REO

02/06/2026

Juni 2026 Regeringsgrundlaget p. 41

…siger ” Følge op på den kommende analyse om nye atomkraftteknologier, sådan at der er mulighed for at implementere små modulære atomreaktorer i 2040’erne, hvis teknologien er sikker, omkostningseffektiv for staten, konkurrencedygtig, standardiseret og skalerbar.”

Det er alt, og intet om ophævelse af 1985 forbuddet.

Forestil dig at grundlaget stillede samme antal betingelser for sol og vind:

Hvis teknologien er sikker, klimavenlig ( ned på 10 g CO2eq/ kWh istedet for nuv. 38 for solceller), omkostningseffektiv for staten, altså uden garanterede min priser for potentiel produktion), konkurrencedygtig på den samlede omkostning for hele el-systemet, standardiseret, skalerbar når sol ikke skinner og i vindstille, høj forsyningssikkerhed 24/7 hele året vejruafhængigt. Og egenbetaling for skabt ubalance i nettet, ubalancetarift og forsyningssikringstarif.

22/05/2026

Til energinørderne. REO har lavet to figurer ud fra Energistyrelsens Energistatistik 2024, som er den seneste endelige opgørelse af Danmarks energiproduktion og -forbrug.

Den første figur viser Danmarks faktiske energiforbrug fordelt på energikilder. Her indgår hele energisystemet: olie, gas, kul, biomasse, vind, sol, affald, omgivelsesvarme og nettoimport af el. Summen er ca. 680 PJ.

Den anden figur viser det endelige energiforbrug hos slutbrugerne – altså den energi, der ender hos husholdninger, erhverv og transport. Her er summen lavere, ca. 585 PJ.

Forskellen skyldes ikke, at energi “forsvinder”, men at noget energi bruges eller tabes, før den når slutbrugeren. Det gælder bl.a. energiforbrug i energisektoren, tab ved konvertering til el og fjernvarme samt tab i el- og fjernvarmenet.

I figuren for det endelige energiforbrug er den elrelaterede del desuden markeret: direkte elforbrug, omgivelsesvarme fra elbaserede varmepumper og den del af fjernvarmen, der er produceret med el. Det giver et billede af, hvor stor en del af slutforbruget der på den ene eller anden måde er knyttet til elektricitet.

Til vores trolle: Dette opslag er nøgtern oplysning. Der er ingen stillingtagen til kernekraft, vind, sol – eller hvad der er bedst 😀

18/05/2026

REO's formand stiller op til debat om fremtidens energiforsyning sammen med Brian Vad Mathiesen, AAU, og Jens Rasmussen, Eurowind. Det sker i Ørum tirsdag den 26/5. Alle er velkomne.

Hvordan sikrer vi en stabil, grøn og fossilfri energiforsyning i fremtiden? ⚡🌍

Det sætter vi fokus på til en spændende debat og foredragsaften i Tjele, hvor tre stærke profiler giver deres bud på fremtidens energiløsninger.

Vi glæder os til oplæg fra:
🎙️ Morten Sørensen, Reel Energi Oplysning
🎓 Brian Vad Mathisen, Aalborg Universitet
🏭 Jens Rasmussen, Eurowind

Aftenen byder også på debat, spørgsmål fra salen og afslutning ved borgmester Katrine Fusager Rohde.

Alle interesserede er meget velkomne.

📅 Tirsdag d. 26. maj kl. 19.00
📍 Senius, Industrivej 6, 8830 Tjele
💳 Pris: 100 kr. inkl. kaffe, vand og kage. Betales ved indgangen.

13/05/2026

Hvis Europa var en kobberplade ...

Elnettet mangler udbygning over hele Europa – og i høj grad i Danmark. Det skyldes blandt andet, at store mængder fluktuerende vejrenergi skal kobles på nettet. Folk med indsigt har advaret om dette i lang tid, men nu er det efterhånden blevet almindeligt kendt.

Når man lytter til debatten, kan man dog få indtryk af, at problemet er løst, hvis bare elnettet bliver udbygget. Altså at man altid kan komme af med den fluktuerende produktion, hvis forbindelserne er stærke nok.

Karikeret: Hvis Europa var én stor kobberplade, ville alt være godt.

Men så enkelt er det ikke.

