17/04/2026
Den seneste tid har der fra enkelte organisationer været en bekymring i kølvandet på HKKF’s overenskomstaftale med PKOM, den skulle åbenbart bidrage til en helt uacceptabel skævvridning af hele lønstrukturen og balancen i Forsvaret, og spænde ben for at løse de udfordringer vi har i Forsvaret.
De forskellige militære faglige organisationer har truffet forskellige valg og prioriterer i tidligere overenskomster. Derfor kan man ikke sammenligne på noget så enkelt som basisløn.
Kritikken lyder, at Forsvarets lønstruktur er ved at blive ”skævvredet”, fordi en soldat af højere rang i visse tilfælde kan tjene mindre end en soldat af lavere rang. Og at det angiveligt skulle spænde ben for at løse Forsvarets udfordringer.
Det gør det ikke. Kun hvis man insisterer på, at rang alene skal definere din løn.
HKKF’s aftale spænder heller ikke ben for dem der vil gå karrierevejen, her kunne andre organisationer også gøre sig selv en tjeneste ved at anerkende, at karriereveje ikke kun er vertikale men bestemt også horisontale for det er dét, der får soldaterne til at blive, og det er dét, der styrker Forsvarets kampkraft.
Det er rigtigt, at vi HKKF’s aftale ikke giver lige meget til alle, det er et valg og en prioritering vi har taget og skal stå på mål for, og vil andre ikke lave samme prioriteringer, så kan man ikke sammenligne resultater, og drage konklusioner om skævvridninger, da forudsætningerne er usammenlignelige.
I HKKF har vi bevidst koblet løn sammen med uddannelse, erfaring og kompetencer. Vi har valgt at honorere øgede krav, specialisering og faglig udvikling med faglært løn efter 4 år, anciennitetstillæg efter 6 år og et øget anciennitetstillæg efter 8 år. Vi har valgt at belønne dem, der bliver dygtigere i deres funktion – og som opbygger den viden og de kompetencer, Forsvaret har brug for.
Så ja, det betyder, at en erfaren konstabel kan tjene mere end en oversergent. Men er det virkelig at spænde ben for Forsvaret, når vi honorerer konstabler og korporalers uddannelse og faglighed? Spænder vi ben for Forsvaret, når vi er tæt på at løse præcis den udfordring, lønanalysen pegede på som et fastholdelsesproblem – nemlig at det ikke kunne betale sig lønmæssigt at uddanne sig horisontalt og specialisere sig på eget niveau?
Eller er det i virkeligheden sådan, at vi med denne overenskomst styrker fastholdelsen af soldaten på jorden – konstabler og korporaler – dem, der står i frontlinjen, ved at give dem en mere retfærdig løn? Er der i virkeligheden tale om, at vi endelig har lavet en overenskomst, som nærmer sig en retfærdig honorering af konstabler og korporalers kompetencer, viden og uddannelse? Er der i virkeligheden tale om, at vi endelig er ved at anerkende, at det ikke kun er din grad, der skal definere din løn?
Er der i virkeligheden tale om, at du kan du være mindst lige så dygtig, have mindst lige så meget uddannelse og mindst lige så mange kompetencer til at løse dine opgaver?
Når vi belønner soldater for det, de kan – ikke kun det de bærer på skulderen – styrker vi fastholdelsen af dem, der udgør rygraden i Forsvaret.
Det er ikke et problem for Forsvaret. Det er en del af løsningen.