28/11/2024
🔧📅 OBS: Ingen Repair Café i Brøndbyøster i dag og i december – men vi har stadig et jule-event til dig! 🎄✨
Kære alle af Repair Café Brøndbyøster
Vi holder julelukket og har derfor ikke åbent hverken i dag eller i december. Men fortvivl ikke – der er stadig mulighed for at få ordnet dit tøj eller andre tekstiler inden jul! 🧵✨
Kom til det nye jule - event Fix en julegave i Kulturhuset Kilden d. 17. december kl. 16, hvor vi hjælper med at reparere tøj og tekstiler. 🎁👚Og her kan du også få hjælp af tekstilkonsulent Anna Kjær Voss til at lære teknikken visible mending, som giver dit tøj nyt liv på en kreativ og dekorativ måde. Her en video til inspiration: https://youtu.be/mLQo-6eGyq8?si=71lGGy5pcdQXbtml
🛠️ Resultater fra 2024
I år har vi opnået endnu større CO2-besparelser takket være jer! Her er de største stigninger i CO2-besparelserne fra 2024 i forhold til 2023:
AV-udstyr: 88 kg CO2 i 2024 vs. 3 kg CO2 i 2023 – en stigning på +85 kg CO2
Husholdningsapparater: 35 kg CO2 i 2024 vs. 1 kg CO2 i 2023 – en stigning på +34 kg CO2
Værktøj/haveredskaber: 131 kg CO2 i 2024 vs. 94 kg CO2 i 2023 – en stigning på +37 kg CO2.
Og i 2024 har Repair Café Brøndbyøster samlet set sparet 598 kg CO2, hvilket er en stigning på 204 kg CO2 i forhold til sidste år, hvor vi sparede 394 kg CO2! Det betyder, at vi i år har sparet 52% mere CO2 end i 2023 – fantastisk! 🌍👏
Vi er utrolig glade for alle der har besøgt os i 2024 og hjulpet os med at gøre en forskel – både for miljøet og for vores lokale fællesskab 💚
Vi glæder os til at tage imod jer, når vi åbner igen i det nye år torsdag d. 30. januar 2025.
Måske vi ses i Kilden den 17. december ? – ellers ønsker vi jer alle en rigtig god jul og et godt nytår! 🎄✨
Repair Café Brøndbyøster
Brøndbyøster Grønne Nabofællesskaber