Gudenåen Y's Men's Club

Gudenåen Y's Men's Club Motto: At vedkende sig den pligt, der følger med enhver ret.

Årets generalforsamling og nåleskift, hvilket betyder, at et nyt præsidie overtager arbejdet i  klubåret 2026-2027. Tak ...
12/05/2026

Årets generalforsamling og nåleskift, hvilket betyder, at et nyt præsidie overtager arbejdet i klubåret 2026-2027. Tak til det gamle præsidie og god arbejdslyst til det nye og tak til alle medlemmerne for et rigtig godt klubår.

Distrikt Midt og Vest årsmøde på Finderup Efterskole. Rundvisning og samtale med elever, hvor vi bl.a så skolens nye fin...
07/05/2026

Distrikt Midt og Vest årsmøde på Finderup Efterskole. Rundvisning og samtale med elever, hvor vi bl.a så skolens nye fine lokaliteter. Herefter generalforsamling og middag. Aftenen blev krydret med et spændende foredrag af Marianne Tækker om at vokse op mellem to kulturer/religioner - at gå fra at være Shahed Al Omar til Marianne Tækker. En rigtig dejlig aften i samvær med mange Y's Men's Klubber.

Besøg af Steen Zoffman, der gennem et langt liv har været sømand. Som pensionist begyndte han at få interesse for bygge ...
29/04/2026

Besøg af Steen Zoffman, der gennem et langt liv har været sømand. Som pensionist begyndte han at få interesse for bygge modelskibe og især kirkeskibe. Steen fortalte med humor og indlevelse om byggeriet af kirkeskibe med mange flotte detaljer og historien bag. Steen har bygget mange skibe, hvoraf en del er udstillede og 32 hænger rundt omkring i danske kirker.

Vi har haft besøg af Værnspræst (Flyverpræst) Heinrich W. Pedersen, der spændende fortalte om, hvordan det har været at ...
13/04/2026

Vi har haft besøg af Værnspræst (Flyverpræst) Heinrich W. Pedersen, der spændende fortalte om, hvordan det har været at være "feltpræst", med mange udsendelser igennem hans 20 års virke sideløbende med at være præst i Nørup. Her har han med kort tids frist ofte skullet rykke ud i verdens brændpunkter som støtte for de udsendte medarbejdere ved flyvevåbnet.

På besøg hos vores venskabsklub Sorø-Dianalund Y's Men. En rigtig skøn tur med dejlig mad og gode samtaler. Vi var på ud...
29/03/2026

På besøg hos vores venskabsklub Sorø-Dianalund Y's Men. En rigtig skøn tur med dejlig mad og gode samtaler. Vi var på udflugt til Skee Ismejeri med smagsprøver til aftenens festmiddag og til Skee spejderne, som har overtaget Babtistkirken og nu er i fuld gang med at restaurere kirken, så den bedre kan bruges til deres spejderaktiviteter. Tak for en rigtig dejlig dag - vi glæder og til at se jer igen hos os i 2027.

TOF - Time of fast. En aften, hvor vi har købt og spist smørrebrød og holdt auktion over medbragte kager. Overskuddet fr...
16/02/2026

TOF - Time of fast. En aften, hvor vi har købt og spist smørrebrød og holdt auktion over medbragte kager. Overskuddet fra aftenen går til Regionens TOF projekter. Og vi havde det samtidig sjovt, når vi overbød hinanden. Overskuddet blev ca. 4000 kr

02/02/2026
Besøg hos Brdr. Plagborg, hvor adm. direktør Erik T. Lauridsen fortalte spændende om virksomhedens udvikling fra 2002 og...
02/02/2026

Besøg hos Brdr. Plagborg, hvor adm. direktør Erik T. Lauridsen fortalte spændende om virksomhedens udvikling fra 2002 og indtil nu. Brdr. Plagborg er i dag Danmarks største virksomhed i fremstilling af lad til vare- og lastbiler med 1400-1600 lad om året. Én af grundstenene i virksomheden er værdibaseret ledelse.

3. søndag i januar er det Y's Men's international kirkedag, hvor Y's Men verden over samles til gudstjeneste. Gudenåen Y...
18/01/2026

3. søndag i januar er det Y's Men's international kirkedag, hvor Y's Men verden over samles til gudstjeneste. Gudenåen Y's Men var denne dag i Ejstrup Kirke. Inden kirkegangen var vi samlet til hyggelig samvær og morgenkaffe hos Peder. Det er en tradition, som vi glæder os til hvert år, hvor vi besøger forskellige kirker som medlemmerne har relation til.

16/01/2026

Foreninger og organisationer m.fl., som ønsker at søge om økonomisk støtte fra Gudenåens Y´s Men´s Club har nu muligheden for at sende en ansøgning .
Klubben støtter:
* socialt og humanitært arbejde lokalt, nationalt og internationalt
* støtte til børn, unge og udsatte grupper
* internationale hjælpeprojekter og udviklingsarbejde
* kirkeligt og diakonalt arbejde, herunder samarbejde med KFUM og KFUK og beslægtede organisationer
Ansøgningen sendes via dette link
https://gudenaaens.ysmen.dk/ansoegninger
senest d. 14/2-2026
Ansøgninger vil blive behandlet i marts måned.

Foreninger og organisationer m.fl., som ønsker at søge om økonomisk eller anden støtte fra Gudenåens Y´s Men´s Club, skal indsende ansøgning til præsidenten.

Adresse

Degnevej 1
Tørring
7160

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Gudenåen Y's Men's Club sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del