De Anbragtes Alliance

Website Kontakt organisationen

De Anbragtes Alliance Vi samarbejder for anbragte børn og unges retssikkerhed

30/10/2026

Det er fredag aften, klokken har passeret midnat, og vi har lige talt sammen i foreningen.

Vi er kede af det. Oprevne. Og ekstremt fortvivlede.

​Nogle dage rammer uretfærdigheden os bare hårdere end andre, og her til nat var stemningen meget svær.

Vi forstår ganske enkelt ikke, at det danske offentlige system kan have en situation kørende i årtier, hvor vi som samfund og myndigheder har fuldt kendskab til anbringelsesområdets tilstand – uden at der gribes rigtigt ind.

​Vi vil gerne være ærlige og sætte ord på vores fortvivlelse. Også selvom nogle af ordene er bandeord. For vi er nødt til at bryde den pæne debat nu. Det her skal simpelthen løses, og vi tør godt tage mudderstøvlerne på og gå forrest.

​Som Bjørn starter videoen herunder: "Hvad f**k i helvede... Undskyld mit sprog, men hvordan kan der være forældelse på voksne, der mishandler børn og unge?!"

​FORÆLDELSESFRISTEN SKAL ÆNDRES! VOKSNE, DER BEGÅR VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB MOD BØRN, SKAL HOLDES ANSVARLIGE!

​Hvordan kan vi i Danmark i 2026 stadig have regler, der betyder, at en far, som har udsat sine egne børn for seksuelle overgreb, kan risikere aldrig at blive stillet til ansvar, fordi strafansvaret allerede var forældet?

​I 2018 ændrede Folketinget lovgivningen, så en række seksuelle overgreb mod børn ikke længere kunne forældes. Men der var en afgørende begrænsning: Hvis strafansvaret allerede var forældet, da lovændringen trådte i kraft den 1. april 2018, kunne det ikke genoplives. ​Det er blandt andet den problemstilling, vi bliver konfronteret med i dokumentaren Fars lille pige.

​Men kampen handler også om anbragte børn og unge. Børn og unge, der har været udsat for vold, seksuelle overgreb og alvorlige omsorgssvigt på institutioner og andre anbringelsessteder.
​Her er der i den grad også brug for et stærkere strafretligt ansvar.

​Straffeloven er allerede blevet skærpet på flere områder. Fra februar 2026 blev straffen eksempelvis skærpet for vold mod børn i nære relationer. Men vi skal fortsat sikre, at voksne, der begår vold eller seksuelle overgreb mod børn, mødes med straffe, der afspejler forbrydelsernes alvor, barnets sårbarhed og de ofte livslange konsekvenser.

​Vi skal huske, at strafferetligt ansvar og erstatningsansvar er to forskellige ting.

Lovændringen i 2018 genoplivede ikke allerede forældet strafansvar, og selvom der blev indført særlige regler om erstatningskrav mod offentlige myndigheder, er ikke alle krav og situationer omfattet.

​Vi kan ikke acceptere, at mennesker, der blev svigtet som børn, også skal svigtes af lovgivningen som voksne.

​Derfor skal vi have revideret forældelsesreglerne, så flere ofre får mulighed for at søge retfærdighed.

Vi skal have et stærkere strafretligt ansvar for vold og seksuelle overgreb mod børn, og vi skal sikre, at anbragte børn ikke bliver glemt i lovgivningen.

​Børn vælger ikke deres overgreb. De vælger heller ikke, hvornår de er i stand til at fortælle om dem.

​Et barns ret til retfærdighed må aldrig have en udløbsdato!

​Del gerne. Det her fortjener langt større opmærksomhed.

​

29/10/2026

Vi har gennem flere år arbejdet for at få fjernet forældelsesfristen for børn, der har været udsat for vold. Vi har presset på for at få sagen på den politiske dagsorden og omsætte et veldokumenteret svigt til konkret politisk handling.

For Bjørn begyndte kampen for alvor i 2023, da en 81-årig mand tabte sin sag i byretten på grund af forældelsesfristen. Siden har han kæmpet for, at mennesker, der har været udsat for svigt og overgreb som børn, skal have mulighed for at få deres sager prøvet.

I dag er kampen også tæt forbundet med hans egen familie. Hans far, Knud, var selv anbragt som barn. Han har tabt sin sag i både byretten og landsretten og afventer nu, at sagen skal behandles i Højesteret. Også her står forældelsesfristen i vejen for, at Knud kan få den retfærdighed, han søger.

Det er konkrete menneskers liv og retssikkerhed, der driver vores arbejde.

Vi har brugt tusindvis af timer på at opsøge politikere, gennemgå lovgivning, forberede møder og udvikle konkrete juridiske forslag. Vores interne advokat, Simon Castellani, har udarbejdet juridiske ændringsforslag, som indgår i grundlaget for de politiske forhandlinger om B 56.

