Silkeborg Connect Rotary Klub

Silkeborg Connect Rotary Klub Her kan du følge aktiviteterne i Silkeborg Connect Rotary Klub. Netværk, lokalsamfund, velgørenhed, ungdomsarbejde og meget mere. Følg gerne med :)

Rotary International er en humanitær organisation med klubber og medlemmer over hele verden. Formålet er at yde humanitær bistand, at fremme høje etiske idealer og at arbejde for fred og forståelse i verden. På verdensplan er der ca. 1.200.000 medlemmer i 28.500 klubber i 158 lande (1-2-98). I Danmark er der 11.400 rotarianere i 266 klubber (31-3-98)

Rotarys motto lyder på engelsk Service Above S

elf. Sagt på jævnt dansk beskriver det, at den enkelte Rotarianer stræber efter at fremme det gode i hverdagen, lokalt og internationalt

Rotary tilskynder den enkelte Rotarianer til at udvikle sin bekendtskabskreds være åben over for andres meninger og tanker vise forståelse for andres vilkår og anerkende deres indsats og arbejde være rede til at hjælpe på den bedst mulige måde, hvor der er behov interessere sig for det lokale samfund i alle dets forhold, såvel socialt og kulturelt som erhvervsmæssigt virke til gavn for international forståelse og hjælpsomhed over for alle, uanset religion, race eller statsforhold
medvirke til et åbent og kammeratligt forhold ved klubbens møder

I Silkeborg Connect praktiserer vi bl.a. dette ved at være en aktiv medspiller og bidragsyder i lokalsamfundet samt yde økonomiske bidrag til Rotary Internationals humanitære hjælpearbejde. Vi er også aktive værter og sponsorer for international ungdomsudveksling, ungdoms-camp og meget mere. Man bliver medlem af Rotary ved at blive optaget i den lokal Rotary klub, enten hvor man bor eller hvor man arbejder. Som medlem kan optages kvinder og mænd i en ledende stilling i samfundsmæssig, privat eller offentlig virksomhed. Klubben optager medlemmer efter opfordring til den enkelte. Det tilstræbes at klubben dækker så bredt i samfundet som muligt. Det ugentlige møde i en Rotary klub varer halvanden time, og medlemmerne deltager, med mindre de er forhindret på grund af sygdom, bortrejse eller anden tvingende grund. Gennem foredrag og diskussioner får vi indsigt i samfundsforhold, erhvervsforhold og internationale forhold af enhver art, fra det lokale til det globale. Mødet er i princippet åbent, og den enkelte Rotarianer kan invitere en gæst med til at deltage i et møde. Klubbens arbejde ledes af en bestyrelse og et antal udvalg. Alle vælges for ét år ad gangen. I Silkeborg Connect holdes der, foruden de ugentlige møder, flere andre sociale arrangementer for klubbensmedlemmer og venner. Det er med til at styrke sammenholdet i klubben og bidrage til gode oplevelser hvor vi lærer hinanden bedre at kende. Derved opnår vi de bedste resultater i klubbens arbejde. Hvis du ønsker at deltage i et møde som gæst, så send en besked. Så finder vi en morgen hvor dit besøg kan passe ind. Vi er altid glade for gæster! :)

Efter en skøn morgen hos Silkeborg Golfklub i sidste uge var vi nu tilbage på Gl. Skovridergaard – og her tog vi for alv...
26/08/2026

Efter en skøn morgen hos Silkeborg Golfklub i sidste uge var vi nu tilbage på Gl. Skovridergaard – og her tog vi for alvor hul på et nyt og spændende Rotary-år. 💙

Vores præsident Brit bød velkommen med både sang, klaver, bobler og brunsviger – en kombination, der vist meget godt opsummerer, hvad Rotary Connect handler om: fællesskab, energi, gode oplevelser og plads til lidt forkælelse. 🥂🎹☕️

Dagens helt store højdepunkt var vores outbound-udvekslingselev Wilma, som sammen med sine forældre besøgte os.

