03/05/2026
Hver gang skammen deles, bliver den lidt mindre….
Længe var det Gisèle Pelicots plan, at retssagen mod hendes ægtemand og de 50 mænd, der gennem et årti havde voldtaget hende, mens hun var bedøvet, skulle foregå bag lukkede døre. Det var også, hvad alle andre forventede. Men da dagen nærmede sig, besluttede hun at lade skammen skifte side.
Også selvom det betød, at de flere end 200 voldtægter, hun havde været udsat for - og som faren til hendes børn, hendes livs kærlighed, havde filmet - ville blive vist.
Hun ville ikke være alene i retssalen med alle de overgrebsmænd. De skulle ikke sidde og se på hende. Hun ville lade verden se dem. Hun ville lade verden se, hvad alle de mænd havde kunnet få sig til at gøre ved en bedøvet, livløs kvinde.
Og som læser af Gisèles selvbiografi bidrager man på sin vis til at lade skammen skifte side. Fordi historien om alt det, som hendes krop overlevede, og som så mange mænd var i stand til at udsætte en kvinde for, netop ikke bliver gemt væk, når den bliver læst.
Det er naturligvis interessant at prøve at forstå, hvordan en relativt kærlig ægtemand kan udsætte den kvinde, han siger, han elsker, for så stort et svigt og for så stor fare og lidelse.
I årevis opsøger hun læger, fordi hun nogle dage slet ikke kan huske, hvad der er foregået dagen før. Somme tider er hun så træt efter aftensmaden, at hun knap kan løfte sine arme. Hun er overbevist om, at hun skal dø af en svulst i hjernen ligesom sin mor. Og den omsorgsfulde ægtemand holder hendes hånd og tager med hende til undersøgelser og scanninger.
Vi ved nu, at hukommelsestabene skyldtes den medicin, han skjulte i hendes mad. Og som var ved at slå hende ihjel.
Men ægtemanden er ikke det mest interessante ved Giséle Pelicots bog. Det er Gisèle selv.
Hun er omgivet af mennesker, også hendes egne børn, der ikke forstår hendes reaktion. De vil have mere vrede. De forventer sammenbrud. De vil have hende til at kassere alle minderne om ægteskabet og familielivet - ligesom de selv har gjort. Men Gisèle ønsker ikke, at hele hendes liv skal være en løgn.
Selvbiografien er i sandhed en hyldest til livet. Må hendes ord blive hørt. Så skammen kan skifte side.