23/02/2026
Bliv en del af Turismens Venner Nordfyns Havnegruppe!
Turismens Venner Nordfyn er allerede begyndt på forberedelserne til turistsæsonen 2026.
Blandt de opgaver, som foreningen tager sig af, er havnegruppens uddeling af Velkomstposer til gæstesejlerne i havnen og marinaen. Autocamperne på området modtager også en Velkomstpose.
Velkomstposerne indeholder materiale fra Turistkontoret, bl.a. Nordfyns Guiden, cykelkort, forskellige flyers om kunst, aktiviteter m.m.
Der er også flyers i Velkomstposerne fra byens handlende og restauranterne med gode tilbud til byens gæster.
Den vigtigste opgave for gruppens medlemmer er at være gode værter for gæsterne og gode ambassadører for Bogense og Nordfyn
Poserne uddeles fra 1. juli og frem til omkring midten af august. Indsatsen kræver ca. 2 timer sidst på dagen en hverdag i ugens løb.
Er det en opgave, som du har lyst til at være en del af, bedes du kontakte Gunhild Nielsen på telefon 29 80 14 26 eller Karin Granløkke på telefon 61 74 01 20.