23/11/2025
Det gør en forskel 👍- Vi støtter også lokalt til Lions Kastrofehjælp
Lions Katastrofehjælp er klar, når katastrofer indtræder 🌍 Katastrofehjælpen har doneret 1.750.000 kr. i 2024-2025 og siden 1974 har den danske katastrofehjælp doneret 39,7 mio. kr. 👏
Lions Katastrofehjælp har haft stort fokus på SULT i de forgangne år, hvilket har ført til flere store donationer:
❤️ Juni 2025: Lions fylder i år 75 år i Danmark, og det har Lions Katastrofehjælp fejret ved at donere bl.a. højenergimælk og nøddemos til en værdi af 750.000 kr. til en bred vifte af nødlidende og sultramte børn ud over Gaza i Sudan, Yemen og Etiopien.
❤️ April 2025: Myanmar (Burma) blev ramt af et kraftigt jordskælv. Her var Lions Katastrofehjælp igen på pletten med nødhjælp til især børn, men også til voksne i det borgerkrigshærgede land. Nødhjælpen havde en værdi af 250.000 kr.
❤️ Februar 2025: I Gaza var og er børnene de uskyldige ofre for krigshandlingerne i området. Her var der også brug for mad og vand, og varmt tøj og medicin. Her donerede Lions Katastrofehjælp nødhjælp til en værdi af 500.000 kr.
❤️ August 2024: I Sudan udbrød der hungersnød i flygtningelejren Zamzam i Norddarfur. Lions bidrog med 250.000 kr. til rent drikkevand og livgivende proteinholdig jordnøddemos til børnene.
Når det drejer sig om børn og hjælp ved sultkatastrofer, er UNICEF en af verdens førende eksperter. Derfor er dette års donationer givet via FN-organisationen, som er Lions Katastrofehjælps faste samarbejdspartner 🤝