Nyt fra Amager Fælleds Venner

Nyt fra Amager Fælleds Venner Her på Nyt fra Amager Fælleds Venner, kan du læse om Amager Fælleds Venners arbejde, holdninger og det seneste nye vedr. byggeplaner mm.

på vores alle sammens Amager Fælled.

DEN KOMMENDE RETSSAG FYLDTE MEGET PÅ GENERALFORSAMLING I AMAGER FÆLLEDS VENNERAmager Fælleds Venners retssag, der starte...
02/06/2026

DEN KOMMENDE RETSSAG FYLDTE MEGET PÅ GENERALFORSAMLING I AMAGER FÆLLEDS VENNER

Amager Fælleds Venners retssag, der starter i Københavns Byret den 1. december, blev livligt diskuteret, da foreningen holdt generalforsamling mandag den 1. juni.

“Vores advokater vurderer, at vi har stærke argumenter og fakta til at underbygge vores påstand om, at klagenævnene ikke har sikret de tilstrækkelige hensyn til miljøet og naturen, da de sagde god for byggeplanerne”.

Det slår bestyrelsen for Amager Fælleds Venner fast i den beretning, som forperson Ulla Rosenvold aflagde på generalforsamlingen.

Byretten skal vurdere, om de undersøgelser, der er lavet af Fælledby-projektets påvirkning af stor vandsalamander og beskyttede fuglearter, overholder de eksisterende beskyttelsesregler.

På generalforsamlingen deltog advokat Johan Løje online og fortalte de omkring 20 deltagere nyt om retssagen og hvad advokaterne planlægger. Lige nu arbejdes der intenst på at få det afsluttende processkrift færdigt.

“Vi har en fornuftig sag”, konkluderede Johan Løje.

Debatten på generalforsamlingen handlede derudover meget om, hvordan der kan skabes øget opmærksomhed om de alvorlige problemer, som det giver at bygge på den ekstremt giftige grund. Der var en række konkrete ideer til, hvordan der kan skabes fornyet interesse om sagen blandt andet gennem kontakt til filmfolk, teaterfolk, medier og andre. Deltagerne diskuterede også forskellige forslag til at få kontakt til bygningsarbejderne.

Generalforsamlingen sluttede med valg af bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen består nu af følgende:
Forperson: Ulla Rosenvold
Kasserer: Knud Erik Hansen
Andre bestyrelsesmedlemmer: Maria Zahle, Poul Holst og Karina Olesen
Suppleanter: Kirsten Ibsen Kure og Lars Skaarup Mainz

AMAGER FÆLLEDS VENNER HAR FOR ANDEN GANG FÅET AFVIST ET KØBENHAVNERFORSLAGKlima-, Miljø- og Teknikforvaltningen i Københ...
26/05/2026

AMAGER FÆLLEDS VENNER HAR FOR ANDEN GANG FÅET AFVIST ET KØBENHAVNERFORSLAG

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune har for anden gang fået afvist et Københavnerforslag fra Amager Fælleds Venner.

For godt tre uger siden sendte vi et forslag ind om, at kommunen af hensyn til sundheden for kommende beboere i Fælledby samt børn på den planlagte skole skal sikre, at der bliver lavet en ny samlet uvildig miljøkonsekvensvurdering af Fælledby-byggeriet.
Det mener vi er nødvendigt på baggrund af væsentlig ny viden om, hvor omfattende forureningen på byggegrunden er. (Se hele forslaget i link).

Ifølge reglerne for Københavnerforslag skal de behandles af Borgerrepræsentationen, hvis de opnår 2500 underskrifter i løbet af et halvt år.

Efter mere end tre ugers overvejelser er forvaltningen kommet frem til, at forslaget ikke lovligt kan gennemføres. Forvaltningen mener ikke, at man på baggrund af en række projektændringer kan sige, at der er tale om et nyt projekt.

"Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har behandlet en række projektændringer efter miljøvurderingslovens bestemmelser om ændringer og har ikke fundet, at der var tale om væsentlige påvirkninger. Det er derfor forvaltningens vurdering, at der ikke er tale om et nyt projekt, som skal vurderes efter miljøvurderingsloven", skriver forvaltningen i sin argumentation for afvisningen.

