Ballerup Lærerforening

Ring Rutevejledning Website Kontakt organisationen

Ballerup Lærerforening Kære medlem af Ballerup Lærerforening
Dette er en side henvendt til medlemmer af BLF.

🍂 Rigtig god efterårsferie!Jeg håber, I har haft en god motionsdag og nu kan gå på en velfortjent ferie.🏃‍♀️ Tak for jer...
09/10/2026

🍂 Rigtig god efterårsferie!

Jeg håber, I har haft en god motionsdag og nu kan gå på en velfortjent ferie.🏃‍♀️ Tak for jeres store indsats på Ballerups skoler – og for de flotte markeringer af Lærerens Dag med kage og anerkendelse! 👏

Regeringen foreslår flere penge til folkeskolen. Det er positivt, men beløbet bliver begrænset, når det når til Ballerup. Vi arbejder for, at pengene kan mærkes i undervisningen, gerne som flere timer med to lærere. Behovet er langt større.

Klarere regler for fysisk indgriben er også på vej. Lærerne skal kunne handle trygt, og vi skal samtidig styrke forebyggelsen og sikre et bedre arbejdsmiljø.

I kredsbladet efter ferien tager vi fat på temaerne samt meget andet :)

Nu håber jeg, I får tid til at koble af og nyde efteråret. God ferie! 🍁

Kasper
Ballerup Lærerforening

🇩🇰 Et stort tillykke med Lærerens Dag til alle  lærere i Ballerup!🇩🇰Rundt omkring på vores skoler er dagen blevet fejret...
05/10/2026

🇩🇰 Et stort tillykke med Lærerens Dag til alle lærere i Ballerup!🇩🇰

Rundt omkring på vores skoler er dagen blevet fejret med kage, smil og hygge. Vi har samlet nogle glimt fra fejringen – og hvor er det skønt at se! 🍰📸

I fortjener at blive fejret! Hver eneste dag gør I en forskel for eleverne med jeres faglighed, engagement og omsorg. Gennem jeres undervisning vækker I nysgerrighed, skaber fællesskaber og hjælper eleverne med at tro på sig selv og det, de kan.

Tak for alt det, I giver eleverne – og for den støtte, hjælp og varme, I giver hinanden som kolleger. Der er meget at være stolt af ❤️

De varmeste hilsner og et kæmpe tak til jer alle fra os i Ballerup Lærerforening 🌷

02/10/2026

Budgettet er landet! Og det er faktisk en god nyhed at gå på weekend med: Lærernes undervisningstid bliver ikke sat op! 🙌 og vi er blevet hørt ift. vores bekymringer.

Vibe og jeg fortæller her om lyspunkterne i budget 2027 – og om det, vi fortsat arbejder for.

Jeg vil også anbefale at læse Simons opslag fra SF om budgetaftalen. 👇

https://www.facebook.com/groups/193122257777406/permalink/2558919971197611/

God weekend! 🍂

24/09/2026

⏰ **Husk at vælge inden 1. oktober**

Vil du have dit fritvalgstillæg udbetalt som løn eller indbetalt til pension? Og hvis du ikke vilafholde din 6. ferieuge, vil du så overføre den eller få den udbetalt?

Begge valg foretager du i appen **MinLøn** under *MineValg*. I videoen viser jeg, hvor du skal trykke 👇

18/09/2026

Kære medlem 👋

I denne uge var styrelsen samlet til årets temadag. Et af temaerne var, hvordan vi kan blive endnu bedre til at tage imod nye kolleger – og fortælle, hvorfor det er vigtigt at være medlem af vores faglige fællesskab 🤝

For jo flere vi er, desto stærkere står vi, når vi skal forhandle gode løn- og arbejdsvilkår for alle 💪

På temadagen blev der også lagt et vist pres på mig som formand: Jeg skal blive bedre til at bruge korte videoer til at formidle vigtige budskaber 🎥

Så her kommer mit allerførste forsøg 😅

Tag godt imod det – og del det gerne med en ny kollega 📲

Hele denne uges skoledebat har stået i PISA-undersøgelsens tegn.🐴 Når hesten er død, skal vi stige afDe nye PISA-resulta...
11/09/2026

Hele denne uges skoledebat har stået i PISA-undersøgelsens tegn.
🐴 Når hesten er død, skal vi stige af

De nye PISA-resultater er de dårligste danske resultater i undersøgelsens historie. Det er alvorligt – men desværre ikke overraskende.

Som det blev formuleret i en kronik i Politiken den 8. september:

”En talemåde siger, at hvis din hest er død, så stig af. Vi er nu et sted, hvor vi med ret stor sikkerhed kan sige, at de seneste 25 års faglige resultater viser, at den skolepolitiske udvikling i samme periode ikke har været på rette kurs.”

Også i Ballerup står vi midt i en faglighedskrise. Andelen af elever, der får mindst 02 i dansk og matematik, er faldet fra 94,7 procent i 2019 til 85,6 procent i 2025.

