29/07/2025
Savner du et fællesskab? Vil du gøre en forskel? 💚
Hos KFUM-Spejderne Knuden Aalborg søger vi nye frivillige ledere – og måske er det lige dig, vi mangler!
Som leder hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab med plads til grin, hygge og nye venskaber. Samtidig får du muligheden for at gøre en reel forskel i børns og unges liv – og du behøver hverken kunne tænde bål med én tændstik eller have været spejder før. Vi hjælper dig godt i gang.
👉 Måske er du ny i byen og savner et sted at høre til?
👉 Måske vil du gerne være en rollemodel og give noget videre?
👉 Måske trænger du bare til at lave noget meningsfuldt sammen med andre?
Uanset hvad din baggrund er, er du hjerteligt velkommen. Vi har brug for både kreative sjæle, praktiske hænder, gode snakkehoveder – og dig, der bare har lyst til at være med.
På nedenstående link kan du finde vores hjemmeside, du også er velkommen til at tjekke ud.
https://www.knudenaalborg.dk/
Skriv gerne en kommentar eller send mig en besked, hvis du vil høre mere – eller kender én, der kunne være interesseret 🌱
Jeg kan både kontaktes her, eller på mail: [email protected]
Spejderhilsner
Ida
Gruppeleder hos KFUM-spejderne Knuden Aalborg🌞🔥