En besynderlig konklusion. Selvfølgelig kan forvaltningen lave en forkert vurdering, som der bør rettes op på. Miljø- og Fødevareklagenævnet har netop ophævet en af de tilladelser, forvaltningen har givet til Fælledsbys projektændringer. Her skal processen gå om. Den situation understreger behovet for, at det politiske niveau bliver inddraget i processen med en stribe af tilladelser til væsentlige projektændringer uden at der laves en ny miljøvurdering.

Sidste år fik Amager Fælleds Venner afvist et Københavnerforslag om at flytte byggeriet af en ny stor skole og to daginstitutioner væk fra giftgrunden.

Vi har efter det her forløb mistet enhver tillid til ordningen med Københavnerforslag!

https://kobenhavntaler.kk.dk/da-DK/ideas/der-laves-en-ny-miljovurdering-for-at-afgore-om-det-bliver-sundhedsmaessigt-forsvarligt-at-bo-i-faelledby

KLAGENÆVN GIVER AMAGER FÆLLEDS VENNER MEDHOLD I KLAGEMiljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet den tilladelse, København...
19/05/2026

KLAGENÆVN GIVER AMAGER FÆLLEDS VENNER MEDHOLD I KLAGE

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet den tilladelse, Københavns Kommune har givet Fælledby til rørlægning af et vandløb i forbindelse med etablering af en adgangsvej til Fælledby. Kommunen gav tilladelsen til den ændrede rørlægning i juni sidste år og vurderede samtidig, at projektændringen ikke var omfattet af reglerne i miljøvurderingsloven.

Det var Amager Fælleds Venner ikke enige i. Vi klagede derfor til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der altså nu giver os ret.

Nævnet fastslår, at den ændrede rørlægning er omfattet af miljøvurderingsloven. Samtidig konstaterer nævnet, at den planlagte rørlægning nødvendiggør en ændring i selve metoden for anlægsarbejdet, som kan have en lokal påvirkning af vandløbets flora og fauna.

Derfor ophæver klagenævnet Københavns Kommunes tilladelse til den ændrede rørlægning og påpeger, at kommunen burde have taget stilling til, om projektet skulle gennem en ny VVM-proces med offentlighedens inddragelse.

Afgørelsen er truffet efter både miljøvurderingsloven og vandløbsloven. Den betyder, at processen nu skal gå om. Fælledby skal indgive en ny ansøgning om projektændring og Københavns Kommune skal tage stilling til, om der skal laves en ny miljøkonsekvensvurdering og gennemføres en offentlig høring, sådan som Amager Fælleds Venner har krævet.

Amager Fælleds Venner glæder sig over denne delsejr, som understreger, at det er problematisk, at Københavns Kommune godkender den ene ændring af Fælledby-projektet efter den anden, uden at lave en vurdering af hvilke konsekvenser de mange ændringer har for miljøet.

Klagenævnets afgørelse kan få betydning i Amager Fælleds Venners retssag, der starter i december i Københavns Byret.

GENERALFORSAMLING I FORENINGEN AMAGER FÆLLEDS VENNER.Foreningen Amager Fælleds Venner holder generalforsamling mandag de...
08/05/2026

GENERALFORSAMLING I FORENINGEN AMAGER FÆLLEDS VENNER.

Foreningen Amager Fælleds Venner holder generalforsamling mandag den 1. juni kl. 17-19.30 i salen i Foreningshuset Sundholmsvej 8, 2300 København S.

Her vil være orientering og debat om arbejdet i Amager Fælleds Venner det forgangne år, og hvad planerne er fremadrettet. Der vil være særlig fokus på de seneste afsløringer af problemerne ved at bygge på en ekstremt giftig grund, hvor der også er en voldsom metal-udvikling. Derudover vil der være orientering om retssagen, der starter til december. Vi har ikke opgivet kampen for at stoppe byggeriet.

Kom og vær med til at lægge planer for den fortsatte kamp for vores allesammens Amager Fælled. Husk at du skal have betalt kontingent for 2026 for at deltage. Se nærmere nedenfor.

Dagsorden for generalforsamlingen:

1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Bestyrelsens beretning
4. Forelæggelse og godkendelse af regnskab
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af kasserer
7. Valg af medlemmer til bestyrelsen
8. Valg af suppleanter til bestyrelsen
9. Valg af revisor og eventuel suppleant til denne
10. Eventuelt

Forslag
Har du forslag til generalforsamlingen, skal de indsendes senest 22. maj 2026 til [email protected]. Indkomne forslag udsendes derefter til medlemmerne.

