Blåvand Fuglestation

Blåvand Fuglestation Blåvand Fuglestation har siden 1963 arbejdet for dataindsamling om og formidling af fugletrækket ved Blåvands Huk.

TRÆK-OBSERVATØR SØGES!Blåvand Fuglestation søger en erfaren observatør til fugletræk i perioden 15. august til 15. novem...
12/05/2026

TRÆK-OBSERVATØR SØGES!
Blåvand Fuglestation søger en erfaren observatør til fugletræk i perioden 15. august til 15. november. Blåvand ligger på Danmarks vestligste punkt og er landets hotspot for efterårstræk med tusindvis af vadefugle, ænder, lommer, havfugle, småfugle og et mindre antal rovfugle. Og så er det Danmarks bedste sted for sjældne sibiriske småfugle.

DET TILBYDER VI
▪️ 150 kr. pr. dag
▪️ Gratis ophold og forbrug (eget værelse)
▪️ Opleve noget af det bedste fugletræk i Nordeuropa
▪️ Et læringsmiljø med mulighed for faglig udvikling

HVEM SØGER VI?
Den bedste kandidat har flere års dokumenteret erfaring med fugletræk, herunder avanceret artsbestemmelse, bestemmelse på kald og erfaring med tællemetoder. Kandidater med mindre erfaring kan også komme i betragtning, så skriv gerne til os, hvis du er interesseret.

OM BLÅVAND FUGLESTATION
Fuglestationen blev grundlagt i 1963 og har siden gennemført standardiserede træktællinger. Tællingerne omfatter tre timers standardiseret træktælling af alle fugle samt en optælling af rastende fugle. Personalet skriver desuden dagbog, tager imod gæster på fuglestationen og oplærer andre fuglekiggere. På stationen har vi også daglig ringmærkning med 284 meter spejlnet samt mulighed for fangst af natsværmere.

SÅDAN SØGER DU
Er du interesseret i hele perioden eller blot et kortere ophold, så send en mail til stationslederen på [email protected].

Forår på Blåvand Fuglestation er lig med projekter både inde og ude. I går var Thomas, David, Henrik B og Henrik LM forb...
27/04/2026

Forår på Blåvand Fuglestation er lig med projekter både inde og ude. I går var Thomas, David, Henrik B og Henrik LM forbi stationen, hvor vi spiste god kage og byggede lidt med skabe og bordplade og vores forgang.

Kunne du tænke dig at få et indblik i dagligdagen på Blåvand Fuglestation i 60'erne, 70'erne, 80'erne og 90'erne? Når vi...
24/04/2026

Kunne du tænke dig at få et indblik i dagligdagen på Blåvand Fuglestation i 60'erne, 70'erne, 80'erne og 90'erne?

Når vi får besøg af tidligere observatører og ringmærkere fra disse årtier, er noget af det første de gør at gå ind og finde dagbøgen fra det år, de var her. Og det har du nu også mulighed for.

Blåvand Fuglestation er stolt over at kunne præsentere vores digitaliserede arkiv over stationens dagbøger fra disse årtier.

Du finder dem her: https://blaavand.dof.dk/om-blavand-fuglestation/dagboger

PS. Hvis man vil have nogle gode grin, så læs dagbogen fra 1997 :)

MARTS / MARCH 2026⬇️ English below ⬇️Marts var i Blåvand-området en mild og relativt solrig måned med temperaturer over ...
18/04/2026

MARTS / MARCH 2026

⬇️ English below ⬇️

Marts var i Blåvand-området en mild og relativt solrig måned med temperaturer over det normale, men lokalt ikke den varmeste i de seneste år. Nedbøren lå på et moderat niveau.

Der var fuld dækning på ringmærkningen med Hanelie som tilbagevendende hovedringmærker, men vi havde også besøg af Paula Feuchtmeyer (DE) og Morgan Jarmer (DK) som gæsteringmærkere.

