REO

REO - Reel EnergiOplysning er en uafhængig organisation, der oplyser om energi, herunder kernekraft. REO er uafhængig af kommercielle og politiske interesser.

REO står for Reel EnergiOplysning og blev grundlagt i 1976. REO er en medlemsbaseret oplysningsorganisation, hvis medlemmer har en meget bred baggrund både fagligt og partipolitisk. REO ønsker en økonomisk, samfundsmæssigt og miljømæssig forsvarlig energiforsyning i Danmark. REO arbejder for en saglig energidebat, der skal danne grundlag for valget af fremtidens energikilder. Derfor er REO også åb

en for alle energiproduktionsformer, blot de er forsvarlige både i forhold til økonomi, samfund og miljø. REO mener, at kernekraft nødvendigvis må indgå i en nuanceret energidebat, og den derfor skal vurderes på lige vilkår med andre energikilder ud fra miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn. REO har som udgangspunkt, at uden en tilstrækkelig, prismæssigt overkommelig, miljøvenlig og stabil forsyning af energi, vil Danmark i fremtiden få en stærkt forringet velstand og velfærd. Behovet for energi er stadigt stigende - både på nationalt og globalt plan. Det er derfor en uundgåelig og påtrængende opgave for samfundet at imødekomme dette behov. Derfor er det også meget vigtigt, at beslutningerne om løsningerne træffes på det bedst mulige grundlag. REO vil søge at påvirke energidebatten og oplyse både beslutningstagere og den bredere offentlighed gennem en offensiv kommunikation på mange platforme og i mange medier – altid med den størst mulige videnskabelige redelighed som grundlag.

21/08/2026

Programmet for Aalborg Foredragenes fjerde halvår er nu klar med 3 foredrag i de kommende måneder:
• På vej mod kernekraft i Danmark? – den 9. september
• Virksomhedsbesøg/præsentation på Copenhagen Atomic –
den 23. september
• Brændslet bag kernekraften, rejsen gennem det nukleare
brændsels livscyklus – den 7. oktober
Hent halvårsprogrammet her: https://bit.ly/4qtNf1v
Alle arrangementer er i et hybrid format. Det betyder, at du kan vælge mellem at deltage på en fysisk lokation eller deltage via webinar foran din egen computer eller tablet.
Programmet indeholder en oversigt med links til de steder, du kan tilmelde dig. Deltagelse i webinarer er gratis.
--- DEL --- DEL --- DEL --- DEL --- DEL ---

16/08/2026

Om SMR i det danske elsystem:
Det danske elsystem er udbygget gennem mange år, fra små lokale elværker til de store centrale kraftværker. Disse var fremragende, og ekstremt økonomiske. Fynsværket leverede Europas billigste elektricitet bortset fra de tyske atomkraftværker, godt hjulpet af samproduktion af el og fjernvarme.

På et tidspunkt blev man klar over problemet ved at udlede CO2. Man begyndte at producere vindmøller. Det virkede fint som brændselsbesparelse. Vinden blæste, kraftværkerne kørte ned i last. Kul blev sparet. Vinden lagde sig Kraftværkerne kørte op i last igen. De hidtidige termiske kraftværker, med kedler, dampturbiner og synkrongeneratoerer har indbygget en række gode systemstabiliserende egenskaber. Der var ikke brug for ekstern frekvensregulering og lignende ekstraudstyr. Der kom flere og flere vindmøller. Samtidig voksede ambitionerne om et europæisk elmarked. Internationale eltransmissionsledninger blev udbygget. Når man har en stor andel af VE, får man samtidig nogle komponenter, der ikke er stabiliserende. Stabiliteten skal så komme fra elektroniske komponenter som syntetisk inerti o.l. Situationen er karakteriseret ved at der er tilføjet flere og flere lappeløsninger, tekniske, regulatoriske, tarifmæssige for at sikre stabilitet og for at få forbrugerne til at flytte forbruget.

