Veteranprojekt Grønland

Ring Website Kontakt organisationen

Veteranprojekt Grønland Veteranprojekt Grønland er en forening inden for den frivillige støtte til veteraner og pårørende september.

Veteranprojekt Grønland
Veteranprojekt Grønland er en forening inden for den frivillige støtte til veteraner og pårørende i Grønland og Danmark. Foreningen påtager sig sin del af det ”fælles ansvar” for støtten, som fastsat af den danske regering i Danmarks Veteranpolitik af 2016 og fastholdt i Forsvarsministerens revision af samme i 2020. Foreningens formål er at støtte op om den samlede gruppe af veteraner og pårørende i Grønland samt, kampskadede veteraner i Danmark. Endvidere kan foreningen tage initiativer til at hjælpe veteraner på anden vis. Baggrunden for foreningen
Foreningen er etableret på baggrund af kravet i Danmarks Veteranpolitik af 2016 om sikringen af, at veteranpolitikken når igennem i hele Rigsfællesskabet samt, resultaterne og erfaringsgrundlaget fra ad hoc projektet Veteranprojekt Grønland 1-4 gennemført i 2018-21.

Året igennem bidrager vi med en oplysende virksomhed i både Grønland og Danmark, vedrørende de særlige forhold der gælder for veteraner og pårørende i Grønland således, at fokus på en ligestilling med veteraner og pårørende i Danmark fastholdes. Støtten til de kampskadede veteraner i Danmark sker gennem, men er ikke begrænset til, den årlige tilstedeværelsesdel. Såfremt, de nødvendige midler kan indsamles, rejser medlemmer af bestyrelsen med en gruppe kampskadede veteraner og støttepersoner til Nuuk for at deltage i højtideligholdelsen af Flagdagen 5. Efterfølgende gives veteranerne et friluftsophold i Nuuk Fjorden. Tilstedeværelsesdelen bidrager til den vedholdne anerkendelse af og fortsatte opmærksomhed på veteranerne og de pårørende i Grønland, men skaber som helhed et midlertidigt fri- og erkendelsesrum for de deltagende kampskadede veteraner. Frirummet er en vigtig og særlig understøttelse, blandt mange andre, af veteranernes mulighed for at vende tilbage til et liv de kan leve. Foreningen gennemfører årligt et støttearrangement dels som en del af oplysningsarbejdet, dels en del af indsamling af midler til foreningens arbejde. Foreningen har, fra det underliggende projekts start, sat sig for at samarbejde med offentlige eller private aktører inden for støtten til veteraner, der har til hensigt at gøre en indsats for veteraner og pårørende i Grønland og Danmark. Foreningen samarbejder således blandt andet med og/eller yder støtte til Veterancentret, Den Kongelige Livgarde, KFUM Soldaterrekreation, Danmarks Veteraner og Veteranstøtten, Engage Festival (Veteranfonden) og The Baton.

“Som pårørende kan man godt føle, at man står alene med nogle ting. Måske lidt som et isbjerg ude i fjorden.”Det var en ...
21/09/2026

“Som pårørende kan man godt føle, at man står alene med nogle ting. Måske lidt som et isbjerg ude i fjorden.”

Det var en af de ting, der blev sagt på turen. Og netop derfor er det en kæmpe sejr, at grundstenen til et pårørendenetværk i Grønland nu er lagt. 🇬🇱♥️

Det har været en fantastisk tur med nogle fantastiske mennesker.

Pårørende har talt med pårørende. Erfaringer er blevet delt, der er blevet lyttet, og Veterancentrets Familienhed har fået et endnu bedre indblik i forholdene for pårørende til veteraner i Grønland.

Nu skal det, vi har sat i gang, have lov til at vokse.

Tak til jer, der var med os. ♥️
Og en kæmpe tak til alle jer, der på den ene eller anden måde har været med til at gøre denne tur for pårørende mulig.

