Alkohol & Samfund

Website Kontakt organisationen

Alkohol & Samfund Alkohol & Samfund er en interesseorganisation, der arbejder for færre alkoholskader i samfundet.

Alkohol & Samfund er en interesseorganisation der arbejder for færre alkoholskader i samfundet:
Færre alkoholrelaterede sygdomme og dødsfald, færre sociale skader på børn og pårørende, færre ulykker mv. Vi arbejder på et sundhedsvidenskabeligt og socialfagligt grundlag. Vi er uafhængig af partipolitiske, religiøse og erhvervsinteresser. Vi driver Alkolinjen 80 200 500 for Sundhedsstyrelsen, samt Alkopedia.dk og Alkoholkampagnen med TrygFonden.

Vores rådgivere modtager den gode nyhed…Alkolinjen bliver fremtidssikret på finansloven! 🎉 Det er kulminationen på 10 år...
13/10/2026

Vores rådgivere modtager den gode nyhed…

Alkolinjen bliver fremtidssikret på finansloven! 🎉

Det er kulminationen på 10 år med rådgivning, hjælp og over 35.000 henvendelser til Alkolinjen.

Som Sundhedsminister og kirkeminister Ida Auken siger i udmeldingen af nyheden:
“Hver dag hjælper vores civilsamfund til med at løse helt konkrete problemer i Danmark. Har du eksempelvis problemer med alkohol […] står civilsamfundsorganisationerne klar. Vi går nu ind og giver en mere fast støtte, så vi kan være sikre på, at det vigtige arbejde kan fortsætte.”

Alle rådgiverne på Alkolinjen og hele Alkohol & Samfunds sekretariat er uendeligt glade for og stolte over, at Alkolinjen nu anerkendes med en fast finansiering på Sundhedsfremmepuljen under finansloven.

Og vigtigst: At vi kan forsætte med at hjælpe de mange danskere, der lever med alkohol inde på livet. For Alkolinjen er nemlig et lettilgængeligt tilbud i et system, hvor vejen til behandling eller støtte kan opleves som lang og uoverskuelig.

Tak for tilliden og opbakningen ❤

Når Trine slår øjnene op på en søndag, er det med energi til at komme i gang med dagen, der kan byde på alt fra en tur p...
12/10/2026

Når Trine slår øjnene op på en søndag, er det med energi til at komme i gang med dagen, der kan byde på alt fra en tur på loppemarked, hovedrengøring i lejligheden eller en tidlig kaffeaftale med en god veninde.

- Det giver mig en god følelse, fordi jeg får flere timer i døgnet, hvor jeg føler mig frisk. Jeg har fået et større overskud til ting, som jeg meget hellere vil bruge min tid på, siger Trine.

For Trine kommer det høje energiniveau efter hun har skåret alkohol næsten helt væk, og derfor ikke døjer med tømmermænd i weekenderne.

Selvom alkohol ikke har været en stor del af Trines liv førhen, men hun måtte alligevel forholde sig aktivt til sit alkoholforbrug for nogle år siden.

Her fik hun en blodprop i hjernen, og skulle tage medicin, der gav bivirkninger, hvis hun drak. Kun et år efter fik Trine også konstateret brystkræft, og med den behandling, der fulgte med, stod det klart for hende, at hun skulle skære alkohol næsten helt væk.

- Jeg kan simpelthen ikke tåle det længere. Jeg bliver bare forgiftet og får det virkelig dårligt dagen efter. Så jeg er mere eller mindre stoppet med at drikke, siger hun.

👉️ Læs resten af Trines historie her: https://alkohologsamfund.dk/alkolinjen/et-liv-med-alkohol/livsfortaellinger/trine-har-faaet-mere-overskud-og-flere-timer-i-doegnet-ved-at-skrue-ned-for-alkohol

Tak til alle jer, der har været med til at sætte fokus på alkoholproblemer, så flere opsøger hjælp 🙏I uge 39 & 40 hvor d...
05/10/2026

Tak til alle jer, der har været med til at sætte fokus på alkoholproblemer, så flere opsøger hjælp 🙏

I uge 39 & 40 hvor der har været fokus på både alkohol i familier og vores nationale alkoholuge, har vores rådgivere på Alkolinjen haft særligt travlt med at tale med mennesker, som har alkohol inde på livet.

