10/06/2026
𝗣𝗲𝗿 𝗳𝗶𝗸 𝗯å𝗱𝗲 𝗲𝗿𝘀𝘁𝗮𝘁𝗻𝗶𝗻𝗴 𝗼𝗴 𝗿𝗼 𝗶 𝘀𝗶𝗻𝗱𝗲𝘁, 𝗱𝗮 𝗟𝗶𝗻𝗱𝗮 𝘁𝗼𝗴 𝘀𝘁𝘆𝗿𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻
Da Per i marts 2024 bliver ramt af to blodpropper i hjernen, ændrer livet sig brat.
Han kæmper med genoptræning og at finde sig til rette i den nye hverdag. Midt i sygdomsforløbet forsøger han at søge erstatning for kritisk sygdom. Men ansøgningen bliver afvist hele 3 gange.
💬 ”Da jeg fik afslag, begyndte jeg at tvivle på mig selv. Om jeg virkelig var så syg, som jeg følte mig,” fortæller Per. ”Det gjorde ondt, for jeg var jo syg, og det var frygteligt ikke at blive accepteret.
Per møder Linda, da han er inde hos Torben for at få hjælp til en arbejdsskadesag.
Her falder snakken på, at Per har fået afvist sin ansøgning flere gang. Linda spørger ind til processen og opdager hurtigt, at noget er helt galt i hans afviste ansøgninger. Og det bliver vendepunktet.
Fra første øjeblik kan Per mærke, at Linda ved præcis, hvad hun laver. Hun får hurtigt overblik over fejlene i sagen, kontakter de rette personer og undrer sig over, at ingen tidligere har fået dokumenteret Pers reelle udfordringer.
💬 ”Da jeg hørte, hvordan hun talte i telefonen, var jeg ikke et sekund i tvivl. Hun vidste lige, hvem hun skulle have fat i, og hvad hun skulle spørge om.”
Linda får sagen genoptaget og sikrer, at Per bliver sendt til en neuropsykologisk undersøgelse i Viborg. Her bliver det tydeligt dokumenteret, at blodpropperne har givet varige skader – og at han opfylder betingelserne for erstatning for kritisk sygdom. Kort efter får han udbetalingen.
For Per betyder pengene selvfølgelig noget. Men det er ikke det vigtigste.
💬 ”Det er anerkendelsen. Accepten af, at jeg faktisk er syg. Det gav en enorm ro,” siger han. ”Linda løftede en byrde fra mine skuldre. Jeg kunne slet ikke overskue papirarbejdet selv.”
Per har aldrig tidligere haft brug for fagforeningen. Men i dag er han dybt taknemmelig.
💬 ”Jeg havde aldrig tænkt, at jeg en dag ville få brug for hjælp. Men når man står midt i sygdom og kaos, kan man ikke klare det hele selv. Linda tog styringen, og jeg vidste, jeg var i gode hænder.”