Figurerne viser elproduktionen fra vind og sol i januar 2026 og april 2026 i alle de europæiske lande, som indgår i Energy Charts’ opgørelse – fra Aserbajdsjan i øst til Portugal i vest. Rusland er ikke med. Det dækker omtrent 5.000 km øst-vest og knap 4.000 km nord-syd.

At elektrisk energi i praksis skulle bevæge sig fra Portugal gennem Europa og Tyrkiet helt til Aserbajdsjan, er næppe realistisk, men lad os bruge det som et tankeeksperiment.

I januar var minimumsproduktionen fra vind og sol omkring 45 GW, mens maksimum nåede 172 GW. Residual load svingede samtidig mellem 128 GW og 393 GW.

I april var minimumsproduktionen omkring 31 GW, mens maksimum nåede 187 GW. Residual load svingede mellem 96 GW og 312 GW.

Residual load er det elforbrug, der er tilbage, når produktionen fra vind og sol er trukket fra.

Og jo tættere områderne ligger på hinanden – og dermed jo mere realistisk det er at overføre store mængder el mellem dem – desto mere korreleret er vejret typisk også.

12/05/2026

Som REO omtalte på Landsmødet er VVE meget dyrt når alle omkostninger tages med. Ikke nok med at parkerne underbyder hinanden og derved også gennemtvinger frivillige produktionsstop, de efterlader også kæmpehuller i forsyningssikkerheden, som andre så betaler for.

Men som REO også viste, var at Energinet endelig har indset dét og indført første ubalance tarif. Den begynder at virke, først nu kommer de reelle omkostninger ved VVE frem.

…. link, se kommentar.

08/05/2026

Først Norge – nu også Sverige: Danmarks “grønne batterier” bliver mere usikre

Ebba Busch, Sveriges vicestatsminister og energi- og erhvervsminister, meddelte i dag, at Sverige sætter udbygningen af Konti-Skan Connect til Danmark på pause efter en konflikt med EU om flaskehalsindtægter.

Det er en dårlig nyhed for Danmark. Konti-Skan-forbindelsen skulle efter planen fornyes og udvides fra ca. 715 MW til 1000 MW – og er blevet nævnt som en mulig afbødning af de 500 MW, Danmark står til at miste, når Skagerrak 1 og 2 til Norge sandsynligvis lukker.

Forbindelserne til Norge og Sverige er centrale i et vejrbaseret elsystem, fordi norsk og svensk vandkraft både kan aftage overskud af dansk vind- og solenergi og levere strøm tilbage, når vejret ikke samarbejder.

Forbindelserne til Tyskland, Nederlandene og Storbritannien er også nyttige, men har ikke samme systemværdi. De lande satser selv massivt på vind og sol, og deres produktion er til en vis grad korreleret med den danske.

Den sandsynlige lukning af Skagerrak 1 og 2 – og dagens svenske pause for Konti-Skan Connect – kan derfor få stor negativ betydning for både elregning og forsyningssikkerhed i Danmark.

Så vidt vides tager ingen danske energimodeller højde for et scenarie, hvor adgangen til både norsk og svensk vandkraft bliver svækket.

30/04/2026

Modstanderne falder en efter en. Senest modstanden i Belgien.

Forsyningssikkerhed, Forudsigelighed, Balancekapacitet og netoptimering er nøglefordele for kernekraft.

Desuden fås en optimal energiforsyning ( ikke kun elforsyning ) med Kernekraft og Variabel Vedvarende Energi.

Sol og vind er næsten konkurrencedygtige når det hele tælles med, ikke LFSCOE, men FSCOES som UNECE har publiceret.

https://unece.org/sites/default/files/2025-12/Understanding FSCOES Report - Quantified Carbon.pdf

