24/09/2026
I dag blev en helt særlig dag❤️ De frivillige på Aabenraa Krisecenter modtog frivillighedsprisen🌸
Jeg har glædet mig til denne dag - i to uger har Ruth Ø Marcussen og jeg holdt på en hemmelighed, og i dag blev det endelig afsløret🥹❤️
Jeg tog aftenvagten på krisecenteret, så de frivillige kunne være med til at modtage den anerkendelse, de fortjener. For denne pris tilhører jer alle: jer, der kommer ofte, jer, der kommer, når tiden tillader det, vores gruppeledere og vores bestyrelse.
Når medarbejderne går hjem, er I der. I åbner døren for kvinder og børn, der har brug for et trygt sted at være. I lytter, trøster, hjælper med hverdagens opgaver og skaber ro og nærvær – også om aftenen, om natten, i weekenderne og på helligdage.
I min indstilling skrev jeg bl.a. “Deres største bidrag er, at de er der” Det mener jeg af hele mit hjerte. Nogle af jer har været med i mere end 20 år. Andre er kommet til senere. I bidrager på forskellige måder, men hver eneste af jer er med til at gøre Aabenraa Krisecenter til et trygt sted.
Denne pris er jeres!❤️
Jeg er så stolt af jer og taknemmelig for jeres omsorg, trofasthed og fællesskab. I er med til at holde huset åbent døgnet rundt – og til at holde håbet levende. ❤️
Et kæmpestort tillykke til jer alle❤️!
LOKK - Landsorganisationen af Kvindekrisecentre