Kunstboxen i Mariager
Foreningen KunstBoxen består af en gruppe udøvende kunstnere,
der har fundet sammen i Den gamle Sparekasse i Kirkegade 3, over for Mariager Museum. Gruppen vil gerne gøre noget for kulturlivet i Mariager og vil skabe et levende kreativt miljø hele året rundt. Kodeordende hertil bliver:
kunst, kreativitet, kultur og kurser. Der bliver kunst på vægge og på podier, samt skifte
nde kunstnere
med maleri i olie og akryl, smykker, akvarel og meget andet. Der satses på at holde foredrag om aktuelle kunstemner og
kunstens betydning for mennesket. Foreningen satser desuden på gæsteudstillere i årets løb, så en
mangfoldighed af kunstarter kan blive repræsenteret.. Vi glæder os til at se jer på Kirkegade 3,9550 Mariager
Venlig hilsen Bestyrelsen i KunstBoxen
Tilgængelige oplysninger for vores forening:
Kontonr. 9070-2073194736
IBAN-nummer DK8493402073194736
CVR: 37753955
Værdigrundlag:
Kunstforeningen KunstBoxens omdrejningspunker er visuel kunst og kunsthåndværk samt kurser og foredrag omhandlende disse emner. Vi vil skabe og vise noget af stor æstetisk værdi i et engageret kunstnerfællesskab med centrum på foreningens adresse. Endvidere vil vi arbejde for udbredelsen og forståelsen af kunstneriske udtryk, ved at videregive kunnen omkring vore kunstarter samt formidle viden og debat omkring kunst. Vi skal primært være en medspiller i lokalområdet men også med relationer til det omkringliggende samfund. Det sociale fælleskab, med kollegaer som udtrykker sig i et bredt spektrum af visuel kunst og kunsthåndværk, skal være en inspirationskilde for deltagerne. Vi skal både være ansvarlige overfor fælleskabet, men også skærpe vores kritiske sans overfor kunsten. Det frirum, som kunsten giver os, mener vi, åbner sanserne, giver børn og voksne mulighed for at lege og gør os mere menneskelige. Den oplevelse, vil vi gerne dele med andre, så vi kan give vores bidrag til en bedre verden.