Samtidig fortæller lærerne om en skolehverdag, hvor:

🔴 80 procent oplever, at støjniveauet udfordrer undervisningen.
🔴 Alt for mange oplever utrygge klasserum med udadreagerende adfærd, som påvirker både elevernes undervisningsmiljø og lærernes arbejdsmiljø.
🔴 88 procent vurderer, at de har elever i klassen, som ikke får den nødvendige støtte.

Når læreren skal bruge en stor del af undervisningstiden på at skabe ro, håndtere konflikter og forsøge at hjælpe elever, der burde have haft mere støtte, bliver der mindre tid til undervisning, fordybelse og faglig feedback. Det påvirker naturligvis de faglige resultater.

Derfor skal vi sadle om.

Vi har brug for investeringer, der kan mærkes helt ude i klasselokalerne: flere lærere i undervisningen, tolærerordninger i dansk og matematik, mindre klasser og reel støtte til de elever, der har behov for den.

Der findes ingen enkel løsning på skolens udfordringer. Men én ting er sikker: Vi kan ikke fortsætte ad den samme vej og forvente et andet resultat.

Ro, tryghed og den rette støtte er ikke modsætninger til faglighed. Det er forudsætninger for faglighed.

Heldigvis sender regeringen nu et meget tydeligt signal om, at den tager faglighedskrisen alvorligt. Vi har i årevis set udviklingen bevæge sig i den forkerte retning – som et trafikuheld i slowmotion – og nu er der brug for handling.

Derfor er det positivt, at undervisningsministeren og regeringens fire partiledere er indstillet på at prioritere de nødvendige ressourcer. Det kommer til at kræve investeringer at vende udviklingen, og én milliard kroner til børne- og skoleområdet er en god start.

Nu skal pengene helt ud i klasselokalerne, hvor de kan gøre en reel forskel for eleverne og deres lærere.

📢 **Vi skal ikke spare os til en endnu mere presset folkeskole**Ballerup Lærerforening har nu sendt vores høringssvar ti...
04/09/2026

📢 **Vi skal ikke spare os til en endnu mere presset folkeskole**

Ballerup Lærerforening har nu sendt vores høringssvar til kommunens budgetforslag for 2027. Du kan læse det her på kommunens hjemmeside, hvor andre høringssvar også bliver lagt op: https://ballerup.dk/om-kommunen/oekonomi-budgetter/budgetter/budget-2027 -51099

Vi anerkender, at det specialiserede område har været underfinansieret, og at der skal findes en holdbar løsning. Men pengene må ikke tages fra et almenområde, der allerede løfter en stor inklusionsopgave og er under betydeligt pres.

Derfor siger vi blandt andet klart nej til:

❌ Flere undervisningstimer til lærerne og dermed mindre tid til forberedelse
❌ Rammebesparelsen på Kasperskolen
❌ Besparelser på PPR og den forebyggende rådgivning
❌ Forringelser af ledelse, faglig understøttelse og rengøring på skolerne

Danmarks Lærerforening peger samtidig på, at [omkring halvdelen af landets kommuner ser ud til at ville spare på folkeskolen](https://www.folkeskolen.dk/seneste-nyt/dlf-halvdelen-af-kommunerne-ser-ud-til-at-ville-spare-paa-en-presset-folkeskole/). Ballerup risikerer desværre at blive en del af den udvikling.

Det er vigtigt at understrege, at der foreløbig er tale om et **sparekatalog**. Intet er besluttet endnu. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at overbevise politikerne om, at besparelser på skolerne vil være den forkerte vej at gå.

Folkeskolen kan være en afgørende del af løsningen på børn og unges mistrivsel – men kun hvis lærerne og skolerne får ordentlige rammer til opgaven.

Budget 2027 Høring - Har du kommentarer til direktionens budgetforslag for 2027 og overslagsårene 2028-2030 Du har nu mulighed for at kommentere på direktionens budgetforslag til budget 2027 og overslagsårene 2028-2030.  Høringsperiode Budgetforslaget er i høring fra den 26. august til den 8....

Tak for en spændende aften fyldt med engagement, faglighed og gode diskussioner om vores fælles skolevæsen. 🙏På Fællesko...
03/09/2026

Tak for en spændende aften fyldt med engagement, faglighed og gode diskussioner om vores fælles skolevæsen. 🙏

På Fælleskonferencen 2026 drøftede vi, hvor vi står – og hvor vi gerne vil hen. Her var lærere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, skoleledelser, forvaltning og politikere samlet om en opgave, der ikke har enkle løsninger.

Et centralt dilemma var de to yderpunkter, som også fylder meget i den nationale skoledebat:

Skal skolen tilpasse sine rammer til den enkelte elevs særlige behov – eller skal eleven i højere grad tilpasse sig skolens fælles rammer?

Vi havde besøg af Johnny Kristensen, som fortalte om sit besøg på Michaela Community School – kendt som Englands strengeste skole. Det kan umiddelbart lyde skræmmende. Men skolen leverer år efter år usædvanligt høje eksamensresultater og formår samtidig at inkludere tæt på alle elever i et socialt belastet område.

