18/06/2026
Kære Nanna
Dit løfte er blevet til virkelighed. 🤍
I dit brev til os skrev du, at du gav dig selv et løfte den dag, du mistede dine tvillingepiger: Hvis du en dag kunne gøre en forskel for andre familier i samme ubærlige smerte, så ville du gøre det.
Det løfte lever videre i dag.
Med din donation er du med til at gøre en forskel for familier, som står midt i deres største sorg. Og med din fortælling gør mindst lige så stor en forskel. Den giver ord til følelser, som mange kæmper med alene, og hjælper med at bryde den tavshed, der ofte omgiver tabet af et barn i graviditeten.
I dit brev beskrev du også noget, som desværre rammer mange forældre, der mister et barn under graviditeten: følelsen af manglende anerkendelse.
At sorgen ikke altid bliver mødt med den forståelse, den fortjener. At omgivelsernes ord eller systemernes definitioner nogle gange kan få det til at føles, som om barnet ikke rigtig tæller.
Men for de forældre, der har båret barnet, ventet på barnet, drømt om barnet og elsket barnet, er virkeligheden en anden.
For man føder ikke en abort.
Man føder et barn.
Tak, fordi du delte din historie med os.
Den gør en forskel. 🤍
(Delt med tilladelse fra Nanna)