REO

08/05/2026

Først Norge – nu også Sverige: Danmarks “grønne batterier” bliver mere usikre

Ebba Busch, Sveriges vicestatsminister og energi- og erhvervsminister, meddelte i dag, at Sverige sætter udbygningen af Konti-Skan Connect til Danmark på pause efter en konflikt med EU om flaskehalsindtægter.

Det er en dårlig nyhed for Danmark. Konti-Skan-forbindelsen skulle efter planen fornyes og udvides fra ca. 715 MW til 1000 MW – og er blevet nævnt som en mulig afbødning af de 500 MW, Danmark står til at miste, når Skagerrak 1 og 2 til Norge sandsynligvis lukker.

Forbindelserne til Norge og Sverige er centrale i et vejrbaseret elsystem, fordi norsk og svensk vandkraft både kan aftage overskud af dansk vind- og solenergi og levere strøm tilbage, når vejret ikke samarbejder.

Forbindelserne til Tyskland, Nederlandene og Storbritannien er også nyttige, men har ikke samme systemværdi. De lande satser selv massivt på vind og sol, og deres produktion er til en vis grad korreleret med den danske.

Den sandsynlige lukning af Skagerrak 1 og 2 – og dagens svenske pause for Konti-Skan Connect – kan derfor få stor negativ betydning for både elregning og forsyningssikkerhed i Danmark.

Så vidt vides tager ingen danske energimodeller højde for et scenarie, hvor adgangen til både norsk og svensk vandkraft bliver svækket.

30/04/2026

Modstanderne falder en efter en. Senest modstanden i Belgien.

Forsyningssikkerhed, Forudsigelighed, Balancekapacitet og netoptimering er nøglefordele for kernekraft.

Desuden fås en optimal energiforsyning ( ikke kun elforsyning ) med Kernekraft og Variabel Vedvarende Energi.

Sol og vind er næsten konkurrencedygtige når det hele tælles med, ikke LFSCOE, men FSCOES som UNECE har publiceret.

https://unece.org/sites/default/files/2025-12/Understanding FSCOES Report - Quantified Carbon.pdf