I marts 2026 var ringmærkningen generelt præget af en langsom sæsonstart med meget tåge og blæst, mange små fangstdage og en høj andel genfangster, men med enkelte tydelige opblomstringer midt og sidst på måneden. Den bedste dag var 19. marts, hvor der blev ringmærket 27 individer fordelt på 12 arter, mens 8. marts gav 14 nye fugle, og 29. marts gav i alt 26 fugle, dog flest genfangster. Blandt de spændende ringmærkningsarter var månedens første rødtoppet fuglekonge og en lokal sjældenhed i form af sumpmejse den 3. marts, en grønirisk med norsk ring den 5. marts, sæsonens første vindrossel og gransanger den 14. marts, to stillitser og endnu en vindrossel den 19. marts samt månedens første husrødstjert den 27. marts. Samlet tegner marts sig derfor som en lidt træg, vejrpåvirket måned, men med flere fine forårstegn og enkelte virkelig interessante fugle i nettene. Martstotalen blev 246, hvilket er det laveste siden 2021 med kun 190 fugle og desuden langt under gennemsnittet for de seneste 10 år.

Trækobservationer blev dækket af Clara Delahaye fra Frankrig fra d. 20/3 og frem med assistance fra både David Manstrup, Thomas Kristiensen og Henrik Böhmer. Vi havde også besøg af Sverre Porsgaard, der var observatør sidste efterår. De første dage af perioden var præget af tåge og det gjorde betingelserne svære for standardtællinger. Da der først kom hul på bylden d. 27/3 var der endelig godt med sortænder, lommer og som sædvanligt lidt sydtræk af både ænder og vadere. Største dagstotal for nordtrækkende sortand var 4410 d. 28/3. Tallene generelt var dog ikke prangende og de store dage med sydtrækkende ænder udeblev helt.

Af andre observationer blev der set en nordtrækkende hvidvinget måge 14/3 og en sydtrækkende 4k middelhavssølvmåge d. 27/3. Der blev også set en rastende islom d. 27/3.

Noget andet der kendetegnede marts, var det relativt høje antal af kaspisk måge. Marts er typisk en måned hvor antallet af kaspiske måger falder markant på landsplan og vi ser typisk ikke ret mange i Blåvand heller. Igennem hele marts 2026 var der 9-10 rastende fugle og d. 31/3 hele 40 fugle, som er klar marts-rekord for arten på hukket.

👍 English

March in the Blåvand area was a mild and relatively sunny month, with above-normal temperatures, though locally it was not the warmest March in recent years. Precipitation was at a moderate level.

Ringing coverage was complete, with Hanelie serving as the returning principal ringer, but we also welcomed Paula Feuchtmeyer (DE) and Morgan Jarmer (DK) as guest ringers.

In March 2026, ringing was generally characterised by a slow start to the season, with frequent fog and strong winds, many small catch days, and a high proportion of recaptures, though with a few clear upturns in the middle and at the end of the month. The best day was 19 March, when 27 individuals of 12 species were ringed, while 8 March produced 14 new birds, and 29 March yielded a total of 26 birds, though mostly recaptures. Among the more notable ringing species were the first Firecrest of the month on 3 March, along with a locally rare Marsh Tit; a Greenfinch carrying a Norwegian ring on 5 March; the first Redwing and Chiffchaff of the season on 14 March; two Goldfinches and another Redwing on 19 March; and the month’s first Black Redstart on 27 March. Overall, March can therefore be described as a somewhat sluggish, weather-affected month, but still with several encouraging signs of spring and a few genuinely interesting birds in the nets. The March total came to 246 birds, the lowest since 2021, when only 190 were ringed, and also well below the average for the past ten years.

Migration observations were covered by Clara Delahaye from France from 20 March onwards, with assistance from David Manstrup, Thomas Kristiansen, and Henrik Böhmer. We also had a visit from Sverre Porsgaard, who had been an observer the previous autumn.