MEDLEMSKAB:
For at deltage i generalforsamlingen skal du have indbetalt kontingent for 2026. Kontingentet er på 100 kroner om året. Hvis du ikke allerede har betalt kontingent i år, kan du gøre det via nedenstående link, hvor man kommer direkte ind på vores medlemssystem. HUSK, at skrive din mailadresse, så vi kan sende nyhedsbreve til dig. Det fungerer på den måde, at du indmelder dig igen. Den funktion, der er i medlemssystemet ift opkrævning af årligt kontingent, er ikke særlig egnet til vores forening. Så vi har valgt denne løsning i år, selvom det ikke er optimalt.
https://4223.foreninglet.dk/memberportal/subscribe/index/172347

GENERALFORSAMLING I STØTTEFORENINGEN AMAGER FÆLLEDS VENNERStøtteforeningen Amager Fælleds Venner holder generalforsamlin...
08/05/2026

GENERALFORSAMLING I STØTTEFORENINGEN AMAGER FÆLLEDS VENNER

Støtteforeningen Amager Fælleds Venner holder generalforsamling mandag den 1. juni kl. 20 i Foreningshuset, Sundholmsvej 8, Amager.

Det er Støtteforeningen, der står for indsamlingen til Amager Fælleds Venner. På generalforsamlingen vil der blive aflagt regnskab for 2025, både i forhold til indsamlede penge, salg af merchandise med mere.

Bemærk, at Støtteforeningen er noget andet end foreningen Amager Fælleds Venner, der holder generalforsamling samme dag og samme sted fra klokken 17-19.30. Det er her, at der er diskussion om Amager Fælleds Venners arbejde i det forgangne år og fremadrettet. Her vil også blive givet et overblik over økonomien i begge foreninger.

Du kan deltage i begge generalforsamlinger, men det kræver, at du er medlem af begge foreninger og har betalt kontingent for 2026.

Dagsorden for Støtteforeningens generalforsamling:

1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Bestyrelsens beretning
4. Godkendelse af revideret regnskab
5. Forslag fra bestyrelsen og/eller medlemmer
6. Valg af formand/kasserer
7. Valg af øvrige medlemmer til bestyrelsen
8. Valg af suppleant til bestyrelsen
9. Valg af op til to revisorer

Forslag til generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest den 22.maj 2026. Forslag sendes til [email protected]

KONTINGENT TIL STØTTEFORENINGEN:
For at kunne deltage i generalforsamlingen skal du have betalt kontingent for 2026. Kontingentet er på 100 kroner om året. Pengene kan betales på mobilepay til 50004 eller til bankkonto 8411 0004191174. Derudover skal du sende en mail til : [email protected] og i emnefeltet skrive " indmeldelse i SAFV" og i tekstfeltet dit navn.

SIG NEJ TIL BYGGERI PÅ EN GIFTGRUND – BLIV MEDLEM AF AMAGER FÆLLEDS VENNERForeningen Amager Fælleds Venner advarede, all...
06/05/2026

SIG NEJ TIL BYGGERI PÅ EN GIFTGRUND – BLIV MEDLEM AF AMAGER FÆLLEDS VENNER

Foreningen Amager Fælleds Venner advarede, allerede inden byggeriet af Fælledby blev vedtaget, mod at bygge på den ekstremt giftige grund, hvor der i årtier er dumpet store mængder giftigt affald. I jorden under Fælledby er der tungmetaller som for eksempel kviksølv, bly, arsen og cadmium samt giftstoffer som toluen, xylen, phenol, cyanid, tjærestoffer og meget andet.

I dag står det klart, at den stærkt forurenede jord giver store problemer for Fælledby, der gang på gang har søgt kommunen om dispensation til væsentlige projektændringer. For eksempel skal der nu fjernes 61.500 tons forurenet jord mod de 2000 tons, der oprindeligt var planen.

Amager Fælleds Venner fortsætter arbejdet med at afdække konsekvenserne ved at bygge på en giftgrund og kæmper fortsat for at stoppe byggeriet.

Vi du støtte vores arbejde? Så meld dig ind i foreningen Amager Fælleds Venner for 100 kroner om året.

