06/10/2026
📖 LÆS og mærk et lille pust af fremtidshåb:
I en tid med harsk geo-bashing i både øst og vest, er den frit tilgængelige artikel i dette nummer af Kinabladet en herlig påmindelse om, at de tværkulturelle og mellemmenneskelige møder stadig er fyldt med gode vitaminer. To danske pædagoger fortæller hér om hvert sit ophold i kinesiske børnehaver:
https://www.dansk-kinesisk.dk/2026/09/30/ikke-for-de-blaa-oejnes-skyld-paedagoger-paa-gaesteoptraeden-i-kina/
📚 Derudover spænder vi som sædvanligt vidt:
🚢 Fra Kinas ambitioner om grøn skibsfart til Mao Zedongs status i Kina i dag, 50 år efter hans død.
💻 Fra den kinesiske position i det internationale mikrochip-kapløb til danske missionærers arbejde i Kina i begyndelsen af 1900-tallet.
🎓 En dansk litteraturstuderende skriver om et studieophold i Beijing, og et universitetsspeciale har undersøgt, hvilke menneskelige konsekvenser det har for kinesiske forskere og studerende i Danmark, når fjendebilleder ændres, og PET blandt andre melder om “spionagetruslen” fra Kina.
Dét og meget andet med tak til alle bidragyderne: Jakob Sonne, Hanne Nielsen, Lisa Johansen & Learn For Life, Christian Føhrby, Anders Nørland, Johan Anton Knudsen, Vilgot Yilun Zhang, Flemming Ytzen, Simon Rom Gjerø, Emma Andersen, Tage Vosbein og Mette Brøndum.
Læs mere om Kinabladet samt mulighederne for abonnement og medlemskab her på vores hjemmeside:
https://www.dansk-kinesisk.dk/kinabladet/