓❓❓Vil du også være en del af spændende møder, et stærkt netværk og spændende foredrag..? Så læs mere her: https://www.rotary.dk/d1440hoermere

Ugen går på hæld – også i Brønderslev Rotary Klub.  Ugens møde blev både festligt, eftertænksomt og fuld af godt humør.V...
09/05/2026

Ugen går på hæld – også i Brønderslev Rotary Klub.
Ugens møde blev både festligt, eftertænksomt og fuld af godt humør.

Vi begyndte med en sang fra Højskolesangbogen – “En lærke letted” – en frihedssang fra 1945, som stadig rammer lige ind i nutidens verden. En smuk og stærk start på mødet.

De traditionelle 3 minutter fik denne gang et twist. Vagn Aage Haaning havde vagten, men kunne ikke deltage – så præsident Kim Dam Nielsen tog over og fortalte om Vagn Aages store passion: Fuglefotografi i Store Vildmose. En interesse der kan følges på Vagn Aages Facebook-profil - og blevet til en imponerende bog fyldt med sjældne og smukke fuglemotiver.

Vi så også fremad. Fysioterapeut Kim Vinter Pedersen blev optaget som nyt medlem i klubben. Kim driver klinik i Brønderslev og delte med glimt i øjet historier fra hverdagen – blandt andet om den ekstra travlhed i klinikken, omkring Sct. Hans og Brønderslev Marked, når alle skal have klippet hækken.

Vi glæder os over at byde Kim velkommen i et fællesskab, hvor klubånd, engagement og godt kammeratskab står stærkt💙💙.

❓❓❓Vil du også være en del af spændende møder, et stærkt netværk og spændende foredrag..? Så læs mere her: https://www.rotary.dk/d1440hoermere

Ugen i Brønderslev Rotary Klub bød på et virkelig spændende og øjenåbnende besøg hos Brønderslev Kommunes Materielgård p...
03/05/2026

Ugen i Brønderslev Rotary Klub bød på et virkelig spændende og øjenåbnende besøg hos Brønderslev Kommunes Materielgård på Spejlborgvej, hvor afdelingsleder Jan K. Olsen tog imod os med stor entusiasme. Han gav et levende indblik i det enorme maskinrum, der hver dag holder vores kommune pæn, tryg og velfungerende.

Vi blev vist rundt i garager, værksteder og udeområder – og ikke mindst i de imponerende drivhuse, hvor farverige blomster bliver dyrket til de mange ku**er og bede, der forskønner byrummet. Det er svært ikke at blive imponeret over den omhu og faglighed, der ligger bag noget så “simpelt” som en flot blomsterkasse i gadebilledet.

Park og Vej løser et hav af opgaver: Fra vedligeholdelse af veje, stier og grønne områder til akutte indsatser ved sne, glatføre og ledningsbrud. Her kræves både fleksibilitet, faglighed og et stærkt beredskab – og det leverer de 85 medarbejdere hver eneste dag.

Vi gik derfra med stor respekt for det arbejde, der ofte foregår i det stille, men som betyder alt for, at vores kommune fremstår ren, ordentlig og indbydende. Også når budgetterne er stramme.

Tak for et lærerigt og inspirerende besøg – vi er blevet meget klogere på den store indsats, Vej og Park yder for os alle.

❓❓❓ Vil du også være en del af spændende møder, et stærkt netværk og spændende foredrag..? Så læs mere her: https://www.rotary.dk/d1440hoermere

ÅBN DIT HJEM – OG FÅ VERDEN HELT IND I STUEN! Brønderslev Rotary Klub søger en værtsfamilie til en argentinsk udveksling...
01/05/2026

ÅBN DIT HJEM – OG FÅ VERDEN HELT IND I STUEN!

Brønderslev Rotary Klub søger en værtsfamilie til en argentinsk udvekslingsstudent i skoleåret 2026/2027.

Udvekslingsstudenten går på Brønderslev Gymnasium og bliver en naturlig del af jeres hverdag i 3–4 måneder.

Det kræver ikke et stort hus – bare hjerterum, nysgerrighed og lysten til at dele livet i Nordjylland.
Rotary støtter jer hele vejen.

Vil du give et ungt menneske en oplevelse for livet?
Kontakt Lars Winther på tlf. 51 52 85 72 eller mail: [email protected].

Er du blevet nysgerrig på, hvad det betyder at blive værtsfamilie? Så kan du læse mere her: https://www.rotary.dk/page/yep-v%C3%A6rtsfamilie

Adresse

Brønderslev
9700

Website

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Brønderslev Rotary Klub offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del