09/10/2026
Hos Lovespring har vi ét klart formål: nemlig at skaffe rent drikkevand til verdens fattigste💧
Det gør vi ved at arrangere løb i samarbejde med folkeskoler, efterskoler, højskoler og gymnasier landet over.
På Skolernes Motionsdag løber omkring 1.000 elever fra Gl. Hasseris Skole i Aalborg og Issø Skole på Sydfyn for at samle penge ind til brøndprojekter til 4.000 mennesker i Togo og Sierra Leone. Og så må vi ikke glemme de 137 seje elever på Tirstrup Idrætsefterskole på Djursland, der de sidste 24-timer har løbet næsten 10.000 kilometer tilsammen. Her blev der enda slået en skolerekord på hele 142,6 kilometer af seje Benjamin.
Det er en præstation, der i sidste ende har sikret mindst 4 fuldtfinansierede brøndprojekter i Kootingli Community, Agorgbe, Adidome Senior High School i Ghana samt en brønd i Togo. og rent drikkevand til ca. 10.000 mennesker.Der er i alt løbet 15.239 km og samlet hele 410.991 kr ind. Dette er med til at forhindre sygdom og dødsfald. Og som en ekstra stor gevinst, mere skolegang og frihed til piger, som ikke længere behøver at vandre 10-15 kilometer om dagen efter vand til familien.
Tak til alle skoler, elever og sponsorer, der bakker op om Lovesprings arbejde. Det betyder mere, end I aner 🩵