Anholt Fodboldskole

Anholt Fodboldskole Fodboldskolen er for alle. Det handler om at knytte venskaber og om at skabe et rigtig projekt i fællesskab.

Vi tror på at sociale forandringer sker igennem hverdagspraktiske opgaver som eksempelvis sport og leg. Således er udgangspunktet for projektet at bruge holdsportens insisterende nærvær til at bryde sociokulturelle barrierer mellem mennesker. Vi tror på at menneskemødet mellem mennesker med forskellige sociale, kulturelle og religiøse baggrunde, er frihedsgenererende for begge parter. Således arra

ngeres projekterne med et udvekslingsprincip der tillader mennesker med forskellige vilkår at mødes. Det er vores overbevisning at sociale forandringer må være lokalt forankret i lokale aktørers vilje og engagement for at være bæredygtige, således er Fodboldskolens projekter altid funderet på et tværkulturelt samarbejde mellem deltagere som i fællesskab kan identificere det specifikke projekts lokale udfordringer og formål.

Kære alleFodboldskolens trænere er nu hjemvendt fra Gambia. Det har været en helt igennem fantastisk tur, og en oplevels...
13/04/2026

Kære alle

Fodboldskolens trænere er nu hjemvendt fra Gambia. Det har været en helt igennem fantastisk tur, og en oplevelse der både har inspireret og motiveret os.
Som mange af jer ved, er vi på Anholt Fodboldskole opfostret med ideen om, at forsøge at brede det projekt vi laver på Anholt, ud til børn og unge andre steder i verden, som på rigtig mange parametre ikke har de samme muligheder og privilegier
som os.

Trods en ihærdig planlægning, viste det sig at være svært at lave aftaler med de lokale trænere, vi havde snakket med inden vi tog af sted. Men fra det øjeblik vi ankom til Gambia, blev vi mødt af en utrolig venlighed, hjælpsomhed og interesse for
vores projekt. Alle mennesker vi mødte og talte med, var utroligt begejstrede, da vi fortalte dem hvad vi gerne ville. Deres taknemlighed og begejstring gav os klart en fornemmelse af, at vores projekt havde en værdi og et formål.

På Anholt Fodboldskole ser vi fodbold som et af de mest velegnede redskaber, både til at komme i kontakt med mennesker, men til at styrke vores indbyrdes relationer. Vi
kunne nok ikke have ønsket os et bedre sted at udleve vores egne forestillinger om fodbold end i Gambia.

For her ELSKER de fodbold.

Det gælder både de unge drenge og piger ude på vejene i de udsatte kvarterer og de mere etablerede hold vi fik lov at spille med, på stranden eller de støvede fodboldbaner.
Lige så snart der er en fodbold der ruller, er der også nogen der gerne vil spille.
Vi har spillet fantastiske kampe med børn, på smalle gader og støvede baner, der naturligvis på ingen måde lever op til de professionelle rammer vi kender fra Anholt Stadion. Men det betyder ikke noget. Det eneste, der betyder noget for dem
og for os, er at mødes omkring fodbold og skabe positive og glædelige oplevelser.

At møde børn og spille fodbold under disse omstændigheder, var en enorm lærerig og givende oplevelse for os. Det er en bekræftelse af, at fodbold er for alle, og kan bruges til at binde os alle sammen. Det kan spilles på alle måder og under mange
mærkelige omstændigheder. De børn, vi har spillet med i disse kvarterer, har på ingen måde de samme privilegier som os. Men når bolden ruller er vi alle lige, og vi er sammen om den aktivitet, og det skaber utrolige bånd mellem os mennesker.

Gennem vores kontaktperson Aisha og vores alle sammens “Coach Mané”, lykkedes det os også at få organiseret nogle mere “officielle” træninger, for børn fra Bakau området. Børn som ikke havde råd til at være medlem af en fodboldklub, og som
blev trænet frivilligt af lokale trænere.