Vores arbejde handler også om at sikre anbragte børn og unges historie og retssikkerhed. Derfor har vi rejst problemstillinger om arkivlovgivningen og behovet for at bevare dokumentation fra anbringelser, så mennesker ikke mister adgangen til deres egen historie og de oplysninger, der kan være afgørende for deres sager. Vi har også rejst disse problemstillinger direkte over for regeringen.

Under Folketingets behandling af B 56 blev Bjørns indsats fremhævet af alle partier. Det var en vigtig anerkendelse af det arbejde, der har været med til at bringe sagen frem.

Nu, hvor mulige lovændringer fylder i den offentlige debat, oplever vi imidlertid, at både vores forening og de anbragte børn og unge fylder bemærkelsesværdigt lidt i fortællingen. Andre grupper bliver fremhævet, mens de anbragte børn og unge, hvis rettigheder og retssikkerhed har været et centralt udgangspunkt for vores arbejde, risikerer at blive skubbet i baggrunden.

Det er vi nødt til at markere.

Vi er en lille forening uden en fast, struktureret finansiering af vores arbejde. Vi har modtaget støtte, men vores indsats bæres først og fremmest af de timer og kræfter, vi selv lægger i den. Hvis vi skal udvikle organisationen, opbygge en stabil økonomi og løfte endnu større opgaver for anbragte børn og unge, skal vores arbejde og resultater kunne dokumenteres og blive synlige.

Derfor er det vigtigt, at vores indsats bliver krediteret. Ikke for rampelysets skyld, men fordi synlighed har betydning for vores mulighed for at fortsætte og styrke arbejdet.

Vi har taget fat i juridiske og politiske barrierer, som alt for længe har stået i vejen for retfærdighed. Vi har presset på for handling, hvor dokumentation og debat gennem årene ikke har været nok.

Vi forventer ikke, at andre skal tie om deres indsats. Vi forventer, at vores heller ikke bliver usynlig, og at de anbragte børn og unge ikke bliver glemt, når resultaterne skal fortælles.

Vi står ved det arbejde, vi har udført, og vi fortsætter kampen for anbragte børn og unges rettigheder og retssikkerhed.

28/10/2026

"Har du tid til en gammel incestsag?" Sådan lød en besked til vores formand Bjørn Flfp Christiansen den 2. september 2025.

Det var Sarahs første henvendelse til Bjørn. Han sendte hende videre i retningen af de journalister, der for nylig har udgivet TV 2-dokumentaren Fars lille pige.

Nu, syv dage efter at dokumentaren første gang kunne ses på TV 2, kan du møde Sarah igen. Denne gang i vores podcast, hvor hun fortæller mere om sine oplevelser og om, hvad det gør ved et barn ikke at blive troet på, når det forsøger at fortælle, at noget er galt.

Sarah fortæller blandt andet om at blive mødt med mistro af de voksne, der skulle passe på hende, når hun betroede dem, at hun var bange for sin far. Hun fortæller også om at blive medicineret med beroligende medicin, når hun var urolig, støjende og ikke turde sove.

Det er svært at forestille sig, hvordan det må være som barn at forsøge at fortælle om sin frygt og i stedet opleve, at de voksne ikke tror på én. At have brug for beskyttelse, men ikke føle sig tryg.

Og det er netop sager som Sarahs, der er en af grundene til, at vi kæmper for at få fjernet forældelsesfristen i sager om overgreb mod børn.

Sarahs sag er i dag forældet. Det betyder, at overgrebene ikke længere kan føre til strafferetlig forfølgning. Det samme gælder mange andre, der har været udsat for overgreb i barndommen. Når mennesker først mange år senere finder modet og overskuddet til at fortælle, kan det være for sent at stille gerningspersonen til ansvar.

Det er svært at acceptere, at tiden kan løbe ud, før et menneske overhovedet er i stand til at fortælle, hvad det har været udsat for. Barndommens overgreb forsvinder ikke, fordi der går år. Og de konsekvenser, man lever med, bliver ikke mindre virkelige, fordi sagen er blevet forældet.

For os handler børns retssikkerhed også om, at børn bliver lyttet til, taget alvorligt og mødt med den omsorg og beskyttelse, de har brug for. Et barn skal ikke stå alene med sin frygt, og det må aldrig blive barnets ansvar at få de voksne til at forstå, at der er noget galt.

Vi mener også, at mennesker, der har været udsat for overgreb som børn, skal have en reel mulighed for at søge retfærdighed, når de er klar til at fortælle deres historie. Derfor kæmper vi for at få fjernet forældelsesfristen. Ikke fordi tiden kan skrues tilbage, men fordi muligheden for at blive hørt og få sin sag prøvet ikke bør afhænge af, hvor lang tid det har taget at finde modet til at stå frem.