Overordnet er det sket ved, at man har valgt, at løsningen skal være VE, før man har set på formålet med elsystemet: At levere stabil, billig forureningsfri energi.
Det viser sig tydeligst i rapporten "Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem". Formålet med rapporten er at vise økonomien for SMR i et elsystem, hvor sol og vind dominerer.

Rapportens forfattere skriver. "Den samlede analyse skal bl.a. afdække nye atomkraftteknologiers potentialer, teknologisk modenhed, omkostninger mv., og herunder afdække SMR-teknologiens muligheder og begrænsninger ift. indpasning i et fremtidig dansk energisystem domineret af sol og vind". Man tager udgangspunkt i at de planlagte havvindmølleparker bygges, og at eksisterende havvind opretholdes.

Som modsætning til dette, har OECD via NEA (Nuclear Energy Agency) lavet rapporten: "A Least-cost Capacity Mix to Satisfy Growing Electricity Demand without Carbon Emissions in Sweden. Base Case 2050 and Sensitivity".

Kontrasten er slående. Man undersøger, med udgangspunkt i det eksisterende elsystem, hvordan man skal sammensætte det elsystem, der har lavest systemomkostninger. Man overvejer en række scenarier, herunder i hvilket omfang der er udveksling af energi med nabolandene.

Ved at se på formålet med energisystemet, opnår NEA´s rapport høj grad at energisuverænitet og forsyningssikkerhed.

Med den danske løsning vil man også have emissionsfri energi. Men måden at nå dette mål på, er givet på forhånd. Målet skal nås med mere sol og mere vind. Man får et system, hvor kompleksiteten øges meget, og hvor det bliver nødvendigt at anvende kostbare og indviklede systemydelser. Man har ikke ret meget energisuverænitet, idet man er afhængig af udlandets elproduktion og ikke mindst de internationale undersøiske transmissionsledninger. Man ender med den konklusion, at det er optimalt med kun 600 MW SMR, udført som kraftvarme, i 2050.

Forsyningssikkerheden i tilfælde af konflikt eller hybridkrig er i bund. Man kan ikke beskytte de mange kilometer undersøisk kabel mod angreb. Der er f.eks. 2 parallelle 220 km lange undersøiske kabler fra Energiø Bornholm.

For det svenske energisystem er den optimale løsning ved et fremtidigt forøget elbehov 13 GW atomkraft og 30 GW landvind. Der er et interval fra 8 – 19 GW atomkraft, hvor modellen siger at det er næsten samme pris, forskel ca. 1%.
De 2 rapporter anvender næsten samme priser for 2050-scenariet, men de når til forskellige konklusioner. Forskellen er at NEA´s rapport optimerer der svenske energisystem. EA´s rapport er en optimering af et dansk energisystem ind i et europæisk energisystem. Kun fremtiden vil vise om det er en god ide.

Prisforskellene i den svenske rapport er som sagt meget små. Man kan variere forholdet mellem SMR og landvind over et stort interval, uden at prisen ændres mere end ca. 1 %. Vi får ikke at vide om det samme gør sig gældende i den danske rapport, men mon ikke forholdene er de samme i Danmark? Når prisforskellene er små, sol- og vindløsningen er baseret på en høj grad af forbrugsfleksibilitet, som vi ikke ved om kan opnås, et meget kompliceret elsystem, ubeskyttede undersøiske transmissionskabler, afhængighed af lande der er vores venner i dag, men måske ikke i 2075, så vil jeg foretrække en meget større mængde dansk SMR, gerne med en samlet effekt nogenlunde på niveau med en typiske danske el-sommerlast.