https://eualive.net/

Her er en struktureret oversættelse og opsummering af artiklen fra EUalive (30. april 2026) om Belgiens nationalisering af dets kernekraftværker fra ENGIE:
Belgien: Fra udfasning til nationalisering af kernekraft
1. Annoncen
• Belgisk statsminister Bart De Wever meddelte i dag (30. april 2026) en historisk aftale med det franske energiselskab ENGIE.
• Belgien vil overtage fuld kontrol over landets kernekraftværker.
• Øjeblikkelige handlinger:
• Alle nedrivningsaktiviteter ved de nedlagte reaktorer sættes i bero.
• Due diligence og undersøgelser igangsættes med målet om en bindende aftale senest 1. oktober 2026.
• Formål: Sikre overkommelig, lavt CO₂-udledende elektricitet og reducere afhængigheden af fossile brændsler.
2. Historisk kontekst: Årtiers udfasningspolitik
• Lov fra 2003: Fastlagde en fuldstændig udfasning af kernekraft senest 2025 og forbød nybyggeri, drevet af grønne politiske kræfter.
• Kernekraftflåden: 7 trykvandsreaktorer (4 ved Doel nær Antwerpen, 3 ved Tihange nær Liège), der engang leverede ~50% af Belgiens elektricitet.
• Nedlæggelser:
• Doel 3 (2022), Tihange 2 (2023), Doel 1, Tihange 1 og Doel 2 (2025).
• Doel 4 og Tihange 3 (hver på ~1.000 MW) fik en 10-årig forlængelse (indtil 2035) under et 50/50 joint venture (BE-NUC) mellem staten og ENGIE.
• Konsekvenser:
• Belgien gik fra at være net-eksportør til net-importør af elektricitet, hvilket udsatte landet for svingende priser og afhængighed af nabolandene (ironisk nok inklusive Frankrigs kernekrafttunge system).
3. Politikskifte: Hvorfor ombestemmelsen?
• Energikrisen i 2022: Russlands invasion af Ukraine udløste en genovervejelse af energisikkerheden.
• Ophævelse af loven i 2025: I maj 2025 ophævede parlamentet enstemmigt udfasningsloven fra 2003, hvilket åbnede for:
• Forlængelse af levetiden for eksisterende reaktorer.
• Genstart af nedlagte reaktorer.
• Ny kapacitet, herunder små modulære reaktorer (SMR’er).
• Mål: Op til 8 GW kernekraftkapacitet i 2035.
4. ENGIEs exit og statens overtagelse
• ENGIEs motivation:
• Fokus på vedvarende energi og andre aktiver.
• Allerede store investeringer i nedrivningsforpligtelser; yderligere forlængelser ses som uden for kerneforretningen.
• Tidligere aftaler overførte affaldsforpligtelser til den belgiske stat, men ENGIE beholdt den operationelle kontrol.
• Statens motivation:
• Direkte kontrol over kritisk infrastruktur.
• Hurtigere beslutninger om genstart og opgraderinger.
• Overensstemmelse med energisuverænitet og industriel konkurrenceevne.
• Kritik af tidligere "dogmatiske" politikker, der efterlod Belgien i en svag forhandlingsposition.
5. Tekniske og økonomiske overvejelser
• Genstart af nedlagte reaktorer:
• Teknisk muligt og økonomisk attraktivt sammenlignet med nybyggeri.
• Tihange 1 (nedlagt i slutningen af 2025) kunne genstartes relativt hurtigt for 350–500 millioner euro og levere strøm til ~65 €/MWh.
• Andre enheder ville kræve mere arbejde, men langt mindre end nybyggeri (f.eks. 24 milliarder euro for to EPR-reaktorer i Frankrig).
• Udfordringer:
• Godkendelser fra Føderale Agentur for Kernekraftkontrol (FANC).
• Bevarelse af arbejdsstyrken og genoplivning af forsyningskæden.
• Håndtering af offentlige budgetrisici forbundet med langvarige forpligtelser.
• Offentlig støtte: Over 70% støtter forlængelser.
6. Bredere implikationer
• Europæisk kernekraftrenaissance:
• Landene genovervejer udfasningspolitikker på grund af energisikkerhed, industrielle behov og klimamål.
• Belgien fordele:
• Stabilisering af elektricitetspriser for energikrævende industrier.
• Støtte til reindustrialisering og datacentre.
• Reduceret sårbarhed over for geopolitiske chok.
• Kritik:
• Miljøorganisationer advarer om høje omkostninger og forsinkelser i udviklingen af vedvarende energi.
• Tilhængere ser det som pragmatisk realisme: Kernekraft leverer stabil, lavt CO₂-udledende baselektricitet, som vedvarende energi ikke fuldt ud kan erstatte uden massiv overkapacitet og lagring.
7. Næste skridt
• Due diligence i de kommende måneder.
• Mål for bindende aftale: 1. oktober 2026.
• Resultat: Vil afgøre, om denne ambitiøse overtagelse kan leve op til sine løfter.