Tak til Sarah for at dele sin historie og for at sætte ord på nogle af de oplevelser, som kan være så svære at fortælle om. Det kræver mod at stille sig frem, og vi håber, at hendes fortælling vil få flere til at lytte og reflektere over, hvordan vi som samfund passer bedre på børn.

Du kan høre samtalen med Sarah i vores podcast🎙🎧. Link i kommentarfeltet.

Børns Vilkår Victoria Velásquez Karina Adsbøl LOUD'N'PROUD MC “Northmen” FRIENDSHIP Folketinget De Anbragtes Vilkår

27/10/2026

Det kræver et helt utroligt mod at bryde tavsheden og sige fra over for uretfærdighed – især når svigtet kommer fra de voksne, der burde beskytte en.

For noget tid siden havde vores formand, Bjørn, en snak med Sara. Han sendte hende videre til de journalister, som hjalp hende med at realisere TV 2-dokumentaren 'Fars lille pige'.

Her afslører hun sin far, og det er med en enorm lettelse, at vi i dag kan læse, at Østjyllands Politi netop har anholdt ham på baggrund af de optagelser, der kom frem i dokumentaren.

Vi kæmper hver dag for, at svigt ikke får lov at passere i stilhed.

Saras og hendes søstres historie er ubeskriveligt barsk, men den understreger præcis, hvor afgørende det er, at vi lytter til ofrene.

Deres forløb viser, at det kan føre til reel handling og retfærdighed, når modige mennesker tør hæve stemmen.

Kæmpe respekt herfra til Sara og hendes søstre for deres ukuelige styrke. I gør en mærkbar forskel!

Vi har lagt et link til nyheden i første kommentar.

Børnerådet DR Nyheder TV 2 Nyheder
Folketinget

25/10/2026

Vores arbejde kræver opbakning, hvis vi skal fortsætte med at skabe reelle forandringer. Vi har brug for massiv støtte fra alle, der deler vores vision, for at vi kan opretholde og udvide vores indsats.

Hver dag arbejder vi målrettet på at skabe samfundsbevidsthed og nå ud til den brede befolkning. Vi deltager i vigtige events, tager på Folkemødet og udfører afgørende lobbyarbejde, hvor vi oplyser og presser på politisk. Samtidig bruger vi vores massive netværk til at realisere eksempelvis dokumentarer, der afslører og kortlægger virkeligheden, og producerer podcasts for at kaste lys over de sager, der ellers ville forblive i mørket. Bag kulisserne håndterer vi løbende flere og flere henvendelser , som vi videst mulig forsøger at imødekomme.

For at vi kan arbejde endnu hårdere og fortsætte med at lægge pres på systemet, har vi brug for dig. Et medlemskab koster 99 kroner pr. halve år. Du finder linket til tilmelding i kommentarfeltet. Meld dig ind og hjælp os med at kæmpe for retssikkerheden.
Alle anbragte og har ret til tryghed og omsorg. LINK til tilmelding i kommentar. 👇 Vi glæder os til at se flere medlemmer.

Er du vores nye frivillig Digital ildsjæl og SoMe-makker? 🔥 Del opslaget og hjælp os med at blive endnu mere synlig på d...
25/10/2026

Er du vores nye frivillig Digital ildsjæl og SoMe-makker? 🔥 Del opslaget og hjælp os med at blive endnu mere synlig på de sociale medier.

Lille forening. Store armbevægelser! Vi udvider vores SoMe-team og søger dig, der tør tænke stort, skabe opmærksomhed og sparke skærmene ind i stuerne. Vil du være med til at sætte anbragte børn og unges retssikkerhed på dagsordenen?

25/10/2026

Det kan tage årtier at placere skylden for et overgreb der, hvor den reelt hører hjemme. Det ved Kimmie alt om. Først som 30-årig, efter et forløb hos en psykolog, nåede hun til den skelsættende erkendelse, at de overgreb, hun blev udsat for som lille, aldrig var hendes skyld, hendes skam eller hendes ansvar.

Set fra et psykologisk perspektiv er det en dybt rationel og veldokumenteret overlevelsesmekanisme, at der går mange år, før ofre kan agere.

Når et barn udsættes for overgreb af voksne, internaliserer barnet helt automatisk skylden. Det sker for at opretholde en basal, livsnødvendig illusion om kontrol og tryghed i en verden, der er brudt sammen.

For overhovedet at kunne eksistere i traumet, beskytter hjernen individet ved at fortrænge de specifikke hændelser eller ved at afkoble de tilhørende følelser – en tilstand kendt som dissociation.

Det kræver årelang kognitiv modning, etablering af trygge rammer i voksenlivet og massiv professionel bearbejdning at nedbryde den indlejrede skam.

Først når skammen er dekonstrueret, er hjernen klar til at se overgrebet for, hvad det var, og mennesket får den nødvendige kapacitet til at søge retfærdighed.

