Aalborg Lærerforening

Ring Rutevejledning Website Kontakt organisationen

Aalborg Lærerforening Her kan du møde Aalborg Lærerforening. Siden er for medlemmer og andre interesserede. Debat , holdninger, påmindelser, arrangementer mm.

Spilleregler

Først og fremmest skal du vide, at vi ikke sagsbehandler på vores Facebookside. Den slags henvendelser skal rettes direkte til Aalborg Lærerforening på mail: [email protected] eller telefon 9813 6325. Vores spilleregler er lavet, så de giver plads til alle på siden, og sikrer den gode og konstruktive dialog mellem medlemmerne af Aalborg Lærerforening, Kredsstyrelsen samt andre interessenter. Derfor:
• Skriv ikke kommentarer eller indlæg, der er injurierende, racistiske eller på anden vis i strid med loven.
• Skriv ingen klager over medarbejdere - disse bør sendes direkte til Aalborg Lærerforenings mail eller på telefon
• Skriv ingen personlige oplysninger om hverken dig selv eller andre
• Skriv ikke kommercielle kommentarer eller indlæg
• Skriv ikke blot for at provokere andre
• Kom gerne med ris, ros og forslag, men på konstruktiv vis
• Hold altid en god tone. Skulle det blive nødvendigt, sletter vi opslag og kommentarer, samt blokerer personer, der ikke overholder reglerne. Når Aalborg Lærerforenings Kredsstyrelse poster opslag er det kredsstyrelsens fælles holdninger, der tilkendegives, men ellers er opslag fra kredsstyrelsesmedlemmer for egen regning. Skriver du noget på Facebook-siden eller uploader billeder, der berører andre personer, falder det ind under begrebet 'personoplysninger', der er omfattet af persondataloven. Læs mere på Datatilsynets hjemmeside - http://www.datatilsynet.dk/borger/sociale-netvaerk/naar-du-offentliggoer-oplysninger/ - om
offentliggørelse af oplysninger på sociale netværk

🏆 Tillykke til Anne Roesgaard Paarup, Stine Bergsang Bach og Rikke Holm Hammer – modtagere af Aalborg Lærerforenings hæd...
05/10/2026

🏆 Tillykke til Anne Roesgaard Paarup, Stine Bergsang Bach og Rikke Holm Hammer – modtagere af Aalborg Lærerforenings hæderslegat 2026!

Som synskonsulenter ved Institut for Syn og Hørelse i Aalborg sikrer Anne, Stine og Rikke, at børn og unge med synshandicap kan deltage på lige fod med deres jævnaldrende – fagligt som socialt.

Stine følger børnene helt fra de er små og vejleder familier, dagtilbud og fagpersoner, mens Anne og Rikke støtter børnene og de unge gennem skolegang og uddannelse. Med synskompenserende teknikker, hjælpemidler og tæt sparring med lærerteams gør de en reel forskel i hverdagen.

Deres arbejde handler om mere end det faglige. Når man ikke kan se, går man let glip af de nonverbale signaler i det sociale samspil – og her gør

Anne, Stine og Rikke en særlig indsats for at skabe inkluderende fællesskaber i klassen, i børnegruppen og i fritiden. De møder også familier i sorg og bekymring med menneskelig varme og hjælper dem med at finde troen på, at deres barn kan få et godt og aktivt liv.

Med faglighed, empati og vedholdenhed støtter Anne, Stine og Rikke børn, familier og fagpersoner, og de insisterer på, at et synshandicap aldrig skal betyde, at man står uden for fællesskabet.

Et arbejde, der fortjener at blive set og hædret. 👏

Hvert år uddelere Aalborg Lærerforening hæderslegat i forbindelse med fejringen af “lærernes dag”, som er en international markering af lærernes betydning for børn og unge.

"Særaftaler: Skal de åbne eller lukke dørene til fællesskabet?"Særaftaler kan være nødvendige trappetrin, der hjælper el...
24/09/2026

"Særaftaler: Skal de åbne eller lukke dørene til fællesskabet?"

Særaftaler kan være nødvendige trappetrin, der hjælper elever ind i fællesskabet. Men for mange aftaler mangler en pædagogisk horisont og ender med at fristille elever permanent fra det fælles læringsrum.

💬 "Når en elev er ude af stand til at deltage i undervisningen, bør løsningen udvikles med blik for deltagelsesperspektivet – og ikke kun kompensatorisk."

Læs debatindlægget af Jonas Guldbæk, kredsstyrelsesmedlem
👇

Skrevet af Jonas Guldbæk, kredsstyrelsesmedlem

💼Samarbejde mellem skole og hjem🏡I dag havde vi samlet 39 nye lærere til 2. dag på introforløbet.Der blev delt erfaringe...
23/09/2026

💼Samarbejde mellem skole og hjem🏡

I dag havde vi samlet 39 nye lærere til 2. dag på introforløbet.

Der blev delt erfaringer om skole-hjem-samarbejdet, drøftet ideer til at styrke kommunikationen og samarbejdet mellem skole og hjem, og så var der oplæg af Rikke Yde Tordrup om “Markante Forældre - som handler i kærlighed”.

“I skolen går man til ….Fællesskab”

Introforløbet er et formaliseret samarbejde mellem Børn og Unges fagcenter og Aalborg Lærerforening gennem AA20-lokalaftalen.