Pris pr. installeret kW, Overnight Costs fra NEA´s rapport:
Stort atomkraftværk, 7.000 USD pr. kW, kapacitetsfaktor 0,91. Pris pr effektiv kW: 7.700 USD/kW
SMR 7.800 USD pr. kW. Kapacitetsfaktor 0,958. Pris pr effektiv kW: 8.140 USD/kW
Havvind 3.000 USD pr. kW. Kapacitetsfaktor 0,45. Pris pr effektiv kW: 6.670 USD/kW
Landvind 1.500 USD pr. kW. Kapacitetsfaktor 0,33. Pris pr effektiv kW: 4.550 USD/kW
Sol 800 USD pr. kW, kapacitetsfaktor 0,11. Pris pr effektiv kW: 7.270 USD/kW

Der regnes med en levetid for landvindkraft på 25 år, og for atomkraft 60 år. Når levetid, kapitalisering osv. medregnes, bliver de 2 energiformer stort set lige dyre. Elektriciteten kan produceres ab værk for ca. 46 - 54 danske øre/kWh.

14/08/2026

Der kunne i dag have stået to reaktorer på omkring 900 MWe hver ved Lemóniz i Baskerlandet. Tilsammen ville de i mange år have kunnet producere elektricitet svarende til omkring 40% af Danmarks elforbrug – med det højere danske elforbrug i dag omkring 35%.

Værket blev aldrig sat i drift, selv om det var meget langt fremme. Den ene reaktor var ifølge samtidige oplysninger omkring 96 % færdig, da arbejdet blev standset.

Lemóniz blev centrum for, hvad der formentlig er den mest voldelige anti-kernekraftkampagne, man har oplevet. Den baskiske terrororganisation ETA gennemførte en lang række bombe- og sabotageangreb mod værket og dets ansatte. Angrebene forårsagede betydelige materielle skader, og i 1978 og 1979 blev tre arbejdere dræbt af bomber.

I 1981 kidnappede og myrdede ETA værkets chefingeniør José María Ryan, efter at organisationen havde krævet, at Lemóniz skulle rives ned. Året efter blev hans efterfølger, Ángel Pascual, også myrdet.

I alt blev fem ansatte ved Lemóniz dræbt direkte af ETA. Hertil kom andre dødsfald i den bredere konflikt omkring værket, blandt andet anti-kernekraftaktivisten Gladys del Estal, som blev skudt af Guardia Civil under en demonstration.

ETA's terror var ikke den eneste årsag til, at Lemóniz blev opgivet. Der var også en stor folkelig anti-kernekraftbevægelse og betydelig politisk modstand, og i 1984 indførte Spanien et moratorium for nye kernekraftværker.

Kommer man til Baskerlandet, kan man stadig køre forbi og se ruinerne med udsigt over Biscayen. Hvis man er heldig, undlader en håndværker at lukke hegnet og siger, at man godt må gå derind - så man kan komme lidt tættere på – sådan som REO's udsendte gjorde. Det varede, indtil en bevæbnet vagtmand venligt gestikulerede, at der måtte man ikke være. Fra en bro på vejen er der også en god – og helt lovlig – udsigt til værket.

06/08/2026

Professor Jonas Kristiansen Nøland har i dagens Affärsvärlden en spændende artikel om, hvordan Sverige tidligere formåede at bygge nogle af verdens billigste kernekraftværker – og om, hvad der skal til for at gøre det igen.

Nøland peger blandt andet på, at de svenske reaktorer i 1970’erne og 1980’erne blev bygget som en del af et sammenhængende industriprogram med standardiserede designs, gentagne byggeprojekter, erfarne leverandørkæder og stabile politiske rammer.

Pointen er ikke, at man uden videre kan genskabe priserne fra 1970’erne. Men historien viser, at meget høje omkostninger ved ny kernekraft ikke nødvendigvis er en naturlov. En stor del af prisen afhænger af, hvordan projekterne organiseres, finansieres og godkendes.

Nøland fremhæver blandt andet betydningen af færdige designs før byggestart, gentagelse af samme reaktortype, en mere sammenhængende myndighedsbehandling og stabile krav gennem hele byggeperioden.

Det er et interessant historisk perspektiv på den aktuelle diskussion om kernekraftens pris – og en artikel, der bestemt er værd at læse.

Link i kommentarerne.

31/07/2026

Frankrig 43 år foran Tyskland.