Denne viden udstiller den fundamentale brist i lovgivningen. At forvente, at et menneske skal anmelde sin krænker inden for få år, er at kræve det psykologisk umulige. Det svarer i praksis til at straffe ofret juridisk for at have overlevet traumet via hjernens naturlige forsvarsmekanismer.

Netop derfor skal forældelsesfristen for overgreb mod anbragte børn og unge fjernes fuldstændig. Et overgreb forældes aldrig i ofrets krop og sind, og konsekvenserne bærer de med sig hver eneste dag.

Retten til at stille krænkeren til ansvar og få sin retfærdighed må aldrig underlægges en administrativ udløbsdato.

Forældelsesfristen skal fjernes hurtigst muligt.

Børnerådet Folketinget DR Nyheder TV 2 Nyheder

25/10/2026

Under tilblivelsen af TV 2-dokumentaren "Fars lille pige" har vores formand, Bjørn, været i løbende dialog med Sarah.

I dokumentaren ser vi, hvordan Sarah med et enormt mod tager sin egen historie tilbage. Hun opsøger sin far og optager ham i hemmelighed for at få en tilståelse af de overgreb, han har udsat hende og hendes lillesøstre for – overgreb, som han indtil nu har kunnet gå fuldstændig fri af.

Det er et rystende eksempel på et system, der svigter fundamentalt. Sagen viser, hvordan myndighederne tidligere har afvist at gribe ind på baggrund af forældede lægefaglige vurderinger. Det banede direkte vejen for yderligere overgreb, som helt klart burde have været forhindret.

Sarahs vidnesbyrd rammer direkte ned i kernen af vores arbejde. Vi ser desværre gang på gang, hvordan retssystemet svigter de mest udsatte. Forældelsesfrister, teknikaliteter og systemfejl ender med at fungere som et beskyttende skjold for gerningsmændene, alt imens ofrene bærer de massive konsekvenser hver eneste dag.

Derfor skal forældelsesfristen for overgreb mod børn og unge fjernes fuldstændig. Et svigt og et traume forældes aldrig i ofrets sind, og det må retten til at stille krænkeren til ansvar heller aldrig gøre.

Børnerådet DR Nyheder TV 2 Nyhederederne
Folketinget Victoria Velásquezelasquez Karina Adsbøl

24/10/2026

Forældelsesfrister giver ingen mening. Det er uacceptabelt, at ofre efter ganske få år mister retten til at anmelde, retsforfølge eller sagsøge deres gerningsmænd.

Lovgivningen rammer helt særligt de anbragte børn og unge, som i barndommen og ungdommen blev svigtet og udsat for vold og overgreb af de ansatte voksne, der skulle passe på dem i hverdagen og i skolen. Dem, der skulle have draget omsorg for dem, når de var sultne, trætte eller savnede. Dem, der skulle have puttet dem og læst godnathistorie.
I stedet blev de råbt ad, prikket til, skubbet, ignoreret og isoleret – og i de mest voldsomme sager er der tale om voldtægt, slag og spark.

Mens ofrene for vold og systematiske svigt må leve med konsekvenserne resten af livet, kan krænkeren efter få år vide sig helt sikker. Vores lovgivning rummer en fatal asymmetri, hvor forældelsesfrister reelt fungerer som et juridisk skjold for voksne, der har svigtet eller begået overgreb mod anbragte børn og unge.

Et anbragt barn, der bliver voksent, skal navigere i de komplekse følger af traumer hver eneste dag. Hvad enten de har været udsat for fysisk og psykisk vold, eller de har været ofre for bevidst svindel med sagsakter og journaler, er skaderne permanente. Alligevel har loven sat en udløbsdato på ansvaret for dem, der begår vold og svigt. Man må uundgåeligt stille spørgsmålet om, hvor retfærdigheden findes i den konstruktion.

Der eksisterer ingen rationel logik i en lovgivning, der vægter gerningsmandens fred højere end ofrets ret til oprejsning. Når man overvejer præmissen for disse regler, må man spørge sig selv, hvilke menneskelige egenskaber og værdier der overhovedet ligger til grund for at udtænke og fastholde en sådan lov.

Det vidner om en underkendelse af, hvordan traumer reelt fungerer, og en manglende empati for dem, der bærer byrden.

I vores arbejde kæmper vi for at gøre op med netop denne ansvarsfraskrivelse.

Det er bydende nødvendigt, at vi får ændret disse rammer, så vi som samfund slår fast, at retsopgøret efter overgreb og systematiske svigt mod samfundets mest udsatte aldrig må forældes.

Børnerådet Folketinget DR Nyheder TV 2 Nyheder

Adresse

Ringkøbing
6940

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når De Anbragtes Alliance offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til De Anbragtes Alliance:

Genveje

Del