📢 Specialskolerne i Aalborg er SKOLER – ikke opholdssteder! 🏫De skal have de samme rammer som andre skoler: forudsigelig...
20/09/2026

📢 Specialskolerne i Aalborg er SKOLER – ikke opholdssteder! 🏫

De skal have de samme rammer som andre skoler: forudsigelighed for undervisning, faglighed og udvikling 📚✨

💬 I dette debatindlæg tilkendegiver formanden nogle pointer i relation til de foreslåede besparelser på specialskolerne i Aalborg Kommune.

🤞Vi krydser fingre for, at politikerne fjerner besparelserne på tirsdag til forligsforhandlingerne. Der var lovende bemærkninger på byrådsmødet i onsdags, hvor der var førstebehandlling af budgetforslaget.

👇 Læs mere her:

Skrevet af Karsten Lynge Simonsen, formand Aalborg Lærerforening

16/09/2026

📬Åbent brev fra EGEBAKKEN - skole for børn med autisme

Byrådet overvejer besparelser, der truer kvaliteten for nogle af kommunens mest sårbare børn. I et åbent brev fra MED-udvalget på Egebakken – skole for børn med autisme advares der om, hvordan nedskæringer på specialskolerne underminerer undervisning, trivsel og arbejdsmiljø.

Brevet peger på konkrete problemer:
▪️Færre lærere til elever med autisme – et uholdbart signal om, at disse børn ikke fortjener den samme undervisningskvalitet.
▪️Manglende tid til at opbygge trygge relationer, som er afgørende for børns trivsel og udvikling.
▪️Arbejdsmiljøet under pres, hvor medarbejdere oplever faglig utilstrækkelighed og stress over ikke at kunne levere den nødvendige støtte.
▪️Skjulte omkostninger, når elever med komplekse behov ikke får den specialiserede indsats, de har brug for.

Læs hele brevet og forstå, hvorfor disse besparelser kan blive en dyr regning for børn, forældre og samfundet.

Læs brevet her👇

16/09/2026

Specialskolerne i Aalborg er under pres – og børnene betaler prisen!

Byrådet overvejer besparelser, der truer kvaliteten for nogle af kommunens mest sårbare børn.

📫I et åbent brev fra MED-udvalget på HUMLEBAKKESKOLEN advares der om, hvordan nedskæringer på specialskolerne underminerer undervisning, trivsel og arbejdsmiljø.

Læs hele brevet og forstå, hvorfor disse besparelser kan blive en dyr regning for børn, forældre og samfundet.
👇

Vi havde fået lov at deltage på dagens “lærermøde” på Filstedvejens Skole sammen med Statsministeren og Undervisningsmin...
11/09/2026

Vi havde fået lov at deltage på dagens “lærermøde” på Filstedvejens Skole sammen med Statsministeren og Undervisningsministeren.

Her fik lærerne i den grad tilkendegivet en masse faglige, saglige og konstruktive bemærkninger i forhold til…
📱 mobiler i skolen og fritiden
🧠 elevernes evne til opmærksomhed, koncentration og fordybelse
🤝samarbejdet mellem skole og forældrene
⏰ arbejdsvilkår og mangel på forberedelsestid, tid til sparring og supervision
😴kost og søvn
💰 investeringer i dagtilbud og skole
👩🏼‍🏫 flere lærere i undervisningen
…og meget mere!

Det er alarmerende🚨Men ro på - ingen panik!“Husk at PISA tester en meget lille del af hele folkeskolens virke. Færdighed...
08/09/2026

Det er alarmerende🚨

Men ro på - ingen panik!

“Husk at PISA tester en meget lille del af hele folkeskolens virke. Færdigheder på 3 fagområder på en årgang.

Ikke alle de andre fag og dyder, som eleverne lærer, så det er ikke en måling af folkeskolen.
Det er heller ikke en vurdering af vores glimrende formålsparagraf.

Den vurderer heller ikke normskred i familier og samfund, kulturforandringer, ansvarsfralæggelse, politiske eksperimenter og manglende økonomi. Alle de komponenter som har indvirkning på folkeskolen.

Men alle med andel i folkeskolen skal naturligvis tage dette alvorligt sammen med meget andet.

Når vi er færdige med at finde de mange komponenter som forårsager svagere faglige resultater skal vi vist også have kigget på selve PISA-testens metode, indhold, opbygning og politiske formål”, Karsten Lynge Simonsen, formand.

I hvert fald hvis man skal forholde sig til den PISA-undersøgelse, der er udkommet i dag. Faktisk er danske skoleelever dårligere til både læsning, matematik og naturfag end på noget tidspunkt i PISA-undersøgelsens 25-årige historie, skriver TV2. PISA-rapporten tester hvert tredje år 15-åri...

🎬Stemningsvideo - 150 år🎬🥂Vi har klippet lidt stemning sammen fra aftenen, hvor vi fejrede 150 års jubilæum som lokal fa...
06/09/2026

🎬Stemningsvideo - 150 år🎬

🥂Vi har klippet lidt stemning sammen fra aftenen, hvor vi fejrede 150 års jubilæum som lokal fagforening🕺💃🎈🎉

En stemningsvideo fra aftenen i AKKC, da vi fejrede 150 års jubilæum i Aalborg.

04/09/2026

♥️Tak til alle medlemmer ♥️….og især de som deltog i fejringen af Aalborg Lærerforenings 150 års jubilæum. Det var en skøn aften i fællesskabet🫶

Adresse

Ryesgade 62 A
Aalborg
9000

Åbningstider

Mandag 09:00 - 15:00
Tirsdag 09:00 - 15:00
Onsdag 09:00 - 12:00
Torsdag 09:00 - 15:00
Fredag 09:00 - 15:00

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Aalborg Lærerforening offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Aalborg Lærerforening:

Genveje

Del

Kategori