Frivilligcenter Nordfyn

Ring Rutevejledning Website

Frivilligcenter Nordfyn Læs mere her:
https://frivilligcenternordfyn.dk/kursus/ungetopmode-frivilligbors Velkommen til Frivilligcenter & Selvhjælp Nordfyns facebook side.

Frivilligcenter Nordfyn skaber de bedste betingelser og muligheder for frivillige og foreninger lokalt

Vi er støttet af EU til at afholde et ungetopmøde og en frivilligbørs. For at sikre, at her er rart at være, har vi nogle ”færdselsregler”, du skal overholde og nogle forholdsregler, du bør tage:
Slår du noget op på Frivilligcenter & Selvhjælp Nordfyns væg eller kommenterer på vores opslag, kan vi se, hvem du er. Derfor skal du også vide, hvem det er, der holder øje med siden, svarer og lægger statusopdateringer ud. Siden administreres af Frivilligcenter & Selvhjælp Nordfyns. Du finder os her: www.frivilligcenternordfyn.dk. Vi er glade for alle indlæg, vi får på væggen, men indlæggene skal holdes i en god tone. Indlæg, der indeholder chikane, mobning, nedladende kommentarer eller links til kommercielle sider, bliver slettet. Der må ikke foregå politisk agitation og denne vil blive fjernet. Vi laver ikke rådgivning via Facebook, og vi fraråder, at du opslår personlige oplysninger eller
personsager på væggen. Ser vi opslag med personlige oplysninger, bliver opslaget fjernet.

Kære AlleVi har travlt - på den gode måde!Så hvis du ikke kommer igennem første gang på telefonen, så prøv igen - eller ...
08/10/2026

Kære Alle

Vi har travlt - på den gode måde!
Så hvis du ikke kommer igennem første gang på telefonen, så prøv igen - eller send os en mail eller sms.

At være et bindeled og proaktiv brobygger mellem mennesker, fællesskaber, det offentlige og civilsamfundet, giver sved på panden - for vi løber stærkt, og skal samtidig have os selv med.

Vi både fundraiser, finder lokaler, rådgiver, henviser borgere til fællesskaber, rekrutterer og anerkender frivillige samt iværksætter nye frivillige initiativer og fællesskaber. Alt sammen for at bryde ensomheden, fremme trivslen og styrke velfærden. Vi gør det fra computeren, ved møder og besøg, i dialogen med borgere i Sløjfen og i telefonen.

Lige nu er vi beskæftiget med at pilotteste 'Social Drive Out', implementere Frivilligbeviset, rejse penge til nyt tage på en spejderhytte, stable et værkstedsfællesskab for mænd på benene, udbyde valgfag for 9. klasse elever om frivillighed, bidrage aktivt til kriseberedskabet på Nordfyn, finde frivillig støtte og fællesskaber til sårbare og ensomme borgere, udvikle uderum, skabe bro for unge til frivillige organisationer igennem Ungeløftet og Ungetopmødet, afholde oplæg og foredrag, anerkende frivillige ildsjæle, lande en ny samarbejdsaftale med Nordfyns Kommune, facilitere patientforeningsnetværk og markedsføre socialkompas.dk.

så ved I det! :-)

08/10/2026

Hej derude!

Vi har tidligere besøgt Lysstøberiet, og det er et super hyggeligt fællesskab. Så de største anbefalinger herfra, hvis du søger noget nyt, noget andet eller noget mere.

I dag har vores skønne valgfagshold været ude og samle ind til Dansk Røde Kors sammen med Karina En dejlig dag med sol o...
04/10/2026

I dag har vores skønne valgfagshold været ude og samle ind til Dansk Røde Kors sammen med Karina
En dejlig dag med sol og søde mennesker
Rigtig god søndag til jer alle

Gå-fællesskab i Søndersø I går var jeg forbi Borgercafeen i Søndersø, hvor gå-fællesskabet mødes hver torsdag kl 13.30 t...
18/09/2026

Gå-fællesskab i Søndersø

I går var jeg forbi Borgercafeen i Søndersø, hvor gå-fællesskabet mødes hver torsdag kl 13.30 til en gåtur, en tår kaffe og lidt hygge.

Det er fantastisk at blive budt ind i sådan et fællesskab, som emmer af hygge og varme med plads til alle, som har lyst til at være med.
Om du har rollator, gå-stok eller lignende, så er der plads til dig.

Jeg har lovet at sige videre, at der ALTID er plads til flere. Så bor du i Søndersø eller omegn, eller har du blot lyst til en lille gåtur i godt selskab, så er du velkommen til at kontakte Ida Tokehøj på
24 46 06 98.

