Lunde, Outrup-Henne 4H tilbyder hold og aktiviteter indenfor dyr, mad, natur og håndværk til børn 4+.
‘Jeg vil bruge mine hænder, mit hoved, mit hjerte og mit gode helbred til at gøre en forskel i verden. 4h.dk. Vi glæder os SÅ meget til at lære dig bedre at kende, og glæder os til at se dig (og nogen gange hele din familie) til vores arrangementer, som vi håber, at du/I vil støtte godt op om. Ki
g på et verdenskort, og du finder 4H. Sproget er godt nok forskelligt, om du er bornholmer eller amerikaner, men idéen med organisationen er den samme: Vi vil skabe selvstændige, nysgerrige, ansvarlige og engagerede børn og unge ved praktiske, kreative aktiviteter med natur, dyr, jord, mad, kreativitet og alle de andre finurlige aktiviteter, børn har lyst til at prøve af. Her er plads til alle og til de mest skøre ideer. De fire H’er
Hvor end i verden, du ser 4H-logoet, går firkløveren igen. De fire H’er i bladene står for:
- En flittig Hånd; I 4H tror vi på, at børn og unge lærer bedre ved at arbejde konkret og praktisk.
- Et kvikt Hoved; I 4H lærer vi hele livet og gennem alle sanser ved at gøre læring til leg - og leg til læring.
- Et varmt Hjerte; 4H’s aktiviteter er lokalt og nært forankrede. En aktivitet afhænger af og bestemmes af de børn, unge og voksne, der deltager i aktiviteten. Her er plads til alle.
- Et godt Helbred; i 4H mener vi, at et aktivt liv og gode kostvaner giver et sundt liv.