🌍 Wilma delte levende ud af sine oplevelser som udvekslingselev og fortalte om en oplevelsesrig tid fyldt med nye mennesker, kultur og minder for livet.

Det er netop noget af det, vi holder så meget af ved Rotarys ungdomsudveksling: At unge mennesker får mulighed for at se verden, møde andre kulturer og komme hjem med et helt nyt perspektiv på både sig selv og verden omkring dem. ❤️

Og vi har allerede noget stort at se frem til!

📅 Lørdag den 3. oktober 2026 er Silkeborg Connect værtsklub for Rotary Distrikt 1450’s distriktskonference.

Det bliver en spændende dag, hvor vi får mulighed for at vise vores fantastiske område frem og være værter for distriktet 🙌

Så det nye Rotary-år er godt i gang – med nye oplevelser, stærke relationer og masser af muligheder for at gøre en forskel. 🚀

Har du lyst til at starte dagen med noget mere end bare kaffe? ☕

Du er altid velkommen som gæst hos Silkeborg Connect Rotary Klub – kom forbi og oplev fællesskabet selv.

📩 Skriv til os her på Facebook, hvis du er nysgerrig på Rotary Connect.

Silkeborg Connect Rotary Klub er i gang igen – og vi har et spændende program foran os! 🌱Torsdag morgen den 13. august l...
18/08/2026

Silkeborg Connect Rotary Klub er i gang igen – og vi har et spændende program foran os! 🌱

Torsdag morgen den 13. august lagde vi vejen forbi Silkeborg Golfklub, hvor direktør Jan Henriksen gav os et spændende indblik i klubben, dens udvikling og ikke mindst den passion, der driver værket.

⛳ Med over 1.700 medlemmer, omkring 100 sponsorer og et stærkt fokus på kvalitet og udvikling er Silkeborg Golfklub blandt de bedste i Danmark. Klubben investerer massivt i både bane og vedligeholdelse – blandt andet har de hele 10 greenkeepere blandt de omkring 40 ansatte.

Vi fik også et indblik i klubbens strategi for fremtiden.
Hvert år skal omkring 10 % nye medlemmer rekrutteres for at holde medlemstallet stabilt – og lige nu går det så godt, at en venteliste ligefrem er blevet aktuel. 👏

En rundtur på banen viste samtidig, hvor meget nørderi, faglighed og passion der ligger bag det perfekte golfgræs. Nogle steder var det nærmest helt ”fløjlsagtigt”! 🌿

🌅 En inspirerende morgen med masser af gode historier, ny viden og ikke mindst et stærkt eksempel på, hvad passion og målrettet udvikling kan skabe.

☕ Har du lyst til at opleve Rotary Connect?
Du er meget velkommen som gæst for at se, om vores morgenklub kan være noget for dig.

📩 Kontakt os gerne her på Facebook for mere information.

Kom ned og mød Mona og Morten på Streetfood Festival i Bar2 med den allerbedste udsigt til søen og naturen😄🙏
21/06/2026

Kom ned og mød Mona og Morten på Streetfood Festival i Bar2 med den allerbedste udsigt til søen og naturen😄🙏

🏫Rotary Connect på besøg hos SUSO Skolen Indefra i Silkeborg🤝Sikke et inspirerende besøg! Vi blev imponeret over de mang...
19/06/2026

🏫Rotary Connect på besøg hos SUSO Skolen Indefra i Silkeborg🤝

Sikke et inspirerende besøg!

Vi blev imponeret over de mange uddannelsesmuligheder, SUSO tilbyder, og ikke mindst over den spændende udvikling, uddannelsesområdet har gennemgået de seneste år – altid med mennesket i centrum🫂❤️

🎓 Vi hørte blandt andet om de dilemmaer, der opstod i forbindelse med uddannelsernes begyndelse, hvor nogle faggrupper, herunder sygeplejersker, kunne opleve deres faglighed udfordret. I dag har udviklingen i stedet skabt nye muligheder, hvor de forskellige fagområder styrker hinanden, udvikler kompetencerne og bidrager til et endnu stærkere samarbejde på tværs.