BEMÆRK, at der er tale om et årligt kontingent, så hvis du er meldt ind sidste år eller tidligere, er det tid til at betale kontingent igen.

Som medlem modtager du nyhedsbreve og kan deltage i debatterne på den årlige generalforsamling, der i år bliver den 1. juni.

Gennem nedenstående link kommer du ind på vores medlemssystem, hvor du skal skrive dit navn, mailadresse m.m. Derefter får du mulighed for at vælge, om du vil betale med MobilePay eller kort.
Tak for støtten!

https://4223.foreninglet.dk/memberportal/subscribe/index/172347

Foto: Svend Sandbæk

I går var Amager Fælleds Venner, repræsenteret ved Ulla Rosenvold, Erhardt Franzen, og Maria Zahle, til møde med Kristin...
24/04/2026

I går var Amager Fælleds Venner, repræsenteret ved Ulla Rosenvold, Erhardt Franzen, og Maria Zahle, til møde med Kristine Ammmitzbøll-Bille, som sidder i Borgerrepræsentationen for Radikale Venstre. Hun har desuden en plads i det nye Klima, Miljø- og Teknikudvalg, og sørme også i By&Havns bestyrelse.
Vi fortalte hende om det enorme tab af vild natur på Amager Fælled som byggeriet har medført, om fælledens historik som både levested for dyr og planter og som kemidepot, og helt akut om de store risici der er ved at bygge boliger, skole, og plejehjem på så giftig en undergrund. Kristine lyttede, vi fortalte. Hun meddelte at det ville være svært for Radikale at træde ud af aftalen om Fælledby, men vi holder dialogen åben. Der sker nemlig mange vilde ting i Fælledby lige nu! (Foto 2 er fra et smukt gammelt kort på rådhuset, fra før verden gik af lave)

Pressemeddelelse, som Amager Fælleds Venner har sendt ud i dag:FÆLLEDBYS BYGGERI HAR ”MEGET GRAVERENDE FEJL” – ÅRSREGNSK...
01/04/2026

Pressemeddelelse, som Amager Fælleds Venner har sendt ud i dag:

FÆLLEDBYS BYGGERI HAR ”MEGET GRAVERENDE FEJL” –
ÅRSREGNSKAB VIDNER OM ET BYGGERI I EN ØKONOMISK SUMP

Fælledbys seneste årsregnskab viser, at virksomheden i 2025 fik et underskud på 232 mio. kr, og de skriver selv: ”Årets resultat er væsentlig lavere end forventet”.

Årsagen til det voldsomme underskud er ifølge årsrapporten, at ”Scandi Bygs byggerier indeholder en lang række fejl og mangler, også meget graverende fejl i såvel projektering, modulernes udførelse samt montagearbejdet på pladsen. Scandi Bygs ingeniører har underdimensioneret moduler m.m. for såvel lodrette som vandrette belastninger.” Scandi Byg var indtil deres konkurs i januar 2025 hovedentreprenør i Fælledby.

Denne nye udvikling skaber mistillid til Fælledbys byggeri, særligt eftersom beboernes helbred afhænger af, at en række afværgeforanstaltninger skal fungere perfekt, for at beboere og brugere ikke berøres af voldsomme metan- og giftdepoter der findes under byggeriet.

”Vi har tidligere påpeget de mange usikkerheder, der er ved at bygge på en giftgrund, og denne kaotiske proces i byggeriet af Fælledby forstærker kun vores bekymringer”, siger Maria Zahle, medlem af Amager Fælleds Venners Jordforureningsgruppe.

”Dette er sandsynligvis kun begyndelsen på en vej ned i en økonomisk sump og viser alvorlige usikkerheder for projektets økonomi”, siger Knud Erik Hansen, talsperson for Amager Fælleds Venner.

Grunden, som Fælledby bygges på, blev frem til 1973 fyldt både med almindeligt husholdningsaffald og farligt kemiaffald fra Københavns produktionsvirksomheder. På trods af denne historik fik Fælledby i 2021 en miljøgodkendelse af Københavns Kommune. Det viser sig nu, at forureningen er en hel del værre end de data, der var grundlaget for miljøgodkendelsen.