https://eualive.net/

Her er en struktureret oversættelse og opsummering af artiklen fra EUalive (30. april 2026) om Belgiens nationalisering af dets kernekraftværker fra ENGIE:
Belgien: Fra udfasning til nationalisering af kernekraft
1. Annoncen
• Belgisk statsminister Bart De Wever meddelte i dag (30. april 2026) en historisk aftale med det franske energiselskab ENGIE.
• Belgien vil overtage fuld kontrol over landets kernekraftværker.
• Øjeblikkelige handlinger:
• Alle nedrivningsaktiviteter ved de nedlagte reaktorer sættes i bero.
• Due diligence og undersøgelser igangsættes med målet om en bindende aftale senest 1. oktober 2026.
• Formål: Sikre overkommelig, lavt CO₂-udledende elektricitet og reducere afhængigheden af fossile brændsler.
2. Historisk kontekst: Årtiers udfasningspolitik
• Lov fra 2003: Fastlagde en fuldstændig udfasning af kernekraft senest 2025 og forbød nybyggeri, drevet af grønne politiske kræfter.
• Kernekraftflåden: 7 trykvandsreaktorer (4 ved Doel nær Antwerpen, 3 ved Tihange nær Liège), der engang leverede ~50% af Belgiens elektricitet.
• Nedlæggelser:
• Doel 3 (2022), Tihange 2 (2023), Doel 1, Tihange 1 og Doel 2 (2025).
• Doel 4 og Tihange 3 (hver på ~1.000 MW) fik en 10-årig forlængelse (indtil 2035) under et 50/50 joint venture (BE-NUC) mellem staten og ENGIE.
• Konsekvenser:
• Belgien gik fra at være net-eksportør til net-importør af elektricitet, hvilket udsatte landet for svingende priser og afhængighed af nabolandene (ironisk nok inklusive Frankrigs kernekrafttunge system).
3. Politikskifte: Hvorfor ombestemmelsen?
• Energikrisen i 2022: Russlands invasion af Ukraine udløste en genovervejelse af energisikkerheden.
• Ophævelse af loven i 2025: I maj 2025 ophævede parlamentet enstemmigt udfasningsloven fra 2003, hvilket åbnede for:
• Forlængelse af levetiden for eksisterende reaktorer.
• Genstart af nedlagte reaktorer.
• Ny kapacitet, herunder små modulære reaktorer (SMR’er).
• Mål: Op til 8 GW kernekraftkapacitet i 2035.
4. ENGIEs exit og statens overtagelse
• ENGIEs motivation:
• Fokus på vedvarende energi og andre aktiver.
• Allerede store investeringer i nedrivningsforpligtelser; yderligere forlængelser ses som uden for kerneforretningen.
• Tidligere aftaler overførte affaldsforpligtelser til den belgiske stat, men ENGIE beholdt den operationelle kontrol.
• Statens motivation:
• Direkte kontrol over kritisk infrastruktur.
• Hurtigere beslutninger om genstart og opgraderinger.
• Overensstemmelse med energisuverænitet og industriel konkurrenceevne.
• Kritik af tidligere "dogmatiske" politikker, der efterlod Belgien i en svag forhandlingsposition.
5. Tekniske og økonomiske overvejelser
• Genstart af nedlagte reaktorer:
• Teknisk muligt og økonomisk attraktivt sammenlignet med nybyggeri.
• Tihange 1 (nedlagt i slutningen af 2025) kunne genstartes relativt hurtigt for 350–500 millioner euro og levere strøm til ~65 €/MWh.
• Andre enheder ville kræve mere arbejde, men langt mindre end nybyggeri (f.eks. 24 milliarder euro for to EPR-reaktorer i Frankrig).
• Udfordringer:
• Godkendelser fra Føderale Agentur for Kernekraftkontrol (FANC).
• Bevarelse af arbejdsstyrken og genoplivning af forsyningskæden.
• Håndtering af offentlige budgetrisici forbundet med langvarige forpligtelser.
• Offentlig støtte: Over 70% støtter forlængelser.
6. Bredere implikationer
• Europæisk kernekraftrenaissance:
• Landene genovervejer udfasningspolitikker på grund af energisikkerhed, industrielle behov og klimamål.
• Belgien fordele:
• Stabilisering af elektricitetspriser for energikrævende industrier.
• Støtte til reindustrialisering og datacentre.
• Reduceret sårbarhed over for geopolitiske chok.
• Kritik:
• Miljøorganisationer advarer om høje omkostninger og forsinkelser i udviklingen af vedvarende energi.
• Tilhængere ser det som pragmatisk realisme: Kernekraft leverer stabil, lavt CO₂-udledende baselektricitet, som vedvarende energi ikke fuldt ud kan erstatte uden massiv overkapacitet og lagring.
7. Næste skridt
• Due diligence i de kommende måneder.
• Mål for bindende aftale: 1. oktober 2026.
• Resultat: Vil afgøre, om denne ambitiøse overtagelse kan leve op til sine løfter.

The cooperative media startup

30/04/2026

Modstanderne falder en efter en, nu også modstanden i Belgien. 🇧🇪

Forsyningssikkerhed, forudsigelighed, balancekapacitet og netoptimering er nøglefordele af kernekraft.

Desuden er den samlede omkostning for energisystemet minimeret med et mix af kernekraft og Variabel Vedvarende Energi.

