19/09/2026
NÆSTEN 500.000 DANSKERE BEHANDLES MED ANTIDEPRESSIV MEDICIN
For langt de fleste er medicinen både en vigtig og nødvendig hjælp. Men når tiden er inde til at gå ned i dosis eller stoppe, skal det være lettere for flere at få den rigtige hjælp og støtte.
Mange kan i dag gennemføre en udtrapning via egen praktiserende læge – men ikke alle. For nogle er det en mere langvarig og krævende proces, som kræver specialiseret viden, tæt opfølgning og en meget gradvis reduktion af dosis.
Derfor foreslår Alternativet en akutindsats for bedre og tryggere udtrapning:
Vi vil afsætte 200 mio. kr. på finansloven til:
👉At opdatere de sundhedsfaglige retningslinjer og udbrede viden om udtrapning og abstinenssymptomer hos sundhedspersonalet.
👉At lave specialiserede udtrapningsklinikker, som man kan henvise de patienter til, der har behov for en ekstra specialiseret indsats med hjælp og støtte.
👉At indlede dialog med medicinalindustrien om udviklingen af dosisreducerede udtrapningspiller, så patienterne ikke selv skal file, veje eller opløse deres medicin for at ramme den rette dosis.
👉At styrke MedicinRådgivningen under foreningen SIND, så flere patienter, der er i behandling hos egen læge, kan få supplerede rådgivning.
Det er vigtigt for mig at slå fast, at egen læge fortsat skal kunne hjælpe langt de fleste patienter med en udtrapning. Men det er lige så vigtigt for mig at sikre, at de mennesker, som er særligt hårdt ramt og har brug for en ekstra, specialiseret indsats, kan få det, så de kan blive fri af medicinen, når de er klar til det. Psykofarmaka kommer ikke uden bivirkninger, og abstinenser kan forveksles som symptomer på tilbagefald, så man ender tilbage i forbruget på et forkert grundlag.
Og vi skal blive bedre til at sætte tidligere ind. Flere børn og unge får antidepressiv medicin – nogle helt ned til 6 år. Det hverken kan eller skal vi ignorere. Tværtimod skal vi prioritere den forebyggende indsats, så vi undgår, at det i første omgang bliver nødvendigt at udskrive en recept 💚