Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere

  • Hjem
  • Danmark
  • Valby
  • Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere

Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere Tilskud og støtte til sygdomsramte erhvervsaktive borgere. Læs mere og hent ansøgningsskema her: http://www.sygdomsramte-borgere.dk

Er du erhvervsaktiv og ramt af sygdom, kan du måske have gavn af et rekreationsophold som afslutning på et sygdomsforløb. Vi er en forening, der støtter sygdomsramte erhvervsaktive mennesker. Det gør vi i form af tilskud til et rekreationsophold, såfremt man har været udsat for en sygdom, fysisk eller psykisk, eller en arbejdsskade, der gør, at man i kortere eller længere tid er sygemeldt fra sit

arbejde. Formålet med tilskuddet er at hjælpe den sygdomsramte til at komme til kræfter og dermed tilbage på arbejdsmarkedet. Foreningen er udsprunget af De Danske Sygekasser, som blev nedlagt i 1973. Det er renteafkastet af foreningens formue, der finansierer den støtte vi giver. Foreningen er såvel upolitisk som ureligiøs. Tre betingelser skal være opfyldt, for at man kan komme i betragtning til et tilskud:

* Du skal være erhvervsaktiv, og du skal efter et rekreationsophold, afholdt i sygemeldingsperioden, være i stand til lige umiddelbart efter opholdet at genoptage et arbejde / stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må dog godt, LIGE umiddelbart inden opholdet afholdes, have genoptaget dit arbejde med nogle få timer ugentligt (dog max. 15), - såfremt det er tilfældet, skal du oplyse, hvor mange timer det drejer sig om, og fra hvornår. Du kan godt afholde opholdet i en ferie, men det er under forudsætning af, at ferien ligger imellem endt sygemelding og genoptagelse af arbejde.
* Rekreationsopholdet skal være et afsluttende led i en sygdomsbehandling i forbindelse med enten et hospitalsophold eller en sygdomsperiode i hjemmet.
* Rekreationsopholdet skal anbefales af egen læge, speciallæge eller af hospitalets læge. Det tilskud, vi giver, varierer efter omstændighederne og sygdommens karakter. Men typisk beløber det sig til ca. 6.000 kroner til minimum en uges ophold. Vi yder støtte, både til ophold herhjemme i Danmark og til ophold i udlandet. Hvis der søges til udlandet, skal det være et pakkeophold (samlet fly+hotel). Gældende for alt er, at et ophold altid skal være bestilt og betalt i Danmark hos en danskregistreret arrangør. For ophold i udlandet skal arrangøren være medlem af den danske rejsegarantifond. Du kan læse mere om foreningen på vores hjemmeside på adressen: www.sygdomsramte-borgere.dk. Du er også meget velkommen til at ringe 2094 1832, tirsdag & torsdag kl. 10,00 – 12,00. Ansøgningsskema skal benyttes og kan rekvireres fra hjemmesiden eller på ovennævnte telefonnummer.

Adresse

Valby

Hvad er åbningstiderne?

Tirsdag 10:00 - 12:00
Torsdag 10:00 - 12:00

Telefon

20941832

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del