Ikke LFSCOE, men FSCOES, som UNECE skriver

——————————-

Her er en struktureret oversættelse og opsummering af artiklen fra EUalive (30. april 2026) om Belgiens nationalisering af dets kernekraftværker fra ENGIE:
Belgien: Fra udfasning til nationalisering af kernekraft
1. Annoncen
• Belgisk statsminister Bart De Wever meddelte i dag (30. april 2026) en historisk aftale med det franske energiselskab ENGIE.
• Belgien vil overtage fuld kontrol over landets kernekraftværker.
• Øjeblikkelige handlinger:
• Alle nedrivningsaktiviteter ved de nedlagte reaktorer sættes i bero.
• Due diligence og undersøgelser igangsættes med målet om en bindende aftale senest 1. oktober 2026.
• Formål: Sikre overkommelig, lavt CO₂-udledende elektricitet og reducere afhængigheden af fossile brændsler.
2. Historisk kontekst: Årtiers udfasningspolitik
• Lov fra 2003: Fastlagde en fuldstændig udfasning af kernekraft senest 2025 og forbød nybyggeri, drevet af grønne politiske kræfter.
• Kernekraftflåden: 7 trykvandsreaktorer (4 ved Doel nær Antwerpen, 3 ved Tihange nær Liège), der engang leverede ~50% af Belgiens elektricitet.
• Nedlæggelser:
• Doel 3 (2022), Tihange 2 (2023), Doel 1, Tihange 1 og Doel 2 (2025).
• Doel 4 og Tihange 3 (hver på ~1.000 MW) fik en 10-årig forlængelse (indtil 2035) under et 50/50 joint venture (BE-NUC) mellem staten og ENGIE.
• Konsekvenser:
• Belgien gik fra at være net-eksportør til net-importør af elektricitet, hvilket udsatte landet for svingende priser og afhængighed af nabolandene (ironisk nok inklusive Frankrigs kernekrafttunge system).
3. Politikskifte: Hvorfor ombestemmelsen?
• Energikrisen i 2022: Russlands invasion af Ukraine udløste en genovervejelse af energisikkerheden.
• Ophævelse af loven i 2025: I maj 2025 ophævede parlamentet enstemmigt udfasningsloven fra 2003, hvilket åbnede for:
• Forlængelse af levetiden for eksisterende reaktorer.
• Genstart af nedlagte reaktorer.
• Ny kapacitet, herunder små modulære reaktorer (SMR’er).
• Mål: Op til 8 GW kernekraftkapacitet i 2035.
4. ENGIEs exit og statens overtagelse
• ENGIEs motivation:
• Fokus på vedvarende energi og andre aktiver.
• Allerede store investeringer i nedrivningsforpligtelser; yderligere forlængelser ses som uden for kerneforretningen.
• Tidligere aftaler overførte affaldsforpligtelser til den belgiske stat, men ENGIE beholdt den operationelle kontrol.
• Statens motivation:
• Direkte kontrol over kritisk infrastruktur.
• Hurtigere beslutninger om genstart og opgraderinger.
• Overensstemmelse med energisuverænitet og industriel konkurrenceevne.
• Kritik af tidligere "dogmatiske" politikker, der efterlod Belgien i en svag forhandlingsposition.
5. Tekniske og økonomiske overvejelser
• Genstart af nedlagte reaktorer:
• Teknisk muligt og økonomisk attraktivt sammenlignet med nybyggeri.
• Tihange 1 (nedlagt i slutningen af 2025) kunne genstartes relativt hurtigt for 350–500 millioner euro og levere strøm til ~65 €/MWh.
• Andre enheder ville kræve mere arbejde, men langt mindre end nybyggeri (f.eks. 24 milliarder euro for to EPR-reaktorer i Frankrig).
• Udfordringer:
• Godkendelser fra Føderale Agentur for Kernekraftkontrol (FANC).
• Bevarelse af arbejdsstyrken og genoplivning af forsyningskæden.
• Håndtering af offentlige budgetrisici forbundet med langvarige forpligtelser.
• Offentlig støtte: Over 70% støtter forlængelser.
6. Bredere implikationer
• Europæisk kernekraftrenaissance:
• Landene genovervejer udfasningspolitikker på grund af energisikkerhed, industrielle behov og klimamål.
• Belgien fordele:
• Stabilisering af elektricitetspriser for energikrævende industrier.
• Støtte til reindustrialisering og datacentre.
• Reduceret sårbarhed over for geopolitiske chok.
• Kritik:
• Miljøorganisationer advarer om høje omkostninger og forsinkelser i udviklingen af vedvarende energi.
• Tilhængere ser det som pragmatisk realisme: Kernekraft leverer stabil, lavt CO₂-udledende baselektricitet, som vedvarende energi ikke fuldt ud kan erstatte uden massiv overkapacitet og lagring.
7. Næste skridt
• Due diligence i de kommende måneder.
• Mål for bindende aftale: 1. oktober 2026.
• Resultat: Vil afgøre, om denne ambitiøse overtagelse kan leve op til sine løfter.

———————

https://eualive.net/

https://www.europesays.com/be/13606/

https://unece.org/sites/default/files/2025-12/Understanding FSCOES Report - Quantified Carbon.pdf

Belgium has begun exclusive negotiations with French energy company Engie regarding a potential state takeover of all nuclear reactors operating in the

23/04/2026

Ifølge en artikel på DR er der planer om et hyperskala datacenter i Holbæk. Det indebærer et strømforbrug på ca. 350 MW, hvilket overstiger alle nuværende danske datacentre tilsammen.