I disse dage spredes et Facebook-opslag, der viser, at vind og sol har overhalet fossil elprodution i Tyskland i 2025 for første gang nogensinde. Det er vist ment som en fejring af "Energiewende". Det er selvfølgelig også en god nyhed. (Husk elektricitet kun udgør 20% af det endelige energiforbrug i Tyskland såvel som i Danmark.)

I Frankrig skete det med kernekraft i 1982. Ja faktisk er det så længe siden, at vi ikke udmiddelbart har kunnet finde tal for fossil elproduktion så langt tilbage i "Statistical Review of World Energy", men vi kunne da finde for kernekraft og hydro, så 1982 er et kvalificeret bud for kernekraft > fossilt. Måske skete det allerede 1981, men helt sikkert fra 1983.

27/07/2026

REO inviterer lørdag den 3. oktober kommunalpolitikere, embedsmænd og andre med interesse for energi og kommunal udvikling til en konference om kernekraft på Trinity Hotel & Konference Center i Fredericia.

Konferencen skulle oprindeligt have været afholdt den 28. februar, men måtte aflyses på grund af valgudskrivelsen. Nu prøver vi igen – og vi er allerede oppe på 75 deltagere.

Konferencen er inspireret af udviklingen i Norge, hvor 62 kommuner er gået sammen i den partipolitisk neutrale organisation Norske Kjernekraftkommuner for at undersøge kernekraft som en del af fremtidens energiforsyning.

Formanden for Norske Kjernekraftkommuner, Fredrik Holm, kommer til Danmark og fortæller om, hvorfor kommunerne spiller en central rolle i energipolitikken, og hvordan norske kommuner konkret arbejder med kernekraft. Fredrik Holm er samtidig borgmester i Halden Kommune.

Vi får også et onlineindlæg fra Fabian Sjöberg, borgmester i den svenske Östhammar Kommune, som skal huse Sveriges slutdepot for brugt kernebrændsel. Han er glad for, at slutdepotet skal placeres i kommunen, og vil fortælle om processen og den store lokale opbakning (se billede herunder).

Dagen byder desuden på oplæg om kernekraftteknologi, strålingsbeskyttelse, affaldshåndtering, elpriser, SMR i kommunal energiforsyning og den svenske vej til ny kernekraft. Konferencen afsluttes med en åben paneldebat om, hvilken rolle kernekraft kan spille i danske kommuner og i Danmarks fremtidige energiforsyning.

Se hele programmet i kommentarfeltet. Kender du en kommunalpolitiker, så opfordr gerne vedkommende til at deltage.

19/07/2026

Vi bruger normalt ikke Brian Vad Mathiesen som sandhedsvidne. Dertil skifter hans vurderinger for ofte, og hans udmeldinger peger i for mange retninger. Men det er alligevel opsigtsvækkende, når konsekvenserne af hans egne forslag begynder at træde tydeligt frem.

I NB Forsyning & Klima den 25. juni 2026 kommer han med en række bemærkelsesværdige forslag til, hvordan elsystemet fremover skal indrettes. Her er nolge citater fra artiklen:

»Hvis vi fordobler kapaciteten, så bliver det ekstremt dyrt for det danske samfund.«

I stedet bør vi ifølge Mathiesen kollektivt begrænse elforbruget, når der er begrænsninger i nettet:

»Vi skal stille meget højere krav til alle. Især til virksomhederne med meget store elforbrug.«

Han fortsætter:

»Samtidig skal datacentrene acceptere at være fleksible, og så skal der være krav om lokal produktion af vedvarende energi.«

Og:

»Løsningen på krisen er ikke kun flere kabler og transformerstationer. I stedet skal Energinet kunne styre store forbrugere geografisk og tidsmæssigt.«

Budskabet er altså, at elforbruget i højere grad skal følge produktionen.

Men hvad betyder det i praksis? Skal industrien reducere eller indstille produktionen, når vejret ikke laver elektrisk energi? Og hvor mange datacentre vil investere enorme beløb i hardware, hvis de samtidig skal acceptere at blive koblet ned eller begrænset?

