02/09/2024
Spor i Aarhus
holder temamøde
Næste gang onsdag d. 11. september 10:00 til 13:30
Sted: Frivilligcenter Aarhus - Sønder Alle 33, Aarhus C (lige overfor rutebilstationen)
Kommende datoer: onsdage d. 25. sep., 9. okt., 23. okt., 6. nov., 20. nov., 4. dec. og 18. dec. - onsdage i ulige uger.
Ny frivillig og døråbner er kommet til i Spor i Aarhus
Jeg hedder Vibe Acacia Snebjørk, ( og bruger alle 3 navne i flæng ! )
Jeg er 60 år og bor i Skanderborg. Fik førtidspension sidste sommer.
Jeg har brugt de senere år på at favne mine senfølger, lære dem at kende, acceptere dem, arbejde med dem og finde styrker. I den proces har jeg lært Landsforeningen Spor og mange medlemmer at kende. Jeg har været medlem i 5 år.
For mig er temamøderne i Spor i Aarhus et 'helle'. Et rum med stiltiende forståelse, udstrakte hænder og gode idéer. Her kan problematikker vendes. Her er fællesnævner og modsætninger.
Her er udvikling og perspektiver. Her er frustrationer og udfordringer. Her kan jeg blive høj på livet, her kan jeg blive udmattet. Nogen gange opstår der en fælles energi, der er så stærk, at den når helt til Christiansborg. Her er nogen, der er der for mig, og jeg kan være der for nogen.
Så da jeg hørte at Spor i Århus manglede en døråbner, så Jeanne kunne få frigjort kræfter til andet tiltrængt arbejde i Spor Århus, slog jeg til.
Jeg håber I vil være med til at fortsætte og forme vores møder i fællesskab.
De to første møder i september måned bliver et Goddag møde og et Planlægningsmøde.
Sammen gør vi en forskel. 👣
Med venlig hilsen
Vibe Acacia Snebjørk Toft
Spor i Aarhus holder til i Frivilligcenter Aarhus. Der er skiltning indenfor. Vi kommer også gerne ud til gården, så vi lige kan følges ind i huset. Her er fint med plads til at mødes med hinanden, at få en kop kaffe eller te og en god snak.
Temamøderne er for nuværende og kommende medlemmer i Spor.