Støtteforeningen Krummebækgaard

Støtteforeningen Krummebækgaard Støtteforeningen Krummebækgaard støtter og formidler aktiviteter, der styrker omsorg, fællesskab og trivsel for børn og unge tilknyttet Krummebækgaard på Møn.

19/05/2026

Den lille røde fighter killing klarede sin første nat ❤️🙏

18/05/2026

Når livet finder vej

18/05/2026

Når naturen er nådesløs, må omsorgen træde til❤️

Sikke en dag - og det er kun lige mandag.

I morges fødte en vildtlevende missemor et kuld på fem killinger. Hun blev i sidste uge indfanget og trygt indlogeret i garagen hos foreningens kasserer, så hun kunne føde i fred, uden fare for rovdyr og utrygge omgivelser.

Missemor fødte fire store killinger - og én lille rød.

Den lille røde killing blev desværre afvist af sin mor og skubbet ud af fødekassen. Første tanke var, at den måske ikke ville klare den. Men den lille kæmpede videre - og vores kasserer ville heller ikke give op på dens chance.

Heldigvis havde foreningen en anden missemor i pleje hos et omsorgsfuldt frivilligt par i nærområdet. Hun havde selv fire killinger på tre uger.

Den lille familie kom i pleje hos parret, efter flere af killingerne i fredags blev opdaget med øjenbetændelse. De blev derfor indfanget og undersøgt hos Møns Dyrlæger, hvor det blev vurderet, at øjenbehandlingen bedst kunne foregå i et rent, roligt og trygt miljø.

Her sprang det frivillige par til og tog hele familien ind.

Missemor håndterede både flytning, dyrlægebesøg og nye omgivelser helt over forventning. Og netop derfor opstod muligheden for at forsøge, om hun også ville tage imod den lille nyfødte røde killing.

Og så skete det smukke.

Reservemor accepterede hurtigt den lille killing, slikkede den ren og lod den få varme og tryghed sammen med sine nye, store søskende.

Bekymringen var dog stadig stor. For de første timer og døgn er helt afgørende for en nyfødt killing. Den har brug for varme, ro og hurtig adgang til modermælk. Især den første mælk, råmælken, er vigtig, fordi den indeholder antistoffer, som hjælper killingen med at opbygge beskyttelse mod sygdom. Killinger kan kun optage disse antistoffer i et kort tidsrum efter fødslen - derfor er de første 12-24 timer særligt kritiske.

Foreningens kasserer fik derfor hurtigt hentet modermælkserstatning og pipette hos Møns Dyrlæger, hvorefter der løbende blev forsøgt med nænsom madning. Det var langt fra en nem opgave.

Men sidst på eftermiddagen indtraf lykken:

Den lille røde killing fandt teknikken - og begyndte selv at die hos sin nye reservemor. ❤️

Nu følger vi spændt de næste døgn og håber, at den lille fighter får kræfter nok til at blive ved med at tage imod livet.

En kæmpe tak til vores kasserer og det frivillige par, som i dag kæmpede for den mindste i flokken.

Naturen kan være nådesløs nogle gange.
Men med hjælp, varme og omsorg kan der skabes nye chancer.🥰

25/04/2026

Når faglighed, frivillighed og hjerte går hånd i hånd ❤️

I dag havde vi besøg af Anders, anlægsgartner og frivillig støtte til projektet Omsorg for vildkatte - omsorg for elever.

Placeringen af de kommende katteshelterområder er allerede planlagt, men Anders hjalp os med at kvalificere de konkrete placeringer inden for de udvalgte områder. Med sit kyndige faglige blik vurderede han blandt andet vindforhold, sollys og omgivelser, så shelterne og herregårdsgyngerne kan placeres bedst muligt - både for kattene og for eleverne året rundt.

Med Anders’ guidende hånd anlægger vi omkring hvert af de tre shelterområder en lille sansehave - et grønt og roligt opholdsrum med naturligt læ, nærvær og sanselige omgivelser for både vildkatte og sårbare unge.

Og her er vi blevet mødt af en helt overvældende generøsitet. Privatpersoner har doneret et komplet haveanlæg med smukke, store sten, der indbyder til at sidde, mærke og være til stede - og bregner, som endnu ikke er sprunget ud, men som hen over foråret vil folde sig ud og blive store, grønne og fyldige.