Ifølge en screening fra Energinet vil elnettet ikke kunne dække behovet fuldt ud, så naturgasbaseret nødstrøm skal bruges op til 141 dage om året – heraf ca. 25 dage som primær energikilde.

Ifølge Klimastatus og fremskrivning 2025 forventes et elforbrug til datacentre på 15,6 TWh i 2035 og 30,1 TWh i 2050. Til sammenligning var Danmarks samlede elforbrug i 2025 40,5 TWh (inkl. nettab).

Datacentre er i praksis meget lidt fleksible og kører med næsten konstant effekt. Her er nogle tal til at sætte de 350 MW i perspektiv:

DK2 ↔ SE4: 1300 MW
Danmarks største batteri: 50 MW (Kan køre i ca. 4 timers)
DK1 ↔ NO2: 1630 MW (snart sandsynligvis kun 1100 MW)
DK1 ↔ DK2: 600 MW

Hvis fremskrivningen holder, svarer det til et gennemsnitligt effektforbrug fra datacentre på ca. 1,8 GW i 2035 og 4,6 GW i 2050.

Til sammenligning forventes Danmarks samlede importkapacitet at være omkring 10 GW i 2050.

Hvor skal strømmen komme fra under en dunkelflaute?

Kan man realistisk drive et næsten konstant forbrug på 4,6 GW baseret på vejrenergi og udveksling alene?

Hvor meget naturgas vil det kræve?

Eller er det mere realistisk, at virksomheder, som allerede er villige til at betale for gasbaseret strøm, også vil efterspørge stabil, CO₂-fattig strøm fra kernekraft til faste priser – hvis de fik muligheden?

09/04/2026

Læs her om konklusionerne i en ny rapport om kernekraft i Norge.
Formanden (tidl. fra Socialistisk Venstreparti) fremlagde rapporten.

https://e24.no/energi-og-klima/i/43Odq6/kjernekraft-er-kjempesmart-og-kjempedyrt

Men flere andre rapporter viser det modsatte, og som altid sammenlignes på LCOE og ikke på Full System Cost of the Electricity System (UNECE).

https://unece.org/sites/default/files/2025-12/Understanding FSCOES Report - Quantified Carbon.pdf

Professor Jonas Kristiansen Nøland har kommenteret rapporten - interessant er at han ser rapporten som et wake up call til at komme i gang med kernekraft, vel vidende at Norge kommer i el underskud med VVE.

https://www.facebook.com/share/p/1CZzKYw1rU/?mibextid=wwXIfr

og

https://www.facebook.com/share/p/14bbJT1ZMMw/?mibextid=wwXIfr

Nylig ble kjernekraftutvalgets rapport lagt fram. Professor Jonas Kristian Nøland tolker rapporten som et betinget ja til kjernekraft dersom ikke havvind leverer. Lenke til ytring i kommentarfeltet.

07/04/2026

𝐒𝐚̊𝐝𝐚𝐧 𝐝𝐫𝐢𝐯𝐞𝐫 𝐦𝐚𝐧 𝐞𝐭 𝐛𝐚𝐥𝐚𝐧𝐜𝐞𝐫𝐞𝐭 𝐞𝐥-𝐧𝐞𝐭
- om systemtjenester, der får nettet til at holde balancen

Det er på onsdag den 15. april kl. 17-19 du kan høre Morten Hilger fortælle om de systemtjenester, får el-nettet til at holde balancen. Kom og hør om dine muligheder for at blive leverandør af systemtjenester til Energinet.

Stedet er Aalborg Universitet, Kroghsstræde 3, og er du ikke i nærheden af Aalborg kan du deltage i via webinaret fra din pc eller tablet.

Læs mere om tilmelding m.v. i brochuren, som du finder her: https://bit.ly/4rLU6Dj
--- DEL --- DEL --- DEL --- DEL ---

01/04/2026

1. april 1996. TV-avisen kunne berette, at en ny opfindelse kan sikre, at forbrugerne fremover kunne vælge dansk kulproduceret el i stedet for svensk kernekraft. Elektronerne fra kernekraft har nemlig højresving, medens elektronerne fra kulkraft har venstresving. Svend Auken bakkede op om opfindelsen. Holger Skjerning fra REO var opfinderen.

Enjoy the videos and music you love, upload original content, and share it all with friends, family, and the world on YouTube.