På en støvet bane bag “Stadium of Independence” som er Gambias nationalstadion, trænede vi i to dage mere end 100 Gambianske børn. En helt utrolig oplevelse som vi er meget taknemmelige for at have fået lov til at udleve.
Noget af det mest bekræftende var at se, hvor meget det lignede vores skole på Anholt om sommeren.
Vi lavede mange af de samme øvelser, fra stafetter til “alliance spillet”. At ligheden mellem at træne 70 børn på Anholt og 70 børn i Gambia, illustrerer for os pointen meget klart.
Fodbold er et universelt redskab.

Igennem fodbold får vi muligheden for at se, at selvom nogen har meget og nogen har lidt, og selvom vi kommer fra vidt forskellige steder i verdenen, er vi alle sammen i sidste ende ens.
Fodbold giver os muligheden for at ligge alle ting til side, og møde hinanden og være til stede sammen i den oplevelse det er at spille fodbold sammen. Og det er en fantastisk følelse.
generelt har det været en utrolig oplevelse for os. Vi har lært utrolig meget, om vores projekt, dets værdi, og vores egen rolle i det. Men vigtigst af alt, så har vi mødt utrolig mange mennesker som på trods af deres svære livssituation (set med vores
øjne) har en utrolig positivisme og livsenergi. I en tid hvor verden på mange måder er polariserende, er dette ufatteligt meget værd.

Vi vil gerne sige tusind tak til alle der har støttet projektet.
Tak til alle der har doneret udstyr, det blev de sindssygt glade for, og det bliver flittigt benyttet.
Tak til alle der har støttet os økonomisk, og tak til alle jer der år efter år, kommer på Anholt Fodboldskole hver sommer.
Projektet lever i kraft af os alle sammen. Vi glæder os til
at se jer alle sammen til sommer, til at vise jer flere billeder fra turen og meget mere.

Indtil da, ha’ det fantastisk.
Spil noget fodbold med nogen I ikke kender.
Vi ses til sommer!

Kærlig hilsen alle os fra Anholt Fodboldskole.

Så er trænerne landet i Gambia:Sharing is caring - Den første dag i Gambia blev brugt på at omstille sig landets kultur,...
27/02/2026

Så er trænerne landet i Gambia:
Sharing is caring -
Den første dag i Gambia blev brugt på at omstille sig landets kultur, møde spændende mennesker og på at afholde et møde med QCity Football Club Efter nogle timers læ under nogle palmetræer på stranden og møder med nye spændende bekendtskaber indså vi hurtigt at det var her vi ønskede at igangsætte vores første initiativ Kulturmøde på stranden
Vi aftalte med vores nyeste bekendtskab, Lamin at spille en 7v7 fodboldkamp. Bølgene gik højt og humøret matchede næsten den stegende temperatur
I kampens hede blev der delt grin, og det viste sig hurtigt, at vi havde et sprog til fælles: Fodbold
Om aftenen blev vi inviteret til Iftar-midsag med nogle af vores modstandere, hvor tunneller, tofodstaklinger og spændende livsperspektiver blev delt.
Størstedelen af gambianerne har mindre end en “stakkels” ungarbejder i Danmark, selvom de arbejder 72 timer om ugen Alligevel formår lokalsamfundet, at passe på hinanden ved at dele.

For som Lamin så smukt fik sagt over middagen: “ Sharing is caring. We are all kids of the same mother; Mother Nature. That means we have to protect each other”

Kære  Alle.Os fra Anholt Fodboldskole ønsker jer alle rigtig godt nytår. Vi håber, at alle er kommet godt igennem, og at...
16/01/2026

Kære Alle.

Os fra Anholt Fodboldskole ønsker jer alle rigtig godt nytår.
Vi håber, at alle er kommet godt igennem, og at I alle sammen – både børn og voksne – er kommet i gang med så småt at løbetræne igen oven på ferien.

Det handler jo om at være i god fodboldform til sommer! ⚽️
Fra os her på skolen vil vi gerne involvere jer alle sammen i et projekt, som vi har gået og brygget på de sidste par år. Så bær over med os og læs videre, hvis det har interesse.

De ældste af os i trænerteamet (dem er jeg i høj grad en del af nu) kan til sommer kigge tilbage på, da vi mødte hinanden på Anholt Fodboldskole for 25 år siden.
25 år, hvor vi – og mange andre – har været bundet sammen af det projekt, som en ung mand på daværende tidspunkt, Emil Daniel Christensen (i daglig tale blandt os trænere “Den Store Leder”), på eget initiativ og med hjælp fra andre passionerede ildsjæle bankede op og udførte som frivilligt arbejde i deres sommerferie.