Karina ☺️

KÆRE NORDFYN!Lad os løfte de gode nordfynske historier sammen! ✨Også dem om det frivillige sociale arbejde!De gode histo...
17/09/2026

KÆRE NORDFYN!

Lad os løfte de gode nordfynske historier sammen! ✨
Også dem om det frivillige sociale arbejde!

De gode historier samler nemlig Nordfyn! 🗞️❤️
Og når vi fortæller om det, der lykkes, rækker vi også hånden ud til dem, der sidder derhjemme og er ensomme.

Det er smilet hos den ældre, der får besøg af en frivillig. Det er det nye venskab, der opstår i ungecaféen. Det er følelsen af at høre til, når man træder ind i et varmt fællesskab for første gang.
Det frivillige sociale arbejde er ligeledes en del af limen i vores lokalsamfund, for der skal være noget for os alle. Og vi skal vide at det eksisterer!

Derfor er vi i Frivilligcenter Nordfyn glade for, at Nordfyns Erhverv og Turismes har lanceret 'NORDFYNSMAGASINET'.

Vi har i Frivilligcenter Nordfyn derfor holdt et godt og konstruktivt møde med Nordfyns Erhverv og Turisme for i fællesskab at sikre at bladets historier om foreningslivet på Nordfyn, også inkluderer det frivillige sociale arbejde.

Så hvis din forening, eller du som frivillig er en del af en frivillig indsats, der gør en forskel for andre, og som fortjener at blive set.

Så ræk endelig ud til os i Frivilligcentret! Vi står klar til at hjælpe jer med at bringe jeres historie videre og få den frem i lyset.

Vil du vide mere om Nordfynsmagasinet, så kig her:

Velkommen til Nordfyns magasin med historier om mennesker og virksomheder samt spændende begivenheder. Læs artikler og online udgaven her.

Howard er retur med It-hjælp i Sløjfen.Vi siger tak til Niels for at vikariere.
16/09/2026

Howard er retur med It-hjælp i Sløjfen.
Vi siger tak til Niels for at vikariere.

15/09/2026

Hvem fortjener Handicapprisen Nordfyn 2026?

Kender du en person, forening, institution eller virksomhed, som har gjort en særlig forskel for mennesker med handicap i Nordfyns Kommune? Så har du nu mulighed for at indstille dem til Handicapprisen.

Prisen kan blandt andet gå til nogen, der:

har ydet en særlig indsats for borgere med handicap
inspirerer andre gennem et aktivt liv med handicap
skaber plads til mennesker med handicap i foreningslivet
bidrager til beskæftigelse af mennesker med handicap
har gjort en særlig indsats for at forbedre tilgængeligheden
Privatpersoner, foreninger, virksomheder, institutioner og grupper kan indstilles, når de har bopæl eller virke i Nordfyns Kommune.

Send din indstilling senest den 28. september 2026 til:
📧[email protected]
Att.: Marianne Træholt
Mærk mailen: Handicapprisen

Du kan også sende indstillingen med post til:

Marianne Træholt
Vesterled 8
5471 Søndersø

Handicapprisen uddeles ved Handicaprådets temaaften den 19. oktober 2026 på Tingstedet i Søndersø.

Hjælp os med at sætte spot på dem, der gør en mærkbar forskel.

I går havde jeg (Karina) fornøjelsen af at få lov til at kigge forbi  i Otterup. En helt fantastisk forening med et fæll...
11/09/2026

I går havde jeg (Karina) fornøjelsen af at få lov til at kigge forbi i Otterup. En helt fantastisk forening med et fællesskab og en flok frivillige, som er noget helt særligt.
Der bliver rodet i i scootere og knallerter, snakket, grinet og i går spist flødeboller 😄

På billedet ser I 5 fantastiske frivillige, som gør det muligt for de unge at mødes 2 gange om ugen i værkstedet. De fortjener altså nogle ❤ herinde, så giv den lige et like.

I kan nu også finde Scooterværkstedet på socialkompas: https://socialkompas.dk/tilbud/19989/scootervaerkstedet-otterup

De er også at finde her på facebook: https://www.facebook.com/groups/623381533025985

Adresse

Sløjfen, Poppelvej 4
Bogense
5400

Åbningstider

Mandag 09:00 - 14:00
Onsdag 09:00 - 14:00
Torsdag 09:00 - 14:00
Fredag 09:00 - 13:00

Telefon

60 81 12 15

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Frivilligcenter Nordfyn offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del