14/03/2026

I forbindelse med Reel Energioplysnings landsmøde den 21. marts markerer vi vores 50-års jubilæum med et åbent miniseminar. Her præsenterer en række oplægsholdere forskellige perspektiver på kernekraft, energisystemet og aktuelle analyser af energipolitikken.

Alle interesserede er velkomne.

📍 Nærum Gymnasium – Elipsen
Nærum Hovedgade 30
2850 Nærum

Program

12:45 – Fordele og ulemper ved at indføre kernekraft i Danmark
Finn Lauritzen, konstitueret direktør, Erhvervslivets Tænketank

13:30 – Kerneenergi i fjernvarmen – lavtemperaturreaktorer kun til fjernvarme
Knud Abildgård Kragh, Blue Dawn Energy (om Steady Energy, Finland)

14:00 – Curtailment i dansk havvind
Morten Sørensen, formand for REO

14:10 – Nye analyser fra FN’s Økonomiske Kommission for Europa om FSCOES - full system costs of electricity systems.
Hvordan skal værdien af elektricitet beregnes, når systemomkostningerne tages med?
Ike Houmann Nielsen, næstformand for REO

14:30 – Kort pause

14:45 – Kerneenergi i Danmark set fra en professionel investors perspektiv
Frederik von Holten, Partner, Dansk Vækstkapital
Head of Green Transition & Infrastructure, Danske Bank Asset Management

📌 Tilmelding senest onsdag – link til tilmelding ligger i kommentarerne.

01/03/2026

Lars Aagaard: Kernekraft er en del af svaret.

The Nightly er en australsk, digital nyhedsavis ejet af Seven West Media med en overvejende center-højre profil. Den fokuserer på føderal politik, økonomi og national sikkerhed og positionerer sig som en seriøs, national konkurrent til The Australian.

Forudsat at han er citeret korrekt, så har Lars Aagaard udtalt følgende til avisen:

“That doesn’t mean that Europe will stop its consumption of gas, so it will just move the dependence to somebody else. And this is for Europe not an acceptable position to be in in the long run,” he said.

“Europe needs to get control over our energy resources. And how can we do that?

“Renewables, solar and wind are probably the cheapest and the fastest. But … we cannot have a system, an energy system, where you only have intermittent renewables, you need something else. So therefore, for me, nuclear is part of the answer.”

Link i kommentarerne.

21/02/2026

62 norske kommuner samarbejder om at undersøge kernekraft. Skal danske kommuner også tage stilling?

REO inviterer lørdag den 28. februar til kommunalpolitisk konference om kernekraft i Fredericia. Foreløbig er 65 tilmeldt.

Konferencen bygger videre på studieturen til Halden i marts 2025, hvor 30 danske kommunalpolitikere mødte repræsentanter fra Norske Kjernekraftkommuner (NKK) – et samarbejde, hvor 62 norske kommuner arbejder med at udrede kernekraft.

Nu kommer formanden for NKK, Fredrik Holm, som også er borgmester i Halden Kommune, til Fredericia for at fortælle om de norske erfaringer og om, hvorfor kommunerne har organiseret sig.

To svenskere bidrager også til konferencen. Göran Engberg, CEO og medstifter af Nordic Nuclear Energy, som arbejder for at genstarte kernekraft i Barsebäck i Sverige, fortæller om en mulig svensk vej til ny kernekraft. Borgmester Fabian Sjöberg fra Östhammer Kommune fortæller om erfaringerne med slutdeponering i sin kommune.

Programmet spænder fra grundlæggende teknologi og systemøkonomi til konkrete kommunale erfaringer fra Norge, Sverige og Danmark – herunder SMR i kommunale forsyningsselskaber.

Hvorfor er kernekraft også et kommunalt anliggende?
Fordi kommunerne spiller en central rolle i energiplanlægning, klimahandlingsplaner og lokal udvikling.

Link til hele artiklen om konferencen i kommentarerne 👇

16/02/2026

REO deltog i Fermi Energias 7. SMR-konference i Tallinn

Optimismen dominerede. SMR-projekter rykker i Estland, Polen, Nederlandene, UK og flere andre lande. Canada er allerede i gang.

Men der var også alvorlige advarsler: Finansiering er den store hurdle, og dele af europæisk industri er under pres fra høje energipriser.

Energipolitik er blevet sikkerhedspolitik – og kernekraft bliver i stigende grad set som en forudsætning for stabilitet og konkurrenceevne.

REO har skrevet en artikel om konferencen og de vigtigste pointer 👇