09/03/2026
Trækulsmile i Ansager Plantage
Ansager Plantage blev anlagt fra 1877 som et forsøg på at tæmme sandet, bryde vinden og skabe værdi på den magre hedejord. De første træer var især bjergfyr, som er nøjsomme og hårdføre og kunne klare de barske forhold. 1,5 millioner træer blev plantet.
Efter nogle år voksede især den nordlige del af plantagen (ved det nuværende stadion) godt til, og der opstod et nyt spørgsmål: hvad skulle man stille op med alt det træ, der blev hugget ud, når skoven skulle tyndes?
Det afgrenede træ var vanskeligt at sælge som almindeligt brændsel. I sognet havde mange stadig adgang til tørv fra moserne, og tørv var ofte det foretrukne brændsel i husene. Derfor fandt plantagens folk en anden vej.
Omkring år 1900 begyndte man at brænde træ til trækul i miler i skoven. Plantør Jens Gejl rejste forinden til plantagerne på Herningegnen for at lære kulbrændingens håndværk. Her så han, hvordan træ kunne stables og dækkes i miler, så det ulmede langsomt med meget lidt ilt. Når det lykkedes, stod man tilbage med trækul i stedet for aske - et lettere og mere værdifuldt brændsel end det rå tyndingstræ.
På fotografiet står plantør Jens Gejl ved milen, mens Peder Mikkelsen arbejder oppe på den. Under det dækkede lag af jord og græstørv ulmer træet langsomt, og røgen siver ud gennem små åbninger. I tre år blev der brændt kul i miler i Ansager Plantage, før man i 1903 opførte to egentlige kulovne.
/Karsten
Brænding af trækul i Ansager Plantage. Personerne er stående plantør Jens Gejl og på milen brænder Peder Mikkelsen. . Fotograf: Ukendt (Ansager Lokalhistoriske Arkiv)