27/05/2026
Emil Nielsen Som vist Jesus for 2000 år også formulerede det: Du skal elske dine fjender.
Politiske forandringer skaber vi ved at snakke sammen. Særligt med dem, vi er mest uenige med 🙌
Selvom jeg er rimeligt hårdhudet, må jeg indrømme, at jeg slår mig lidt på debatten for tiden. Fronterne bliver trukket hårdere og hårdere op i diskussionen om landbruget. Jeg bidrager formentlig også til det.
Jeg synes ikke, man skal være bange for politisk uenighed. Tværtimod. Demokrati kræver konflikt, holdninger og debat.
Men på et tidspunkt skal vi også begynde at tale mere MED hinanden end OM hinanden.
Så lad mig prøve at bygge en lille bro her.
På billedet ser I mig og daværende cheflobbyist i Landbrug & Fødevarer, Christian Hüttemeier.
Vi var på gårdbesøg i Holstebro i 2019 med vores respektive chefer, Maria Gjerding og daværende landbrugsformand Martin Merrild.
Det var en fremragende dag. Christian er en god fyr, som jeg altid har haft stor respekt for. Også da han senere blev partisekretær for Venstre og Jacob Ellemann.
Vi var ikke enige om særlig meget. Af ret åbenlyse grunde. Men vi var enige om, at man bliver nødt til at tale sammen.
Og tilbage i 2019 - før fronterne for alvor eksploderede i miljødebatten - var vi med til at udvikle det første fælles udspil mellem Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer om en jordreform og udtagning af 100.000 hektar landbrugsjord.
Det arbejde blev siden en del af fundamentet under den grønne trepart.
Som i alle gode kompromiser måtte begge parter give og tage.
Men fordi vi insisterede på at tale sammen i stedet for at råbe ad hinanden, lykkedes det faktisk at flytte noget politisk.
Ikke fordi vi blev mere enige. Men fordi vi anerkendte, at begge parter havde legitime interesser og noget på spil.
Opslaget her handler derfor ikke om Christian Hüttemeier, det daværende udspil eller treparten.
Men om at huske på, at uenigheder kan være gode. Og at man også må gå til stålet for den sag, man tror på.
Nogle gange ender man i skyttegraven. Og det tror jeg ikke nødvendigvis, man skal begræde.
Så længe vi husker at kravle op igen. Ser hinanden i øjnene. Og bøjer os lidt mod hinanden for at finde kompromisser, der kan flytte samfundet fremad.
For når regeringsdannelsen er slut, krudtrøgen har lagt sig, og den politiske hverdag vender tilbage, så skal der stadig laves politik om dansk landbrug.
Og den politik kommer også til at påvirke mennesker, som har investeret deres liv og økonomi i erhvervet. Deres interesser er også legitime.
For bag debatten findes der også mennesker. Naboen, den gamle skolekammerat eller vores onkel, som vi skal være sammen med til den årlige familiesammenkomst.
Vi behøver ikke at være enige. Det er ikke formålet. Men vi skal snart til at snakke lidt mere sammen.
Som PH sagde: Uenighed gør stærk.
Det skal vi huske, når vi om lidt skal lave politik igen og bøje os mod hinanden.
Det er ikke et problem at blive uenige eller skændes. Det er først et problem, hvis vi ikke kan finde ud af at snakke sammen bagefter.
God dag til jer alle sammen!