👩‍🏫Underviser Kirsten Korsholm Nielsen gav os desuden et spændende indblik i, hvordan demens og relaterede sygdomme som fx Alzheimers påvirker hjernen, og hvilke udfordringer det medfører for de mennesker, der rammes.

🔬Vi hørte også om den nyeste forskning, som i stigende grad retter fokus mod vores moderne livsstil, herunder hvilken betydning ultraforarbejdede fødevarer kan have, og hvordan vi kan arbejde forebyggende.🍔🥤

🧠 Og ja – vi skulle selvfølgelig også selv på prøve!
Et par øvelser gav os et interessant indblik i, hvordan det egentlig står til med både krop og hjerne hos medlemmerne af Rotary Connect.

☀️ Rotary Connects morgenmøde i Mariehøj Kirke ☀️ På en fantastisk solskinsmorgen mødtes vi til Rotary Connects morgenmø...
09/06/2026

☀️ Rotary Connects morgenmøde i Mariehøj Kirke ☀️

På en fantastisk solskinsmorgen mødtes vi til Rotary Connects morgenmøde i Mariehøj Kirke, hvor vi blev belønnet med en imponerende udsigt over Silkeborg fra kirketårnet.

Vi blev varmt modtaget af sognepræst Malene Platz Schmidt, som på engageret vis fortalte om kirkens historie, arkitektur og særlige betydning for lokalsamfundet.

Mariehøj Kirke blev opført i 1950’erne og indviet i 1958. Navnet stammer fra den gård, Mariehøj, som tidligere lå i området. Den markante korskirke med sit karakteristiske pyramideformede tårn er i dag et af Silkeborgs mest genkendelige vartegn – og sandsynligvis også byens største kirke.

Særligt kirkens alterudsmykning vakte interesse. Motivet med det sårbare menneske har gennem tiden skabt debat og delt meningerne i sognet, men bidrager samtidig til en stemning af ro, refleksion og eftertanke i kirkerummet.

Tak til Mariehøj Kirke for en spændende og inspirerende start på dagen. 🙏✨

✨Sidste uges Rotary Connect-møde bød både på nyt fra udvalgene og et spændende indblik i de mange fantastiske arrangemen...
28/05/2026

✨Sidste uges Rotary Connect-møde bød både på nyt fra udvalgene og et spændende indblik i de mange fantastiske arrangementer, vi glæder os til hen over efteråret.

Et af de stærkeste elementer i Rotary Connect er det sociale fællesskab 🤝

Derfor minder vi også om årets sommerfest den 12. juni – en hyggelig havefest, hvor medlemmer og ledsagere er inviteret til en skøn aften sammen 🌿☀️
📆Husk at tilmelde dig i ClubRunner.

🇧🇷Dagens helt særlige fokus var ungdomsudveksling🇩🇰
Laura fra Brasilien fortalte inspirerende om sit år i Danmark gennem Rotarys udvekslingsprogram. Hun har boet hos flere værtsfamilier i Silkeborg og delte varmt sine mange oplevelser, nye venskaber og den store betydning, værtsfamilierne har haft for hendes ophold.
Hun beskrev året som det bedste i sit liv ❤️

Gennem Rotary har Laura også oplevet Danmark på tværs af landet via ture, aktiviteter og fællesskaber med andre udvekslingsstudenter fra hele verden.

Rotarys internationale netværk giver samtidig danske unge mulighed for selv at opleve verden gennem udveksling ✈️🌍

Kunne du tænke dig at blive værtsfamilie – eller høre mere om mulighederne for udveksling for unge?

Så kontakt os gerne her på facebook😊

Endnu et inspirerende morgenmøde i Rotary Connect 🌟Morgenmødet den 7. maj bød endnu en gang på personlige fortællinger, ...
19/05/2026

Endnu et inspirerende morgenmøde i Rotary Connect 🌟

Morgenmødet den 7. maj bød endnu en gang på personlige fortællinger, stærkt engagement og gode nyheder.

