Hjerteforeningen Vordingborg Kommune

Hjerteforeningen Vordingborg Kommune På denne side vil I kunne læse om aktiviter, nyheder mv. i Hjerteforeningen Vordingborg. Vi er til for at hjælpe hinanden.

Husk i Hjerteforeningen skriver og taler vi pænt til og om hinanden.

JULEN ER HJERTERNES FEST ❤️Det er tiden, hvor vi sætter tempoet lidt ned, stopper op og mærker efter. Hvor det bliver ty...
20/12/2025

JULEN ER HJERTERNES FEST ❤️

Det er tiden, hvor vi sætter tempoet lidt ned, stopper op og mærker efter. Hvor det bliver tydeligt, at det vigtigste ofte er det helt nære: fællesskabet, samtalen og det at gøre noget sammen.

Når vi i Hjerteforeningen Vordingborg ser tilbage på året, der er gået, begyndte det – meget sigende – med nytårsmarchen. En enkel og fælles måde at tage hul på året med bevægelse og gode snakke.

I maj skiftede vi formand, da posten gik videre fra Hanne til Poul. Et skifte med respekt for det arbejde, der allerede var lagt, og med et klart ønske om at bygge videre på et stærkt fællesskab.

Året bød også på hjertecaféer i både Stege og Vordingborg med forskellige temaer om livet med hjertesygdom. Uformelle møder med kaffe på kanden, plads til spørgsmål og mulighed for at spejle sig i andre – både som hjertepatient og som pårørende.

Hjertemotionen har været et vigtigt omdrejningspunkt gennem året. I Vordingborg, Stege og Præstø har holdene skabt faste rammer for tryg bevægelse, hvor tempo og niveau kan tilpasses den enkelte. Her handler det ikke om at præstere, men om at være med – og om den styrke, der opstår, når man bevæger sig sammen.

En stor og oprigtig tak skal lyde til de frivillige på hjertemotionsholdene og ved hjertecaféerne. Uden jer – jeres tid, jeres nærvær og jeres engagement – var det her ganske enkelt ikke muligt. I får tingene til at ske, uge efter uge.

Året bød også på GÅ MED-turen sammen med borgmesteren. Vi var ikke mange, men samtalerne var gode, og turen mindede os om, at bevægelse og fællesskab hænger tæt sammen.

Når vi ser frem mod det nye år, starter vi igen med at gå. Nytårsmarchen i januar 2026 bliver endnu en anledning til at komme ud og tage de første skridt sammen. Kort efter samles vi til generalforsamling, hvor vi sætter retning for det kommende år.

Og her en lille opfordring: Har du lyst til at engagere dig lidt mere, er der altid plads til nye kræfter i bestyrelsen. Man behøver ikke kunne det hele – bare have lyst til at være med.

Alt det, vi gør, hviler på én enkel tanke: Ingen skal stå alene med deres hjerte. Fællesskab opstår, når helt almindelige mennesker vælger at være med.

Tak for året, der er gået – og tak for opbakningen.

Rigtig glædelig jul og et godt, hjertevarmt nytår ❤️
Hjerteforeningen Vordingborg

NYTÅRSMARCH OG GENERALFORSAMLING! Ja i den søde juletid er det gæt vigtigt at vi husker det gode råd om at gåture er god...
08/12/2025

NYTÅRSMARCH OG GENERALFORSAMLING! Ja i den søde juletid er det gæt vigtigt at vi husker det gode råd om at gåture er godt for din hjertesundhed, og hvis du går 20 minutter hver dag, hvor du bliver let forpustet, så reducerer du risikoen for hjertekarsygdom med 20%. Det er godt at huske selv i en travl juletid.

Generalforsamlingen afholdes den 2. februar. Hvis du kunne tænke dig at være en del af bestyrelsen i Hjerteforeningen i Vordingborg kommune, så er du meget velkommen til at kontakte undertegnede på mail [email protected] så vi kan få en god snak.

God dag.

Med ❤️ hilsen
Poul Rasmussen
Formand
Hjerteforeningen Vordingborg

27/10/2025
GÅ MED DIN BORGMESTER – en god tur med gode snakke.Vi var ikke mange denne gang – 12 deltagere – måske fordi det var den...
19/10/2025

GÅ MED DIN BORGMESTER – en god tur med gode snakke.

Vi var ikke mange denne gang – 12 deltagere – måske fordi det var den sidste lørdag i efterårsferien. Men det, vi manglede i antal, tog vi til gengæld igen i engagement og gode samtaler.

Jeg bød velkommen og satte turen i gang. Undervejs fik borgmesteren og jeg en rigtig god snak om Folkesundhedsloven, og om hvordan vi som kommune – med så mange skønne steder og stier – kan blive endnu bedre til at fortælle om dem og bruge dem aktivt. Som en naturlig del af livet.

Vi skiftede samtalepartnere undervejs og fik hørt mange gode perspektiver. På Oringepynten dannede vi en lille cirkel og delte tanker om sammenhængskraft, frivillighed og de rammer, der er ved at blive lagt for Frivillighuset i kommunen.

Jeg nævnte også, hvor vigtigt det er, at vi som forening viser nærvær og forsøger at besøge alle hjørner i kommunen.

Der var enighed om, at vi skal have endnu mere gang i konceptet “Gå med” – både korte og lange ture, i forskellige tempi, så alle kan være med.

Hjemme igen nød vi vand og frugt, venligt sponsoreret af den lokale Brugsen 🫶

Og hvem ved – måske fandt vi også et kommende bestyrelsesmedlem på turen 😉

Alt i alt - En rigtig fin tur i godt selskab – og endnu et skridt mod et stærkere, sundere fællesskab.

Mange hilsner
Hjerteforeningen Vordingborg ❤️

👣 GÅ MED DIN BORGMESTER – I MORGEN KL. 11.00 ❤️Jeg har lige prøvegået ruten i dag på Oringepynten – og kan love, at det ...
17/10/2025

👣 GÅ MED DIN BORGMESTER – I MORGEN KL. 11.00 ❤️

Jeg har lige prøvegået ruten i dag på Oringepynten – og kan love, at det bliver en tur med både frisk luft, udsigt og godt selskab.

I morgen mødes vi ved Kulturarkaden i Vordingborg kl. 11.00 og går en tur sammen med borgmester Michael Smed.

En rolig gåtur på ca. 45 minutter – med plads til både samtale og fællesskab.

Når vi er tilbage, venter vand, frugt og en lille overraskelse til alle, der går med. Ingen mikrofoner. Ingen talerstole. Bare mennesker, der går og taler – som mennesker.”

Ses i morgen – og husk gode sko og godt humør! ❤️

Mange ❤️ hilsner Hjerteforeningen Vordingborg Kommune

📍 Kulturarkaden, Vordingborg
🕚 Lørdag kl. 11.00

GÅENDE VÆLGERMØDE! Ja du læste rigtigt Hjerteforeningen Vordinbgorg arrangerer vælgermøde med vores borgmester Michael S...
10/10/2025

GÅENDE VÆLGERMØDE! Ja du læste rigtigt Hjerteforeningen Vordinbgorg arrangerer vælgermøde med vores borgmester Michael Smed, hvor vi taler om at få bevægelse ind som en naturlig del af vores hverdag.
Det er den 18. oktober kl. 11.00 - med start fra Kulturarkaden.
Ses vi? Tilmelding nødvendig af hensyn til vand og frugt samt en lille overraskelse.
God weekend.
Mange ❤️ hilsner Hjerteforeningen Vordingbog

Adresse

Vordingborg
4760

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Hjerteforeningen Vordingborg Kommune sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del