Det her var kun toppen af isbjerget. Og isbjerge er smukke. Men måske allersmukkest, når de ikke ligger alene, men samler sig. 🇬🇱♥️🇩🇰


Pårørendeturen - magisk godnat tur
20/09/2026

Pårørendeturen - magisk godnat tur

Så er vi på vej til Grønland ♥️🇬🇱De sidste fem slutter sig til flokken i Nuuk.Nu begynder Pårørendeturen for alvor 🇬🇱♥️
14/09/2026

Så er vi på vej til Grønland ♥️🇬🇱

De sidste fem slutter sig til flokken i Nuuk.

Nu begynder Pårørendeturen for alvor 🇬🇱♥️

Vi har samlet nogle fortællinger om det at være pårørende.Det er hudløst ærligt og vi takker for tilliden og har nu et s...
13/09/2026

Vi har samlet nogle fortællinger om det at være pårørende.
Det er hudløst ærligt og vi takker for tilliden og har nu et solidt grundlag for samtaler på vores pårørende tur!

LÆS MED - OG DEL GERNE

Fortællinger fra pårørende

Veteranprojekt Grønland sætter fokus på veteraners familier i GrønlandHvad gør vi?For niende år i træk har Veteranprojek...
09/09/2026

Veteranprojekt Grønland sætter fokus på veteraners familier i Grønland

Hvad gør vi?
For niende år i træk har Veteranprojekt Grønland gennemført sin tur til Grønland med veteraner fra Danmark. Vi har fejret Flagdag og fællesskab sammen med grønlandske veteraner i Nuuk. En del af de veteraner vi har med til Grønland, hører til den mindre gruppe af veteraner i Danmark, der har et særligt behov for at opleve fred og ro efter deres udsendelser, og de fik derfor et fire dages frirum i Nuuk Fjorden, hvor roen blev fundet i Grønlands fantastiske og enestående natur.

Men vi stopper ikke der
I år tager vi endnu et skridt videre. Kort efter veteranholdets tur sender vi for første gang et hold af pårørende til veteraner fra Danmark til Grønland.
Når en soldat udsendes er det nok de færreste pårørende, der ikke påvirkes i en eller anden grad. Ægtefæller, kærester, børn og forældre skal leve med bekymringer, afsavn og et stort ansvar både under udsendelsen og efter hjemkomsten.
Mange veteranfamilier fortsætter det gode og velfungerende liv efter soldaten er vendt hjem. Men pårørende kan også alene med oplevelser, og måske mangle en forståelse i sin egen omgangskreds. Her kan andre pårørende være en hjælp.
Turen skal være med til at sætte fokus på en gruppe, som ofte står i baggrunden, når der tales om veteraner og internationale missioner – veteranernes familier. Mødet mellem pårørende fra Danmark og Grønland giver en mulighed for at spejle sig i hinandens oplevelser og dele erfaringer, skabe netværk og knytte bånd på tværs af Rigsfællesskabet.

Hvorfor gør vi det?
Hvordan har familien det, når et familiemedlem udsendes i en international mission?
Det spørgsmål findes der mange svar på i Danmark, hvor veteraners pårørende med et behov har lettere adgang til rådgivning, støtte og forskellige tilbud. Men hvordan ser virkeligheden ud for veteranfamilier i Grønland?
Det og mange andre spørgsmål undersøgte Veteranprojekt Grønland i 2025 på vegne af Forsvarsministeriet som en del af en landsdækkende afdækning af forholdene for veteraner og deres familier i Grønland. Rapporten udkom kort før Flagdagen på Forsvarsministeriets hjemmeside og kan læses her
Afdækningen viste, at der er behov for en styrkelse af indsatsen for veteraners pårørende i Grønland. Sammenlignet med de tilbud, der findes i Danmark, er mulighederne for støtte, rådgivning og netværk fortsat meget begrænsede.
Det ønsker vi at være med til at ændre.