Det betyder, at sansehaverne ikke blot bliver funktionelle. De bliver levende og indbydende steder, hvor man får lyst til at opholde sig i stilhed, tryghed og nærvær.

Anders’ faglige øje og varme engagement har været uundværligt i dag. Tusind tak for din tid, din hjælp og dit store hjerte

Sammen bygger vi noget helt særligt - for kattene og for de unge.

🐱 SÅDAN HJÆLPER VI VILDKATTENEVi er godt i gang med at etablere tre katteshelterområder på Krummebækgaard. Når de er kla...
22/04/2026

🐱 SÅDAN HJÆLPER VI VILDKATTENE

Vi er godt i gang med at etablere tre katteshelterområder på Krummebækgaard. Når de er klar, er næste skridt at indfange den lokale vildkattebestand på ca. 14–16 katte – skånsomt og ansvarligt efter TNR-metoden (Trap, Neuter, Return).

Kattene indfanges i humane fælder, der tilses minimum hvert 2. time. Herefter steriliseres og vaccineres de i samarbejde med Møns Dyrlæge, og føres tilbage til shelterområderne, hvor de får fast adgang til f***r, vand og ly – og fred til at leve deres liv.

Resultatet bliver en stabil, sund og rolig kattebestand – og et trygt omsorgsrum, hvor vores elever kan møde kattene i eget tempo.

Og vi er ikke alene om at tro på tilgangen 💛
Kattens Værn har gennemgået vores projektbeskrivelse og vurderer, at vores tilgang er i tråd med anerkendte dyrevelfærdsmæssige principper. De ser projektet som et relevant pilotinitiativ – og fremhæver særligt, at omsorg for eleverne ikke sker på bekostning af kattenes trivsel.

Vi er virkelig taknemmelige for, at Kattens Værn har taget sig tid til at sætte sig ind i projektet og støtte op med en faglig udtalelse. Det er den slags opbakning, der giver energi til at fortsætte 💛

Nogle projekter bliver kun til virkelighed, fordi mennesker vælger at engagere sig.                                     ...
19/04/2026

Nogle projekter bliver kun til virkelighed, fordi mennesker vælger at engagere sig.
Vi har mødt Frederik, en frivillig håndværker her fra lokalområdet på Møn, som generøst har tilbudt sin hjælp og vejledning til opbygningen af isolerede rum i de kommende shelters, f***rstationer samt kradse- og legeområder for de vildtlevende katte.
For os er det noget helt særligt. Projektet Omsorg for vildkatte – omsorg for elever handler nemlig ikke kun om katte. Det handler også om omsorg, fællesskab og om at skabe noget meningsfuldt sammen. Det er et lokalt forankret projekt, båret af frivillighed og nonprofit-værdier.
Derfor er vi dybt taknemmelige for, at Frederik har lyst til at være en del af rejsen med sin faglige ekspertise og sit engagement.❤️

Hvorfor dette katteprojekt?På Krummebækgaard ser vi et helt særligt behov.I vores lokalområde lever en bestand af fritle...
16/04/2026

Hvorfor dette katteprojekt?

På Krummebækgaard ser vi et helt særligt behov.

I vores lokalområde lever en bestand af fritlevende katte, som mangler trygge levevilkår, ly for vind og vejr samt stabil adgang til mad og vand. Samtidig arbejder vi hver dag med psykisk sårbare børn og unge, som har brug for rolige, forudsigelige og meningsfulde fællesskaber med lavt tempo og plads til at være i verden på egne præmisser.

Projektet Omsorg for vildkatte – omsorg for elever er skabt i mødet mellem de to behov.

Vi tror på, at både vildkatte og sårbare unge alt for ofte lever i kanten af samfundets opmærksomhed. Netop derfor giver det mening at skabe et fælles omsorgsrum, hvor omsorg for den ene også kan blive en vej til trivsel, regulering og udvikling for den anden.

For kattene handler projektet om dyrevelfærd. Vi etablerer trygge shelterområder med isolerede kattehuse, f***rstationer og rolige omgivelser, og vi arbejder efter TNR-principperne, hvor kattene indfanges humant, neutraliseres og tilvænnes stabile og trygge rammer.

For eleverne handler projektet om en traumeinformeret og sansestøttende tilgang. Mange af vores unge lever med angst, traumer eller andre psykiske udfordringer og har brug for tydelig struktur, lav arousal og overskuelige opgaver. Her kan omsorgen for kattene blive et stille og meningsfuldt anker i hverdagen.