Michaela School bygger på en meget tydelig og konsekvent skolekultur: fælles regler, høje faglige og sociale forventninger, forudsigelighed og en stærk lærerautoritet. Eleverne ved, hvad der forventes af dem, og lærerne står ikke alene med at håndhæve rammerne.

Vi mener ikke, at den engelske tilgang kan eller skal overføres direkte til en dansk folkeskole. Men oplægget udfordrede os til at interessere os mere for, hvilken undervisning der rent faktisk virker – og for, hvordan skolens kultur og fælles rammer kan understøtte læreren som en positiv faglig autoritet.

På tværs af de forskellige positioner tegnede der sig en vigtig fællesmængde:

👉 Skolen skal have en tydelig, fælles fagprofessionel retning.
👉 Undervisningen skal være struktureret og præget af høje forventninger.
👉 Læreren skal have en central og tydelig rolle i undervisningen.
👉 Tryghed kræver forudsigelighed, genkendelighed og fælles rammer.

Der tegnede sig heldigvis også en fælles bevægelse mod større opmærksomhed på skolernes ordensregler – og ikke mindst på, hvad der konkret skal ske, når reglerne ikke bliver overholdt.

Tydelige regler virker kun, hvis elever, forældre, lærere og ledelser kender dem, og hvis lærerne ved, at der bliver fulgt op. Det kræver svære, men nødvendige drøftelser i ledelser og personalegrupper om fælles rammer og meningsfulde konsekvenser. Det kræver også tydelig kommunikation og forventningsafstemning med elever og forældre.

Debatten er ikke sort-hvid. Det handler hverken om, at alle elever altid skal passe ind i de samme rammer, eller om, at skolen kan indrette sig individuelt efter ethvert behov. Opgaven er at skabe en skole med plads til forskellighed – men også med stærke fællesskaber, tydelige forventninger og ro til undervisning.

Tak til alle, der bidrog med engagement, modspil og faglige perspektiver. Aftenen gav ikke ét entydigt svar, men den bragte os videre i den vigtige samtale om fremtidens skolevæsen i Ballerup. 😊

💰 Budget 2027: Store omprioriteringer– men også en god økonomisk nyhedBallerup Kommune skal finde 77,1 mio. kr. gennem e...
28/08/2026

💰 Budget 2027: Store omprioriteringer– men også en god økonomisk nyhed

Ballerup Kommune skal finde 77,1 mio. kr. gennem et omprioriteringsbidrag, for de specialiserede områder fattes penge. På skoleområdet ligger der blandt andet forslag om at øge lærernes undervisningstid og reducere PPR med 2-3 stillinger.

Begge forslag bekymrer os.

En forøgelse af undervisningstiden vil betyde mindre tid til forberedelse og dermed dårligere vilkår for at skabe god og varieret undervisning. Samtidig risikerer den at svække vores lokalaftale og gøre det vanskeligere at rekruttere og fastholde uddannede lærere.

Det virker også ulogisk at skære i PPR netop nu, hvor kommunen afprøver, hvad de ekstra ressourcer kan bidrage med for at få PPR tættere på skolernes praksis. En reduktion kan give længere ventetid og bør efter vores opfattelse ikke gennemføres, før indsatsen er blevet ordentligt evalueret.

På mandag skal vi i styrelsen drøfte vores tilgang til spareforslagene og – som altid – nå frem til et fælles høringssvar fra Ballerup Lærerforening.

Heldigvis er der også en positiv økonomisk nyhed: Skolerne og kommunens øvrige arbejdspladser får nu frigivet en væsentlig del af de opsparede midler, som hidtil har været indefrosset. Det kan betyde, at skoler, der ellers stod til at komme ud af året med røde tal, igen kan trække vejret lidt friere.

Læs mere i referatet fra Økonomiudvalgets møde. https://dagsorden.ballerup.dk/vis?Referat-Oekonomiudvalget-d.25-08-2026-kl.08.00&id=d77e6475-8705-4e1c-b9d0-0169f339bcb8

God weekend til jer alle ☀️

21/08/2026

Tak for en superhyggelig fredag! 🌭🍻🥤

Sikke et fremmøde – og sikke en dejlig måde at slutte ugen af på. Der var masser af snak, grin og god stemning – og selvfølgelig rigeligt med Cocio, øl og pølser. 😄

Og tillykke til de heldige vindere, der kunne gå hjem med intet mindre end en KÆMPE GULDBARRE! 🏆🍫

Vi er vist efterhånden nået dertil, hvor Øl & Pølser er blevet en fast tradition i Ballerup Lærerforening – og vi glæder os allerede til næste år! ❤️

En særlig stor tak til vores koordineringsudvalg, som stod for arrangementet og sørgede for, at det hele kørte på skinner. 🙌

Tak til alle jer, der kom – og rigtig god weekend! ☀️

Adresse

Bydammen 9
Ballerup
2750

Åbningstider

Mandag 09:00 - 17:00
Tirsdag 08:30 - 12:00
Onsdag 08:30 - 15:30
Torsdag 08:30 - 15:30
Fredag 08:30 - 15:00

Telefon

+4544655051

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Ballerup Lærerforening offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Ballerup Lærerforening:

Genveje

Del

Kategori