The first days of the period were marked by fog, which made conditions difficult for standard counts. When things finally began to improve on 27 March, there were at last good numbers of Common Scoters and divers, and, as usual, some southbound movement of both ducks and waders. The highest day total for northbound Common Scoter was 4410 on 28 March. Overall, the numbers were not impressive, and the big days of southbound duck migration failed entirely.

Among other observations, a northbound Iceland Gull was seen on 14 March, and a southbound 4cy Yellow-legged Gull was seen on 27 March. A Great Northern Diver was also observed resting on 27 March.

Another feature of March 2026 was the relatively high number of Caspian Gulls. March is typically a month when numbers of Caspian Gulls decline markedly at the national level, and we do not usually see many in Blåvand either. Throughout March 2026, there were 9–10 birds present, and on 31 March as many as 40 birds were recorded, which is a clear March record for the species at Blåvandshuk.

LÆKKERT, LÆKKERT FORÅRSVEJR – OG FUGLESå er temperaturen kommet over frysepunktet og Blåvand blomstrer lidt op igen. Eft...
26/02/2026

LÆKKERT, LÆKKERT FORÅRSVEJR – OG FUGLE

Så er temperaturen kommet over frysepunktet og Blåvand blomstrer lidt op igen. Efter snart et par måneder med meget få fugle på hukket, er der igen travlt på stranden. I dag masser af måger, heriblandt 2 kaspiske og 2 sildemåger og masser af vadere, bl.a. 46 sortgrå ryler og næsten 300 sandløbere. I dag var forårsbebuderne stor præstekrave (12 på stranden), hvid vipstjert og sortstrubet bynkefugl (ikke set siden start januar). En tur på stranden gav også lidt sydtræk af ænder, som altid ses i det tidlige forår.

I morgen ankommer Hanelie, som skal ringmærke det meste af foråret. Hanelie er et kendt ansigt på hukket og det bliver godt at komme i gang med den nye sæson!

Kåringsshow på Blåvand FuglestationI dag var det sidste dag med standard observation og ringmærkning på stationen. Det b...
15/11/2025

Kåringsshow på Blåvand Fuglestation
I dag var det sidste dag med standard observation og ringmærkning på stationen. Det blev markeret i går med en afslutningsmiddag med de frivillige på stationen og styregruppen. Ud over lækker mad, masser af fuglesnak og hygge var et af indslagene kåring af sæsonens bedste fugle.
Årets bedste fugl i Blåvand blev efter afstemning blå glente, der blev set af Henrik Böhmer, Sverre Dahl Porsgaard og Thomas Kristensen på morgenobsen d. 13. august. ”WTF! Blå glente i Blåvand. Kæft en vild obs.” er kommentaren den dag i Dofbasen, som dækker godt over oplevelsen af denne fede fugl, som også var ny art for Blåvand.
Bedste ringmærkningsart gik klart til den flotte fangst af fuglekongesanger. Samme fugl var også anledning til, at 18. oktober blev årets bedste ringmærkningsdag med hele 18 arter, hvor fuglekongesanger altså var en af arterne sammen med 101 blåmejse.
Bedste obsdag blev 3. oktober, der i efterårsstormen bl.a. gav tre lille kjove, en sodfarvet skråpe og en stor stormsvale.

OKTOBER 2025Oktober 2025 blev en måned fuld af både spektakulære fugleoplevelser og intense dage på Blåvand Fuglestation...
10/11/2025

OKTOBER 2025

Oktober 2025 blev en måned fuld af både spektakulære fugleoplevelser og intense dage på Blåvand Fuglestation – et klassisk efterår, hvor alt kunne ske, og hvor både sjældenheder og store mængder af almindelige arter satte sit præg på dagene.

Måneden startede med et relativt spektakulært fund af iberisk sanger ved Tipmosen. Den drillede flere tilrejsende de næste dage, men flere fik dog set/hørt fuglen. Herefter fulgte nogle dage med hård vind, som gav lidt havfugle, bl.a. lille kjove 3 og en stor stormsvale. Fra d. 8. oktober meldte de hvidbrynede løvsangere for alvor deres ankomst og kunne findes mange steder i området de næste par uger. En hurtig optælling resulterede i 38 forskellige individer, hvilket markerer det bedste år for arten i årevis. Årets første dværgværling blev fundet d. 10. oktober og yderligere to blev fundet i løbet af måneden.