For nogle unge kan projektet blive meget mere end omsorg for katte. Det kan blive en stille og tryg begyndelse på noget større. At fodre en kat, skifte vand, rydde op omkring shelteret eller bare sidde stille og observere kan være de første skridt. Gennem sådanne overskuelige opgaver kan den unge opleve ansvar, mestring og tryg kontakt - først med dyrene, derefter med en medarbejder og med tiden måske også med andre unge.

På den måde kan katteprojektet blive en trædesten til et større fællesskab. Ikke ved at presse nogen ind i det, men ved langsomt at opbygge ro, tillid, nærvær og mod til at deltage lidt mere i verden.

Det er netop dét, projektet handler om:
At skabe mere tryghed, mere værdighed og mere omsorg - for både dyr og mennesker

Katteshelterområderne tager nu for alvor form på Krummebækgaard 😸Vi har netop modtaget 3 stk. Suomi Traditional Finnish ...
15/04/2026

Katteshelterområderne tager nu for alvor form på Krummebækgaard 😸

Vi har netop modtaget 3 stk. Suomi Traditional Finnish Swing direkte fra Finland, og vi glæder os utrolig meget til at få dem placeret i vores shelterområder.

Gyngerne er fremstillet i Finland af finsk rød fyr, som er et bæredygtigt materiale, og der er kun anvendt miljøvenlige klasse AB-imprægneringsmidler. Gyngerne er en central del af det sansestimulerende miljø i projektet, og med tag og læ bliver de et trygt sted, hvor eleverne kan sidde roligt, observere kattene og finde et pusterum i naturen.

Den vuggende bevægelse virker beroligende på nervesystemet og gør gyngerne til en vigtig del af vores arbejde med trivsel, regulering og nærvær.

Oprindeligt var planen at købe gyngerne gennem en dansk forhandler, men da virksomheden desværre er lukket ned, måtte vi finde en anden vej. Heldigvis kom vi i kontakt med den oprindelige producent i Finland, Tammisto, og det har været en virkelig god oplevelse med fantastisk service. Samtidig endte prisen inden for det budgetterede beløb, så det kunne næsten ikke være bedre.

Gyngerne bliver en vigtig del af vores shelterområder og kommer til at skabe rolige og trygge opholdssteder i naturen.

Tusinde tak til håndværker Anders for opsætningen af den første gynge.

Vi glæder os meget til næste skridt i projektet 😻

I dag har vi været en tur forbi Horsens og besøgt Malte hos Nordic-Gear, hvor vi har indgået et samarbejde om etablering...
13/04/2026

I dag har vi været en tur forbi Horsens og besøgt Malte hos Nordic-Gear, hvor vi har indgået et samarbejde om etablering af shelterområder til projektet Omsorg for vildkatte – omsorg for elever.

Shelterområdernes formål er at skabe trygge og naturtilpassede rammer for fritlevende katte med ly, varme og stabile opholdssteder. Samtidig skal områderne danne rolige og meningsfulde rum, hvor sårbare børn og unge tilknyttet Krummebækgaard kan deltage i overskuelige omsorgsopgaver og opleve nærvær, trivsel og fællesskab.

Vi er meget glade for samarbejdet, fordi Nordic-Gears værdier om fællesskab, natur og bæredygtighed passer godt sammen med projektets mission.

Tak for en god og inspirerende dag. Vi glæder os rigtigt meget til det videre samarbejde ❤️

Vi er glade for at dele opstarten af vores katteprojekt:Omsorg for vildkatte – omsorg for elever Projektet er et nytænke...
11/04/2026

Vi er glade for at dele opstarten af vores katteprojekt:

Omsorg for vildkatte – omsorg for elever

Projektet er et nytænkende socialpædagogisk initiativ, hvor omsorg for fritlevende katte går hånd i hånd med omsorg, trivsel og fællesskab for sårbare børn og unge tilknyttet Krummebækgaard.

Gennem rolige og meningsfulde aktiviteter som pasning, fodring og observation af kattene skaber vi et trygt rum med nærvær, ansvar og plads til at vokse.

For os handler det ikke kun om katte.
Det handler også om relationer, tryghed og om at opleve, at man kan gøre en forskel.

Vi glæder os til at dele rejsen med jer

Adresse

Grønsundvej 304
Askeby
4792

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Støtteforeningen Krummebækgaard sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del