16/06/2026
𝐕𝐢 𝐛𝐥𝐢𝐯𝐞𝐫 𝐨𝐟𝐭𝐞 𝐬𝐩𝐮𝐫𝐠𝐭 𝐨𝐦, 𝐡𝐯𝐚𝐝 𝐝𝐢𝐚𝐤𝐨𝐧𝐢 𝐞𝐫, 𝐨𝐠 𝐡𝐯𝐨𝐫𝐟𝐨𝐫 𝐝𝐞𝐭 𝐞𝐫 𝐯𝐢𝐠𝐭𝐢𝐠𝐭 𝐟𝐨𝐫 𝐉𝐁𝐅 𝐚𝐭 𝐬𝐭𝐚̊ 𝐩𝐚̊ 𝐝𝐞𝐭𝐭𝐞 𝐟𝐮𝐧𝐝𝐚𝐦𝐞𝐧𝐭. ❤️
Thomas Overgaard Tang og Jacob Zakarias Eyermann har skrevet en kronik i Kristeligt Dagblad, som på fineste vis sætter ord på, hvad diakonien som fundament kan. 👍
En pointe som vi er særligt optagede af er, at diakonien 𝘀𝗲𝗿 𝗺𝗲𝗻𝗻𝗲𝘀𝗸𝗲𝘁 𝗳ø𝗿𝘀𝘁. Fordi alle mennesker er værdifulde, uanset hvem de er, og hvilken baggrund de har.
Vi er netop kommet hjem fra Folkemødet, og det er tydeligt i mange af de debatter, vi har været engagerede i, at der er brug for, at vi forholder os til, hvilket menneskesyn vi står på. Den måde, vi forstår mennesker på, får direkte betydning for den hjælp, vi tilbyder, og for de fællesskaber vi skaber.
Alt for mange af de mennesker, vi har hørt på i debatterne, fortæller os, at de bare gerne vil ses som sig selv i stedet for at blive set som deres udfordring, som den diagnose de fik eller som ’en målgruppe, der profiterer af en bestemt behandling eller pædagogik’. 𝐍𝐚̊𝐫 𝐡𝐣æ𝐥𝐩𝐞𝐧 𝐡𝐚𝐫 𝐟𝐮𝐧𝐠𝐞𝐫𝐞𝐭, 𝐡𝐚𝐫 𝐝𝐞𝐧 𝐯æ𝐫𝐞𝐭 𝐠𝐢𝐯𝐞𝐭 𝐚𝐟 𝐞𝐭 𝐡𝐞𝐥𝐭 𝐦𝐞𝐧𝐧𝐞𝐬𝐤𝐞, 𝐝𝐞𝐫 𝐦ø𝐝𝐭𝐞 𝐞𝐭 𝐡𝐞𝐥𝐭 𝐦𝐞𝐧𝐧𝐞𝐬𝐤𝐞. 🙏❤️
Det minder os om, at 𝘃æ𝗿𝗱𝗶𝗲𝗿𝗻𝗲 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝗶 𝘀𝗽𝗶𝗹 𝗼𝗴 𝗴𝗮̊ 𝗵𝗮̊𝗻𝗱 𝗶 𝗵𝗮̊𝗻𝗱 𝗺𝗲𝗱 𝗳𝗮𝗴𝗹𝗶𝗴𝗵𝗲𝗱𝗲𝗻. Det er ikke nok, at man har en stærk faglighed, velafprøvede metoder og viden om forskellige diagnoser og målgrupper. Hvis ikke man ser mennesket, risikerer hjælpen at miste sin menneskelige forankring.
Diakonien som fundament hjælper os til at huske, at alle mennesker er unikke og værdifulde, og at 𝐯𝐢 𝐬𝐤𝐚𝐥 𝐬𝐞 𝐦𝐞𝐧𝐧𝐞𝐬𝐤𝐞𝐭 𝐟ø𝐫𝐬𝐭. Det er derfor, at menneskesynet i diakonien er vigtigt for JBF at stå på.
𝑇ℎ𝑜𝑚𝑎𝑠 𝑂𝑣𝑒𝑟𝑔𝑎𝑎𝑟𝑑 𝑇𝑎𝑛𝑔 𝑒𝑟 𝑓𝑜𝑟𝑠𝑡𝑎𝑛𝑑𝑒𝑟 𝑝𝑎̊ 𝐹𝑟𝑖𝑝𝑙𝑒𝑗𝑒ℎ𝑗𝑒𝑚𝑚𝑒𝑡 𝑆𝑘𝑜𝑣𝑏𝑎𝑘𝑘𝑒ℎ𝑗𝑒𝑚𝑚𝑒𝑡 𝑖 𝑂𝑑𝑑𝑒𝑟 𝑜𝑔 𝑏𝑒𝑠𝑡𝑦𝑟𝑒𝑙𝑠𝑒𝑠𝑚𝑒𝑑𝑙𝑒𝑚 𝑖 𝐷𝑎𝑛𝑠𝑘𝑒 𝐷𝑖𝑎𝑘𝑜𝑛ℎ𝑗𝑒𝑚.
𝐽𝑎𝑐𝑜𝑏 𝑍𝑎𝑘𝑎𝑟𝑖𝑎𝑠 𝐸𝑦𝑒𝑟𝑚𝑎𝑛𝑛 𝑒𝑟 𝑓𝑜𝑟𝑠𝑡𝑎𝑛𝑑𝑒𝑟 𝑝𝑎̊ 𝐷𝑖𝑎𝑘𝑜𝑛ℎø𝑗𝑠𝑘𝑜𝑙𝑒𝑛 𝑜𝑔 𝑓𝑜𝑟𝑚𝑎𝑛𝑑 𝑓𝑜𝑟 𝐹𝑜𝑛𝑑𝑒𝑛 𝐷𝑎𝑛𝑠𝑘𝑒 𝐷𝑖𝑎𝑘𝑜𝑛ℎ𝑗𝑒𝑚.
𝙻æ𝚜 𝚔𝚛𝚘𝚗𝚒𝚔𝚔𝚎𝚗 𝚙𝚊̊ 𝙺𝚛𝚒𝚜𝚝𝚎𝚕𝚒𝚐𝚝 𝙳𝚊𝚐𝚋𝚕𝚊𝚍 𝚎𝚕𝚕𝚎𝚛 𝙳𝚊𝚗𝚜𝚔𝚎 𝙳𝚒𝚊𝚔𝚘𝚗𝚑𝚓𝚎𝚖𝚜 𝚑𝚓𝚎𝚖𝚖𝚎𝚜𝚒𝚍𝚎 – 𝚏𝚒𝚗𝚍 𝚕𝚒𝚗𝚔𝚜 𝚗𝚎𝚍𝚎 𝚒 𝚔𝚘𝚖𝚖𝚎𝚗𝚝𝚊𝚛𝚎𝚛𝚗𝚎 👇
kronik | Efter mange års sekularisering må diakonale organisationer genfinde deres rødder i den kristne fortælling og dens menneskesyn: At man er elsket, fordi man er, og ikke for det, man gør