The cooperative media startup

30/04/2026

Modstanderne falder en efter en, nu også modstanden i Belgien. 🇧🇪

Forsyningssikkerhed, forudsigelighed, balancekapacitet og netoptimering er nøglefordele af kernekraft.

Desuden er den samlede omkostning for energisystemet minimeret med et mix af kernekraft og Variabel Vedvarende Energi.

Ikke LFSCOE, men FSCOES, som UNECE skriver

——————————-

Her er en struktureret oversættelse og opsummering af artiklen fra EUalive (30. april 2026) om Belgiens nationalisering af dets kernekraftværker fra ENGIE:
Belgien: Fra udfasning til nationalisering af kernekraft
1. Annoncen
• Belgisk statsminister Bart De Wever meddelte i dag (30. april 2026) en historisk aftale med det franske energiselskab ENGIE.
• Belgien vil overtage fuld kontrol over landets kernekraftværker.
• Øjeblikkelige handlinger:
• Alle nedrivningsaktiviteter ved de nedlagte reaktorer sættes i bero.
• Due diligence og undersøgelser igangsættes med målet om en bindende aftale senest 1. oktober 2026.
• Formål: Sikre overkommelig, lavt CO₂-udledende elektricitet og reducere afhængigheden af fossile brændsler.
2. Historisk kontekst: Årtiers udfasningspolitik
• Lov fra 2003: Fastlagde en fuldstændig udfasning af kernekraft senest 2025 og forbød nybyggeri, drevet af grønne politiske kræfter.
• Kernekraftflåden: 7 trykvandsreaktorer (4 ved Doel nær Antwerpen, 3 ved Tihange nær Liège), der engang leverede ~50% af Belgiens elektricitet.
• Nedlæggelser:
• Doel 3 (2022), Tihange 2 (2023), Doel 1, Tihange 1 og Doel 2 (2025).
• Doel 4 og Tihange 3 (hver på ~1.000 MW) fik en 10-årig forlængelse (indtil 2035) under et 50/50 joint venture (BE-NUC) mellem staten og ENGIE.
• Konsekvenser:
• Belgien gik fra at være net-eksportør til net-importør af elektricitet, hvilket udsatte landet for svingende priser og afhængighed af nabolandene (ironisk nok inklusive Frankrigs kernekrafttunge system).
3. Politikskifte: Hvorfor ombestemmelsen?
• Energikrisen i 2022: Russlands invasion af Ukraine udløste en genovervejelse af energisikkerheden.
• Ophævelse af loven i 2025: I maj 2025 ophævede parlamentet enstemmigt udfasningsloven fra 2003, hvilket åbnede for:
• Forlængelse af levetiden for eksisterende reaktorer.
• Genstart af nedlagte reaktorer.
• Ny kapacitet, herunder små modulære reaktorer (SMR’er).
• Mål: Op til 8 GW kernekraftkapacitet i 2035.
4. ENGIEs exit og statens overtagelse
• ENGIEs motivation:
• Fokus på vedvarende energi og andre aktiver.
• Allerede store investeringer i nedrivningsforpligtelser; yderligere forlængelser ses som uden for kerneforretningen.
• Tidligere aftaler overførte affaldsforpligtelser til den belgiske stat, men ENGIE beholdt den operationelle kontrol.
• Statens motivation:
• Direkte kontrol over kritisk infrastruktur.
• Hurtigere beslutninger om genstart og opgraderinger.
• Overensstemmelse med energisuverænitet og industriel konkurrenceevne.
• Kritik af tidligere "dogmatiske" politikker, der efterlod Belgien i en svag forhandlingsposition.
5. Tekniske og økonomiske overvejelser
• Genstart af nedlagte reaktorer:
• Teknisk muligt og økonomisk attraktivt sammenlignet med nybyggeri.
• Tihange 1 (nedlagt i slutningen af 2025) kunne genstartes relativt hurtigt for 350–500 millioner euro og levere strøm til ~65 €/MWh.
• Andre enheder ville kræve mere arbejde, men langt mindre end nybyggeri (f.eks. 24 milliarder euro for to EPR-reaktorer i Frankrig).
• Udfordringer:
• Godkendelser fra Føderale Agentur for Kernekraftkontrol (FANC).
• Bevarelse af arbejdsstyrken og genoplivning af forsyningskæden.
• Håndtering af offentlige budgetrisici forbundet med langvarige forpligtelser.
• Offentlig støtte: Over 70% støtter forlængelser.
6. Bredere implikationer
• Europæisk kernekraftrenaissance:
• Landene genovervejer udfasningspolitikker på grund af energisikkerhed, industrielle behov og klimamål.
• Belgien fordele:
• Stabilisering af elektricitetspriser for energikrævende industrier.
• Støtte til reindustrialisering og datacentre.
• Reduceret sårbarhed over for geopolitiske chok.
• Kritik:
• Miljøorganisationer advarer om høje omkostninger og forsinkelser i udviklingen af vedvarende energi.
• Tilhængere ser det som pragmatisk realisme: Kernekraft leverer stabil, lavt CO₂-udledende baselektricitet, som vedvarende energi ikke fuldt ud kan erstatte uden massiv overkapacitet og lagring.
7. Næste skridt
• Due diligence i de kommende måneder.
• Mål for bindende aftale: 1. oktober 2026.
• Resultat: Vil afgøre, om denne ambitiøse overtagelse kan leve op til sine løfter.

