30/10/2026
Det er fredag aften, klokken har passeret midnat, og vi har lige talt sammen i foreningen.
Vi er kede af det. Oprevne. Og ekstremt fortvivlede.
Nogle dage rammer uretfærdigheden os bare hårdere end andre, og her til nat var stemningen meget svær.
Vi forstår ganske enkelt ikke, at det danske offentlige system kan have en situation kørende i årtier, hvor vi som samfund og myndigheder har fuldt kendskab til anbringelsesområdets tilstand – uden at der gribes rigtigt ind.
Vi vil gerne være ærlige og sætte ord på vores fortvivlelse. Også selvom nogle af ordene er bandeord. For vi er nødt til at bryde den pæne debat nu. Det her skal simpelthen løses, og vi tør godt tage mudderstøvlerne på og gå forrest.
Som Bjørn starter videoen herunder: "Hvad f**k i helvede... Undskyld mit sprog, men hvordan kan der være forældelse på voksne, der mishandler børn og unge?!"
FORÆLDELSESFRISTEN SKAL ÆNDRES! VOKSNE, DER BEGÅR VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB MOD BØRN, SKAL HOLDES ANSVARLIGE!
Hvordan kan vi i Danmark i 2026 stadig have regler, der betyder, at en far, som har udsat sine egne børn for seksuelle overgreb, kan risikere aldrig at blive stillet til ansvar, fordi strafansvaret allerede var forældet?
I 2018 ændrede Folketinget lovgivningen, så en række seksuelle overgreb mod børn ikke længere kunne forældes. Men der var en afgørende begrænsning: Hvis strafansvaret allerede var forældet, da lovændringen trådte i kraft den 1. april 2018, kunne det ikke genoplives. Det er blandt andet den problemstilling, vi bliver konfronteret med i dokumentaren Fars lille pige.
Men kampen handler også om anbragte børn og unge. Børn og unge, der har været udsat for vold, seksuelle overgreb og alvorlige omsorgssvigt på institutioner og andre anbringelsessteder.
Her er der i den grad også brug for et stærkere strafretligt ansvar.
Straffeloven er allerede blevet skærpet på flere områder. Fra februar 2026 blev straffen eksempelvis skærpet for vold mod børn i nære relationer. Men vi skal fortsat sikre, at voksne, der begår vold eller seksuelle overgreb mod børn, mødes med straffe, der afspejler forbrydelsernes alvor, barnets sårbarhed og de ofte livslange konsekvenser.
Vi skal huske, at strafferetligt ansvar og erstatningsansvar er to forskellige ting.
Lovændringen i 2018 genoplivede ikke allerede forældet strafansvar, og selvom der blev indført særlige regler om erstatningskrav mod offentlige myndigheder, er ikke alle krav og situationer omfattet.
Vi kan ikke acceptere, at mennesker, der blev svigtet som børn, også skal svigtes af lovgivningen som voksne.
Derfor skal vi have revideret forældelsesreglerne, så flere ofre får mulighed for at søge retfærdighed.
Vi skal have et stærkere strafretligt ansvar for vold og seksuelle overgreb mod børn, og vi skal sikre, at anbragte børn ikke bliver glemt i lovgivningen.
Børn vælger ikke deres overgreb. De vælger heller ikke, hvornår de er i stand til at fortælle om dem.
Et barns ret til retfærdighed må aldrig have en udløbsdato!
Del gerne. Det her fortjener langt større opmærksomhed.