Det har resulteret i 660 henvendelser fra mennesker, der på forskellig vis lever med alkohol tæt inde på livet.

Det er i høj grad pårørende, der har rakt ud for at få hjælp. I samtalerne med dem er tre temaer gået igen:

🤍 Fysisk lidelse hos den drikkende
🤍 Bekymring for drikkende forælder
🤍 Egen psykisk og fysisk lidelse som pårørende

I år har vi haft et særligt fokus på de pårørende. Vores undersøgelse viser, at mere end hver tredje har oplevet konsekvenser af en andens alkoholproblem. Samtidig svarer syv ud af ti, at de ønsker, at andre siger noget, hvis de er bekymrede for deres alkoholforbrug.

Vi sender en tak til alle, der har delt vores budskaber, deltaget i samtalen, sat fokus på emnet eller på anden måde bakket op. Den opmærksomhed er med til at gøre det lettere at tale om alkoholproblemer, og kan være dét, der får nogen til at række ud efter hjælp.

Og en særlig tak til vores rådgivere på Alkolinjen, som har taget imod de mange henvendelser med faglighed og nærvær og hjulpet både mennesker med alkoholproblemer og pårørende videre.

Arbejdet fortsætter også efter uge 40. På Alkolinjen sidder rådgiverne klar alle hverdage til samtaler og chats 📞💬

Mathilde Falch var barn i et hjem med for meget alkohol.Hendes søstre har været vigtige for hende, både som barn og som ...
04/10/2026

Mathilde Falch var barn i et hjem med for meget alkohol.

Hendes søstre har været vigtige for hende, både som barn og som voksen. Også når relationen har været svær:

- Selvom vi fik nogle sår med os i barndommen, som nogle gange har været splittende mellem os, så bliver vi ved med at tilvælge hinanden.

Vi har spurgt hende, hvem der har haft en særlig betydning i hendes liv.

Måske tænker du også på en eller flere personer, der har gjort en forskel for dig? Det kan både være, hvis du selv er pårørende eller har haft et alkoholproblem ❤

Del gerne med os i kommentarfeltet 👇

Marie Magne Brixtofte er vokset op med alkoholproblemer tæt inde på livet, og som barn følte hun sig ofte alene.Derfor d...
03/10/2026

Marie Magne Brixtofte er vokset op med alkoholproblemer tæt inde på livet, og som barn følte hun sig ofte alene.

Derfor deler hun åbent sin historie i håbet om, at andre pårørende kan spejle sig i hendes erfaringer 🤍

Vi har spurgt hende, hvem hun husker som en særlig person i sin barndom, én, der så hende, skabte tryghed eller bare var der, når hun havde brug for det.

Hun svarede, at hendes mor, har spillet en særlig rolle:
- Hun gav mig omsorg, forusigelighed og nærvær. I dag betyder hun stadig uendelig meget. Hun er min klippe, mit kompas, min sikre havn.

Måske er der også én, du tænker på? En person, der gjorde en forskel for dig i en svær tid.

Fortæl os gerne om dem i kommentarfeltet 👇

Samantha voksede op i et turbulent hjem præget af alkohol og utryghed.  De første erindringer, som hun har fra sit barnd...
01/10/2026

Samantha voksede op i et turbulent hjem præget af alkohol og utryghed. De første erindringer, som hun har fra sit barndomshjem, er musik bragende ud fra stuen, højlydte stemmer, konflikter og nogle gange endte det i vold mellem hendes forældre, når de havde drukket.

- Jeg tog en rolle i at være den voksne, som gik ind og skruede ned for musikken, fordi jeg skulle sove. På den måde tog jeg et ansvar, som aldrig skulle have været mit, siger hun.