———————

https://eualive.net/

https://www.europesays.com/be/13606/

https://unece.org/sites/default/files/2025-12/Understanding FSCOES Report - Quantified Carbon.pdf

Belgium has begun exclusive negotiations with French energy company Engie regarding a potential state takeover of all nuclear reactors operating in the

23/04/2026

Ifølge en artikel på DR er der planer om et hyperskala datacenter i Holbæk. Det indebærer et strømforbrug på ca. 350 MW, hvilket overstiger alle nuværende danske datacentre tilsammen.

Ifølge en screening fra Energinet vil elnettet ikke kunne dække behovet fuldt ud, så naturgasbaseret nødstrøm skal bruges op til 141 dage om året – heraf ca. 25 dage som primær energikilde.

Ifølge Klimastatus og fremskrivning 2025 forventes et elforbrug til datacentre på 15,6 TWh i 2035 og 30,1 TWh i 2050. Til sammenligning var Danmarks samlede elforbrug i 2025 40,5 TWh (inkl. nettab).

Datacentre er i praksis meget lidt fleksible og kører med næsten konstant effekt. Her er nogle tal til at sætte de 350 MW i perspektiv:

DK2 ↔ SE4: 1300 MW
Danmarks største batteri: 50 MW (Kan køre i ca. 4 timers)
DK1 ↔ NO2: 1630 MW (snart sandsynligvis kun 1100 MW)
DK1 ↔ DK2: 600 MW

Hvis fremskrivningen holder, svarer det til et gennemsnitligt effektforbrug fra datacentre på ca. 1,8 GW i 2035 og 4,6 GW i 2050.

Til sammenligning forventes Danmarks samlede importkapacitet at være omkring 10 GW i 2050.

Hvor skal strømmen komme fra under en dunkelflaute?

Kan man realistisk drive et næsten konstant forbrug på 4,6 GW baseret på vejrenergi og udveksling alene?

Hvor meget naturgas vil det kræve?

Eller er det mere realistisk, at virksomheder, som allerede er villige til at betale for gasbaseret strøm, også vil efterspørge stabil, CO₂-fattig strøm fra kernekraft til faste priser – hvis de fik muligheden?

09/04/2026

Læs her om konklusionerne i en ny rapport om kernekraft i Norge.
Formanden (tidl. fra Socialistisk Venstreparti) fremlagde rapporten.

https://e24.no/energi-og-klima/i/43Odq6/kjernekraft-er-kjempesmart-og-kjempedyrt

Men flere andre rapporter viser det modsatte, og som altid sammenlignes på LCOE og ikke på Full System Cost of the Electricity System (UNECE).

https://unece.org/sites/default/files/2025-12/Understanding FSCOES Report - Quantified Carbon.pdf

Professor Jonas Kristiansen Nøland har kommenteret rapporten - interessant er at han ser rapporten som et wake up call til at komme i gang med kernekraft, vel vidende at Norge kommer i el underskud med VVE.

https://www.facebook.com/share/p/1CZzKYw1rU/?mibextid=wwXIfr

og

https://www.facebook.com/share/p/14bbJT1ZMMw/?mibextid=wwXIfr

Nylig ble kjernekraftutvalgets rapport lagt fram. Professor Jonas Kristian Nøland tolker rapporten som et betinget ja til kjernekraft dersom ikke havvind leverer. Lenke til ytring i kommentarfeltet.