Det har Fælledby selv erkendt. De skriver i marts 2026, at ”mægtigheden af det eksisterende lossepladsfyld er mere varierende og i flere områder ligger højere end forventet”. De har derfor fået tilladelse til omfattende ændringer i byggeriet, og til at køre 61.500 tons forurenet jord væk og ikke 2.000 tons som i deres oprindelige plan.

Amager Fælleds Venner har klaget, eftersom vi mener, at de mange ændringer betyder, at der er tale om et helt nyt projekt. Fælledby bør derfor i vores optik ansøge om en ny miljøgodkendelse. Får Amager Fælleds Venner ret i deres klage, kan det blive alvorligt for projektets økonomi. Hertil kommer Amager Fælleds Venners verserende retssag mod Fælledby, som kommer for byretten i december 2026.

Knud Erik Hansen siger hertil, at ”projektet fra sin start har været præget af en skødesløs optimisme, og at det kan koste dyrt. Det kan i sidste ende medføre et sundhedsfarligt og ikke rentabelt byggeri, som både skatteydere og pensionskunder må betale store beløb til. Hertil skal lægges det tab af natur på Amager Fælled, som københavnerne vil opleve.”

Foto: Svend Sandbæk

RETSSAGEN OM AMAGER FÆLLED ER I GANGMange spørger, hvornår den retssag, Amager Fælleds Venner har anlagt ved Københavns ...
26/02/2026

RETSSAGEN OM AMAGER FÆLLED ER I GANG

Mange spørger, hvornår den retssag, Amager Fælleds Venner har anlagt ved Københavns Byret, starter. Byretten skal vurdere, om klagenævnene har haft et tilstrækkeligt velunderbygget videnskabeligt grundlag for at fastslå, at byggeprojektet ikke vil skade levevilkårene for beskyttede fuglearter eller den habitatbeskyttede og fredede stor vandsalamander.

Vi forventer, at retsmøderne i sagen bliver i år, selvom vi endnu ikke har fået besked om de konkrete datoer. Men faktisk er retssagen allerede i gang.

Som et led i retssagen, er der nemlig i løbet af 2025 gennemført en såkaldt syn og skøn proces, hvor udvalgte fagkyndige personer på baggrund af dokumenterne i sagen har svaret på en række spørgsmål fra parterne i sagen. Konkret har der været tale om fagpersoner med ekspertviden omkring padder, fugle samt hydrologiske forhold. Svarene fra syn og skøn processen indgår i retssagen og må derfor ikke offentliggøres inden retsmøderne.

Når sagen er trukket så meget i langdrag, hænger det sammen med, at det har taget lang tid at opnå enighed med de andre parter i retssagen som for eksempel Fælledby samt By & Havn om, hvilke spørgsmål der skulle stilles, og hvilke fagpersoner der skulle spørges.

Vi håber i løbet af de kommende måneder at kunne komme med en melding om, hvornår retsmøderne kommer til at foregå.

Foto: Svend Sandbæk

GIV FÆLLEDBY KAMP TIL STREGEN – BLIV MEDLEM AF AMAGER FÆLLEDS VENNERForeningen Amager Fælleds Venner har i snart ti år k...
23/02/2026

GIV FÆLLEDBY KAMP TIL STREGEN – BLIV MEDLEM AF AMAGER FÆLLEDS VENNER

Foreningen Amager Fælleds Venner har i snart ti år kæmpet imod byggeri på Amager Fælled, og vi fortsætter kampen. Vi ønsker at bevare naturen både på Amager Fælled og rundt omkring i resten af Danmark.

Vi du støtte vores arbejde? Så meld dig ind i foreningen Amager Fælleds Venner for 100 kroner om året.

BEMÆRK, at der er tale om et årligt kontingent, så hvis du er meldt ind sidste år eller tidligere, er det tid til at betale kontingent igen.

Som medlem modtager du nyhedsbreve og kan deltage i debatterne på den årlige generalforsamling.

Gennem nedenstående link kommer du ind på vores medlemssystem, hvor du skal skrive dit navn og email – de øvrige felter behøver du ikke at udfylde. Derefter får du mulighed for at vælge, om du vil betale med MobilePay eller kort.

Tak for støtten!

https://4223.foreninglet.dk/memberportal/subscribe/index/172347

Foto: Svend Sandbæk

Adresse

Amager Fælled

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Nyt fra Amager Fælleds Venner sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Nyt fra Amager Fælleds Venner:

Del