Den i dag 39-årige Samantha husker, hvordan hun konstant var på vagt og forsøgte at aflæse selv små tegn på, hvad der ventede hende på den anden side af døren:

- Det kunne være detaljer som, hvordan der blev taget i dørhåndtaget, vejrtrækninger eller fodtrin.

På trods af, hvor meget tankerne og frygten fyldte hos hende, var det ikke noget, som hun talte med nogen om.

- Jeg tænker på et barn, som blev rigtig god til at skjule, hvordan hun i virkeligheden havde det, og som ikke talte højt om det, der foregik indeni. Jeg havde enormt meget sorg, men uden at vide, hvad det var. Og jeg troede ikke, at andre mennesker ville kunne forstå det. Så det gik jeg meget alene med, siger hun.

👉️ Læs resten af Samanthas historie her: https://alkohologsamfund.dk/alkolinjen/et-liv-med-alkohol/livsfortaellinger/samantha-fik-hjaelp-i-paaroerendeterapi-der-skete-noget-magisk-da-jeg-satte-mig-i-den-gruppe-fordi-der-var-en-usagt-tillid-og-tryghed

Og har du brug for en snak om en andens eller dit eget alkoholforbrug? Så sidder vores rådgivere klar på Alkolinjen til en snak, enten på tlf. 80 200 500 eller via chat: https://alkohologsamfund.dk/alkolinjen/raadgivning/chatraadgivning . Det er gratis og anonymt. 🤍

- Alkohol var med til at skabe utryghed derhjemme, fordi jeg tænkte: ”Hvilket humør er han i, i dag?”Sådan var Annemette...
29/09/2026

- Alkohol var med til at skabe utryghed derhjemme, fordi jeg tænkte:
”Hvilket humør er han i, i dag?”

Sådan var Annemettes oplevelse som barn, hvor hun voksede op med en far, der havde et alkoholproblem. Allerede fra hun var omkring 7 år gammel, begyndte hun at lægge mærke til, at der blev drukket mange øl, og at det påvirkede stemningen derhjemme.

Selvom hun i dag er 39 år, så husker hun stadig tydeligt, hvordan det var at ligge søvnløs om natten og lytte til, om stemmer blev hævet. Var der optræk til noget? Var hendes mor okay? Bekymringerne fyldte i de sene timer, hvor hun egentlig burde have sovet.

- Jeg stod op flere gange om natten, hvor jeg lyttede ved døren, for at høre om alt var okay. Følelsen af hele tiden at skulle være på vagt har fulgt mig op i voksenlivet, siger Annemette.

Alkoholproblemet eskalerede gennem hendes barndom, og samtidig havde hun det svært i folkeskolen, hvor hun blev mobbet i sin klasse. På den måde havde hun svært ved at finde ro, fordi det både føltes utrygt at være derhjemme og i skolen. Hendes overlevelsesstrategi blev derfor at mærke, hvad andre forventede af hende og forsøge at passe ind.

I dag har Annemette fundet tryghed og ro i et fællesskab med andre pårørende i Tubanu, og gennem de sidste fem år har hun også hjulpet andre ind i fællesskabet, fordi hun selv manglede nogen at spejle sig i, da hun var barn og ung.

Derfor er hendes vigtigste besked til andre pårørende:

- Du er ikke alene, det sker ikke kun i din familie, fordi det er desværre mere udbredt, end man tror. Der er hjælp derude, og der findes mange fællesskaber.

👉️ Læs resten af Annemettes historie: https://alkohologsamfund.dk/alkolinjen/et-liv-med-alkohol/livsfortaellinger/annemette-voksede-op-med-alkohol-i-hjemmet-som-barn-taenkte-jeg-er-jeg-den-eneste-der-har-det-saadan-her

Ministerbesøg på Alkolinjen 🙌I anledning af den nationale alkoholuge 40, som starter i dag, fik vi besøg af socialminist...
28/09/2026

Ministerbesøg på Alkolinjen 🙌

I anledning af den nationale alkoholuge 40, som starter i dag, fik vi besøg af socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin.