Som sædvanligt blev der afholdt felttræf i Blåvand og med ankomsten af mange dygtige birdere, begyndte stille og roligt at tikke ind, bl.a. med fund af schwarz løvsanger på Grønningen, brilleand udfor Skallingen, 2 hvidvingede måger, samt flere fuglekongesangere og tajgapibere. Det blev også en god måned for søkonge med 35 forskellige fugle. Der blev ikke fundet nogen sande megaer, men som oversigten nedenfor bevidner, var det i alt en ret god måned!

Ringmærkningen kulminerede i oktober med et sandt mejseinferno. Særligt blåmejsen dominerede og i løbet af måneden blev der fanget over 2000 individer, med op til 468 på én dag, hvilket satte en ny rekord for sæsonen. Dertil kom mange musvitter og sortmejser, samt mere usædvanlige fangster som fuglekongesanger, vindrossel, stillits og mange halemejser. De mange blåmejser skabte både travlhed og grin i haverne, hvor ringmærkerne måtte kæmpe med bideglade fugle og net fulde af blå fjer. Samtidig blev der fejret milepæle – 1000 blåmejser midt på måneden, og 2000 ved månedens slutning – hvilket vidnede om en usædvanlig stor efterårstrækbevægelse.

Her er en oversigt over de mere sjældne fund i Blåvandområdet, oktober 2025:

Almindelig skråpe
Brilleand
Dværgværling 3
Fuglekongesanger 4
Hvidbrynet løvsanger 38
Hvidvinget måge 2
IBERISK SANGER
Islom 3
Lapværling 7
Lille kjove 3
Rødstrubet piber
SCHWARZ LØVSANGER
Sodfarvet skråpe 3
Steppehøg 4
Stor stormsvale
Søkonge 35
TAJGAPIBER 5

Efteråret er SLET ikke slt endnu!Efter en god høst af sibiriske småfugle i mandags, blev der er dag fundet en CETTISANG...
06/11/2025

Efteråret er SLET ikke slt endnu!

Efter en god høst af sibiriske småfugle i mandags, blev der er dag fundet en CETTISANGER, der kun er andet fund for Danmark. Den blev fundet af Henrik Böhmer i det lange krat på Grønningen og set/hørt af mange i løbet af dagen. Derudover var der på Grønningen også fortsat fuglekongesanger, hvidbrynet løvsanger, bjergpiber og i dag også en thorshane, der rastede på ”den gode mark”. Hvad vil de næste dage ikke bringe? 😊

Efteråret er slet ikke slt endnu!Det milde vejr fortsætter og det gør fugle østfra også. I Blåvand plejer vi at sige, a...
05/11/2025

Efteråret er slet ikke slt endnu!

Det milde vejr fortsætter og det gør fugle østfra også. I Blåvand plejer vi at sige, at så længe frosten ikke er sat ind i Danmark, bliver efteråret ved med at give. Det har været tydeligt her den seneste uge, hvor de sibiriske småfugle har været pænt repræsenteret med både himalayasanger, fuglekongesanger 2, hvidbrynet løvsanger 2 og en dværgværling. Derudover er der den seneste uge også set 4 islommer.

Den står for egen regning, men vi tror at det vil fortsætte lidt endnu. Den næste uge vil der fortsat være ret mildt, men de mere østlige vinde vil måske sætte en prop i de sibiriske småfugle. Det er dog svage vind og dermed gode forhold for at luske.

I mellemtiden kan I nyde disse fede billeder fra ugens løb.

Adresse

Fyrvej 81
Blåvand
6857

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Blåvand Fuglestation sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Blåvand Fuglestation:

Del