Præsident Alexis indledte mødet med at fortælle, at vi – i samarbejde med de to øvrige klubber, har sikret os 40 billetter til Silkeborg Business Regatta den 13. august kl. 13.30–16.00.
💼 Pris: 460 kr. ekskl. moms pr. person�
🎟️ Billetter kan købes via klubbens MobilePay: 75244
( Gæster skal notere deres navne i kommentarfeltet. )

Herefter indtog Hans Thygesen “scenen” med et personligt tilbageblik på sin næsten 20-årige rejse i Rotary.

Vi er stolte af Hans’ store engagement – og ikke mindst af, at han som den første fra Silkeborg Rotary Connect tiltræder posten som distriktsguvernør i 2026. En rejse, der begyndte med hans valg tilbage i 2023.

Som distriktsguvernør får Hans ansvaret for 47 klubber og 1.440 medlemmer. Det officielle kædeskifte finder sted på Vejlsøhus den 25. juni kl. 17.00, hvor alle er meget velkomne.

Sammen med sit team vil Hans besøge klubberne med særligt fokus på:

• Medlemsudvikling
• Rotary Foundation
• Presse og markedsføring
• Ungdomsudvikling

Tak for endnu et inspirerende morgenmøde fyldt med fællesskab, visioner og engagement i Rotarys værdier.

🌅 En inspirerende morgen i Rotary Connect.Torsdag morgen mødtes vi til en rigtig god start på dagen – sammen med en stor...
02/05/2026

🌅 En inspirerende morgen i Rotary Connect.

Torsdag morgen mødtes vi til en rigtig god start på dagen – sammen med en stor gruppe engagerede medlemmer.

🎖️ Vi havde besøg af veterankoordinator Søren Schmidt, som tog os med helt tæt på livet som veteran og gav et nærværende indblik i, hvad det kan betyde at vende hjem til det civile liv efter en udsendelse i forsvaret.
I Silkeborg er der i dag over 800 danske veteraner – og ca. 8–10 % oplever udfordringer efter hjemkomsten.

💭 Mange forestiller sig måske, at veteraner lever isoleret fra samfundet – men det er en fordom.
Samtidig blev vi mindet om, at nogle kæmper med både fysiske og psykiske eftervirkninger, som også påvirker deres familier og nærmeste.

🤝 Derfor var det opløftende at høre om den store indsats, der gøres for at støtte veteraner – ikke mindst lokalt, hvor Silkeborg Kommune arbejder målrettet for at hjælpe dem videre.

🤖 Som en kontrast – men stadig med fokus på mennesker i forandring – startede vi morgenen med et kort oplæg om “AI-kollegaen” og HR’s rolle i at få AI godt ind i organisationer.

✨ Tak til alle, der var med til at skabe en meningsfuld og inspirerende morgen!

De seneste to torsdage har vi haft ego-foredrag - hold nu op, hvor har det været stærkt 💬💪🏼Når vi deler vores livshistor...
21/04/2026

De seneste to torsdage har vi haft ego-foredrag - hold nu op, hvor har det været stærkt 💬💪🏼

Når vi deler vores livshistorier i et fortroligt rum, tør vi gå et spadestik dybere. Det kræver mod, men det skaber også et fællesskab, der rækker langt ud over det professionelle 🤝

Vi havde bl.a. også fornøjelsen af at høre Nicolaj Brask Christiansen fortælle om sin virksomhed, E&B Renewables ApS, og deres spændende udvikling inden for bæredygtig energiteknologi 🔋🌱

Hver torsdag kl. 7.00–8.30 mødes Rotary Connect i de hyggelige rammer i Orangeriet på Gl. Skovridergaarden.

Dog er vores kommende møde på torsdag d. 23/4 flyttet til om aftenen kl. 19.00.
Vi afholder nemlig intim klaverkoncert med Francesco Attesti på Piano Lounge.

Alle er velkommen til arrangementet.

Se link for information og køb af billetter:
🎟️ https://www.facebook.com/share/1AnGAp7CyQ/?mibextid=wwXIfr

Adresse

Silkeborg

Telefon

+4540272852

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Silkeborg Connect Rotary Klub sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del