16/08/2026
Om SMR i det danske elsystem:
Det danske elsystem er udbygget gennem mange år, fra små lokale elværker til de store centrale kraftværker. Disse var fremragende, og ekstremt økonomiske. Fynsværket leverede Europas billigste elektricitet bortset fra de tyske atomkraftværker, godt hjulpet af samproduktion af el og fjernvarme.
På et tidspunkt blev man klar over problemet ved at udlede CO2. Man begyndte at producere vindmøller. Det virkede fint som brændselsbesparelse. Vinden blæste, kraftværkerne kørte ned i last. Kul blev sparet. Vinden lagde sig Kraftværkerne kørte op i last igen. De hidtidige termiske kraftværker, med kedler, dampturbiner og synkrongeneratoerer har indbygget en række gode systemstabiliserende egenskaber. Der var ikke brug for ekstern frekvensregulering og lignende ekstraudstyr. Der kom flere og flere vindmøller. Samtidig voksede ambitionerne om et europæisk elmarked. Internationale eltransmissionsledninger blev udbygget. Når man har en stor andel af VE, får man samtidig nogle komponenter, der ikke er stabiliserende. Stabiliteten skal så komme fra elektroniske komponenter som syntetisk inerti o.l. Situationen er karakteriseret ved at der er tilføjet flere og flere lappeløsninger, tekniske, regulatoriske, tarifmæssige for at sikre stabilitet og for at få forbrugerne til at flytte forbruget.
Overordnet er det sket ved, at man har valgt, at løsningen skal være VE, før man har set på formålet med elsystemet: At levere stabil, billig forureningsfri energi.
Det viser sig tydeligst i rapporten "Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem". Formålet med rapporten er at vise økonomien for SMR i et elsystem, hvor sol og vind dominerer.
Rapportens forfattere skriver. "Den samlede analyse skal bl.a. afdække nye atomkraftteknologiers potentialer, teknologisk modenhed, omkostninger mv., og herunder afdække SMR-teknologiens muligheder og begrænsninger ift. indpasning i et fremtidig dansk energisystem domineret af sol og vind". Man tager udgangspunkt i at de planlagte havvindmølleparker bygges, og at eksisterende havvind opretholdes.
Som modsætning til dette, har OECD via NEA (Nuclear Energy Agency) lavet rapporten: "A Least-cost Capacity Mix to Satisfy Growing Electricity Demand without Carbon Emissions in Sweden. Base Case 2050 and Sensitivity".
Kontrasten er slående. Man undersøger, med udgangspunkt i det eksisterende elsystem, hvordan man skal sammensætte det elsystem, der har lavest systemomkostninger. Man overvejer en række scenarier, herunder i hvilket omfang der er udveksling af energi med nabolandene.
Ved at se på formålet med energisystemet, opnår NEA´s rapport høj grad at energisuverænitet og forsyningssikkerhed.
Med den danske løsning vil man også have emissionsfri energi. Men måden at nå dette mål på, er givet på forhånd. Målet skal nås med mere sol og mere vind. Man får et system, hvor kompleksiteten øges meget, og hvor det bliver nødvendigt at anvende kostbare og indviklede systemydelser. Man har ikke ret meget energisuverænitet, idet man er afhængig af udlandets elproduktion og ikke mindst de internationale undersøiske transmissionsledninger. Man ender med den konklusion, at det er optimalt med kun 600 MW SMR, udført som kraftvarme, i 2050.
Forsyningssikkerheden i tilfælde af konflikt eller hybridkrig er i bund. Man kan ikke beskytte de mange kilometer undersøisk kabel mod angreb. Der er f.eks. 2 parallelle 220 km lange undersøiske kabler fra Energiø Bornholm.
For det svenske energisystem er den optimale løsning ved et fremtidigt forøget elbehov 13 GW atomkraft og 30 GW landvind. Der er et interval fra 8 – 19 GW atomkraft, hvor modellen siger at det er næsten samme pris, forskel ca. 1%.
De 2 rapporter anvender næsten samme priser for 2050-scenariet, men de når til forskellige konklusioner. Forskellen er at NEA´s rapport optimerer der svenske energisystem. EA´s rapport er en optimering af et dansk energisystem ind i et europæisk energisystem. Kun fremtiden vil vise om det er en god ide.
Prisforskellene i den svenske rapport er som sagt meget små. Man kan variere forholdet mellem SMR og landvind over et stort interval, uden at prisen ændres mere end ca. 1 %. Vi får ikke at vide om det samme gør sig gældende i den danske rapport, men mon ikke forholdene er de samme i Danmark? Når prisforskellene er små, sol- og vindløsningen er baseret på en høj grad af forbrugsfleksibilitet, som vi ikke ved om kan opnås, et meget kompliceret elsystem, ubeskyttede undersøiske transmissionskabler, afhængighed af lande der er vores venner i dag, men måske ikke i 2075, så vil jeg foretrække en meget større mængde dansk SMR, gerne med en samlet effekt nogenlunde på niveau med en typiske danske el-sommerlast.
Pris pr. installeret kW, Overnight Costs fra NEA´s rapport:
Stort atomkraftværk, 7.000 USD pr. kW, kapacitetsfaktor 0,91. Pris pr effektiv kW: 7.700 USD/kW
SMR 7.800 USD pr. kW. Kapacitetsfaktor 0,958. Pris pr effektiv kW: 8.140 USD/kW
Havvind 3.000 USD pr. kW. Kapacitetsfaktor 0,45. Pris pr effektiv kW: 6.670 USD/kW
Landvind 1.500 USD pr. kW. Kapacitetsfaktor 0,33. Pris pr effektiv kW: 4.550 USD/kW
Sol 800 USD pr. kW, kapacitetsfaktor 0,11. Pris pr effektiv kW: 7.270 USD/kW
Der regnes med en levetid for landvindkraft på 25 år, og for atomkraft 60 år. Når levetid, kapitalisering osv. medregnes, bliver de 2 energiformer stort set lige dyre. Elektriciteten kan produceres ab værk for ca. 46 - 54 danske øre/kWh.