På Alkolinjen fik ministeren indblik i, hvilke problemstillinger mennesker henvender sig med på telefon og chat. Hun mødte også Britta og Martin, der fortalte om livet i en familie med alkoholproblemer som henholdsvis partner og barn.

Begge satte ord på hvordan alkoholproblemer rammer alle i familien og hvor vigtigt det er, at de pårørende får hjælp. Sådan er det desværre ikke alle steder i dag, selvom mange er pårørende til en, der drikker for meget.

Vores nye undersøgelse viser, at hver tredje dansker har oplevet sociale, fysiske eller psykiske konsekvenser forbundet med en andens alkoholforbrug.

Mange tak til Monika Rubin for besøget, og for at være med til at sætte fokus på, at alkoholproblemer ikke kun rammer den, der drikker, men også mennesker omkring dem 🤍

Alkolinjen holder længe åbent IGEN i denne uge. ❤️Alle hverdage fra kl. 9 til 21 sidder vores rådgivere klar på telefon ...
28/09/2026

Alkolinjen holder længe åbent IGEN i denne uge. ❤️

Alle hverdage fra kl. 9 til 21 sidder vores rådgivere klar på telefon 80 200 500 og chat til at tale med mennesker, der lever tæt på en, som drikker, eller som selv oplever, at alkohol fylder for meget.

Det gør vi, fordi både DR og vi i Alkohol & Samfund i øjeblikket sætter fokus på alkohol i familien og pårørende. Og i dag starter vores årlige uge 40 kampagne, som sætter fokus på at alkoholproblemer kan se ud på mange måder.

Allerede i sidste uge kunne vores rådgivere på Alkolinjen mærke, at der var mange, som havde brug for en snak. ❤️

Har du også brug for det? Så ring eller chat med vores rådgivere lige her: https://alkohologsamfund.dk/alkolinjen . Det er gratis og anonymt.

Er du opmærksom på disse tegn hos pårørende? Vores rådgiver Dorte fra Alkolinjen har sat nogle ord på nogle typiske ople...
23/09/2026

Er du opmærksom på disse tegn hos pårørende?

Vores rådgiver Dorte fra Alkolinjen har sat nogle ord på nogle typiske oplevelser og følelser, man kan stå med som pårørende til en med alkoholproblemer:

🤍 Du tilsidesætter ofte egne behov
Mange pårørende får ikke tid til at bearbejde egne følelser, fordi de er optaget af at hjælpe den drikkende. Det kan lede til et overvældende følelsesmæssig pres og udmattelse.

🤍 Du er ekstra opmærksom på personens adfærd
Man holder hele tiden øje med, hvor meget personen drikker, forsøger at forhindre vedkommende i at drikke, rydder op efter konsekvenserne eller dækker over problemerne over for andre. Man kan også komme til at tilsidesætte sine egne behov ubevidst for at undgå konflikter eller for at få hverdagen til at fungere. Ofte kan der gå lang tid, hvor man kan ende med at blive usikker på at træffe sine egne valg.

🤍 Du kan opleve ensomhed
Det kan for mange være et tabu at snakke om de ting, som foregår derhjemme. Derfor kan man som pårørende også ende med at sidde alene med tankerne og bekymringerne.

Er du pårørende, eller bekymret for en der er pårørende, så ring ind til vores rådgivere på Alkolinjen på 80 200 500 og få en snak om dine tanker.
Det er gratis og anonymt.

👉️ Kontakt Alkolinjen her: https://alkohologsamfund.dk/alkolinjen

👉️ For øvrig information om børn i familier med alkoholproblemer læs her: https://alkohologsamfund.dk/boern-i-familier-med-alkoholproblemer

Adresse

Valby

Åbningstider

Mandag 09:00 - 16:00
Tirsdag 09:00 - 16:00
Onsdag 09:00 - 16:00
Torsdag 09:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 16:00

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Alkohol & Samfund offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Alkohol & Samfund:

Del