Mange har siden da været en del af projektet på den ene eller den anden måde. Mange af os, der var børn, voksede op sammen på skolen, blev trænere sammen og kører i dag projektet videre – og forsøger på bedst mulig vis at bibeholde de værdier, der blev skabt på skolen, og som blev givet videre til os.
En af kerneværdierne på skolen har altid været at være bevidst om sine egne privilegier.

Del ud af dit overskud, hjælp andre hvis du kan, se ikke forskellighed som en grund til at være uenige, men som en mulighed for at lære – støt FCK og ikke Brøndby osv… 😉
For på bedst mulig vis at illustrere denne kerneværdi var Anholt Fodboldskole i en årrække repræsenteret i Nepal. Her lavede trænere forskellige frivillige velgørenhedsprojekter – til stor gavn og glæde for lokale, der ikke deler de samme privilegier som os. På samme måde som på Anholt, med sport som fundament for at mødes.

Da Den Store Leder gik på “pension” for nogle år siden, havde de af os, der besluttede at køre projektet videre, en drøm.
Vi ville forsøge at gøre dem før os kunsten efter og hjælpe på samme måde ved at tage Anholt Fodboldskoles projekt ud til mennesker, hvor det kan gøre gavn.
Og det glæder os at kunne fortælle, at det skal vi nu!
Til februar tager en lille gruppe af os trænere til Gambia.
Vi skal ned og træne i en lille lokal klub og forhåbentlig skabe glæde og positive oplevelser – med sport som fundament – for de børn, der deltager.

Alt, hvad vi foretager os, er stadig 100 procent frivilligt og på eget initiativ, og derfor rækker vi ud til alle jer, som kender os herhjemmefra.

Hvordan kan man støtte op spørg i så måske.

Hvis I har nogle fodboldting, I ikke bruger – støvler, bolde, trøjer eller andet – som I gerne vil donere, vil vi meget gerne tage det med, så vi kan give det til klubben dernede.

👉 Jer på Sjælland er velkomne til at skrive til mig, Emil, på 22638922 eller sende en mail på [email protected]
👉 Jer fra Jylland må meget gerne skrive til Aasholm her på Facebook.

Som altid er vi en forening, der lever 100 procent af de donationer, vi får ind fra jer.

Hvis I har lyst og mulighed for at støtte projektet, vil det betyde meget for os.
Vores MobilePay er stadig 6018HN – ethvert bidrag vil gøre en forskel.

https://qr.mobilepay.dk/box/84103e9d-8575-4f9f-9f74-d43f170b1025/pay-in?fbclid=IwY2xjawPXkBBleHRuA2FlbQIxMABicmlkETBVMlhpU2NCelBuaWQzV0JHc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHkt_aI9E5aFdJFRRLDGc9yKBChoJhwJ9KLpdiSIy4VRAevQVEODdrqdQps77_aem_5tIl0ntFpQyS5Eq5-2MrSw

Tusind tak for al jeres hjælp. Det er det, der gør, at vi kan fortsætte.

Vi ses til sommer! ☀️⚽️
Kh
Anholt Fodboldskole

23/07/2024

Hvis man ikke nåede at få fat i årets fodboldskoletrøje og derigennem støtte vores projekt i samarbejde med Sandholm Asyl og modtagecenter, så frygt ej! Man kan købe den sammen med sin is hos Sylle’s Isfabrik et par uger endnu 🌞

Vi har kun de størrelser der ligger i kassen 🙂

Så er der ikke mange timer til årets fodboldskole skal sættes igang! Vejrguderne har lovet at solen vil skinne på stadio...
15/07/2024

Så er der ikke mange timer til årets fodboldskole skal sættes igang!

Vejrguderne har lovet at solen vil skinne på stadion kl 11.

Kom i god tid for indmelding.

Vi ses!

Adresse

Anholt By

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Anholt Fodboldskole sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Anholt Fodboldskole:

Del