Det harmonerer dårligt med, at datacentre søger om tilslutning til Energinets og Evidas gasnet for at kunne etablere egne gasturbiner og sikre en stabil elforsyning. Elektricitet produceret på naturgas er noget af den dyreste strøm, der findes.

(I parentes kan det nævnes, at GreenLab i Skive om nogle år vil gennemføre et forsøg, hvor et datacenter skal forsøge at reducere strømforbruget med 20 procent, når der ikke er tilstrækkelig vejrenergi til rådighed.)

15/07/2026

Indien har indviet et demonstrationsanlæg, der bruger varme fra en kernereaktor til at fremstille brint.

Anlægget ligger ved Indira Gandhi Centre for Atomic Research i Kalpakkam og er koblet til den natriumkølede Fast Breeder Test Reactor, FBTR.

I stedet for almindelig elektrolyse anvendes reaktorens procesvarme direkte i en kobber-klor-baseret termokemisk proces. Her spaltes vand til brint og ilt gennem flere kemiske trin. Fordelen er, at en del af energien leveres som varme frem for elektricitet.

Indiens kerneenergimyndighed kalder anlægget verdens første, der kombinerer Cu–Cl-processen med varme fra en hurtigreaktor. Det er dog et demonstrationsanlæg – ikke et kommercielt brintanlæg. Der er endnu ikke offentliggjort centrale oplysninger om kapacitet, virkningsgrad eller pris pr. kilo brint.

Teknologien kan på længere sigt være interessant til blandt andet ammoniak, stålproduktion og syntetiske brændstoffer.

09/07/2026

Aarhus Byråd har besluttet at udfase biomasse fra Studstrup 3 efter 2030. Men Studstrup 3 producerer ikke kun fjernvarme – værket leverer også omkring 1,3 TWh elektricitet om året.

Hvis værket lukker, mister elsystemet både denne elproduktion, samtidig med at store varmepumper skal bruge endnu mere strøm til at producere fjernvarme. I en længere dunkelflaute kan det give et ekstra effektbehov på omkring 400 MW.

Samtidig er det mest sandsynlige scenarie lige nu, at Skagerrak 1 og 2 tages ud af drift inden 2030. Det vil reducere importkapaciteten fra Norge med 500 MW.

Det understreger, hvor vigtigt det er, at konsekvenserne for forsyningssikkerheden bliver belyst i tide.

Når Energinet ser problemer i horisonten, skal det råbe højt – også når budskabet er politisk ubekvemt.

Link til artikel på reo.dk i kommentarerne.

07/07/2026

Vi er glade for, at så mange deltager i debatten på REO’s Facebookside. Det er en styrke, at forskellige holdninger, erfaringer og faglige tilgange mødes her.

Samtidig har vi oplevet, at debatter nogle gange løber af sporet med lange tråde af personlige kommentarer, der ikke fører noget konstruktivt med sig. Det kan skræmme folk væk, som ellers har lyst til at deltage.

For at sikre en saglig og åben debat for alle har vi derfor nogle få enkle regler:

- Hold dig til emnet.
- Skriv pænt og respektfuldt.
- Brug kildeangivelser, hvor det er muligt. Det højner den faglige debat.
- Undgå personlige angreb.
- Lad være med at sprede åbenlyst forkerte påstande.

Vi håber, at alle vil bidrage konstruktivt. Overtrædelser kan medføre, at kommentarer slettes, og i gentagne tilfælde at man udelukkes fra siden.

Vi har desværre for første gang i REO’s Facebooksides historie været nødt til at give en debattør seks måneders karantæne for gentagne gange at sprede åbenlyst falske påstande. Vi håber, det bliver første og sidste gang.

Adresse

V. Børstingvej 20
Vroue

Telefon

+4524870030

Internet side

http://www.reo.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når REO sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Vil du plassere din organisation på toppen av Non Profit Organisation-listen i Vroue?

Del

Type

Nonprofitorganisation