Hvordan gør vi det?
Vi tror på, at noget af det vigtigste er at bringe mennesker sammen.
Derfor skal pårørende fra Danmark og Grønland mødes, dele deres historier og opdage, at selv om der er tusindvis af kilometer mellem deres hverdag, kan mange af deres oplevelser og erfaringer være de samme.

Vi ønsker at nå bredere ud
Derfor inviterer vi pårørende til veteraner i Grønland til et åbent netværksmøde:
Dato: 16. september 2026
Tid: Kl. 19.00–21.00
Sted: Hotel SØMA i Nuuk

Tilmelding til netværksmødet foregår via Veteranprojekt Grønlands facebook side
Her bliver der mulighed for at møde andre pårørende, dele erfaringer og være med til at skabe netværk. Vi håber samtidig, at mødet kan være et første skridt mod et stærkere og mere varigt fællesskab for veteranfamilier i Grønland.
Som en del af indsatsen har Veteranprojekt Grønland blandt andet inviteret Familieenheden ved Veterancentret til at deltage på turen og i netværksmødet.
Vi ønsker være med til at lægge fundamentet for en stærkere og mere varig indsats for pårørende til veteraner i Grønland.
Samtidig håber vi, at de relationer, der skabes mellem pårørende i Danmark og Grønland, lever videre efter turen.

Foto: Militærfoto.dk
(fra flagdagen 2026 i Nuuk)

Når man er i Grønland møder man altid en man kender!Vi bytter flyver med Forsvarschefen!
07/09/2026

Når man er i Grønland møder man altid en man kender!
Vi bytter flyver med Forsvarschefen!

Hold 9’s rejse til Grønland er ved at være slut. Nu venter kun flyveturen hjem.Og hvad fandt vi så i smukke Grønland?Vi ...
07/09/2026

Hold 9’s rejse til Grønland er ved at være slut. Nu venter kun flyveturen hjem.

Og hvad fandt vi så i smukke Grønland?

Vi fandt en rødfisk. Torsk. En meget lille ørred. Kolde, kolde morgenbade i fjorden. Fjelde. Stilhed. Eftertænksomhed. Glæde. Latter. Anerkendelse. En smuk flagdag.

Og vi fandt et fællesskab.

Men måske vigtigst af alt fandt vi ro. Masser af ro.

Nu skal alle oplevelserne, samtalerne og indtrykkene have lov til at falde på plads. For sådan en tur slutter ikke, bare fordi flyet letter fra Grønland. Noget tager man med sig hjem.

Hver deltager har en lille sten i lommen. Håbet er, at noget af det, vi har oplevet sammen, er blevet skubbet ned i den sten. At man en dag, når hverdagen larmer lidt for meget, kan tage den i hånden og finde tilbage til fjeldet. Til stilheden. Til latteren. Til fællesskabet. Til roen.

Og måske bruge en af de små øvelser, vi har lavet undervejs, til lige at finde fodfæstet igen.

Til alle jer på Hold 9:

I er geniale!

I kom hver især med jeres egen historie. I rejser hjem med en fælles historie.

Og fra nu af er I en del af den grønlandske familie. 🇬🇱❤️

Vi kom til Grønland for at finde noget.

Vi tror, vi fandt det.

Store hilsner
Onkel Mads og Gerth

📸Militærfoto.dk

06/09/2026

Sidste aften blev tilbragt hos vores gode ven og veteran Salik og hans familie. Ud over et fantastisk udvalg af grønlandske specialiteter havde Salik sørget for en helt særlig overraskelse.

Frederik Elsner lagde vejen forbi og fortryllede vores sidste aften med musik, nærvær og ægte grønlandsk sjæl.

En smuk og stemningsfuld afslutning på nogle begivenhedsrige dage i Grønland. 🇬🇱❤️

Adresse

Høveltevej 111
Birkerød
3460

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Veteranprojekt Grønland offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Veteranprojekt Grønland:

Genveje

Del

Non Profit Organisationer i nærheden