23/03/2026
Opdatering: Allerede nu, kan vi se at det skal være en anden dato! Men spørgsmålet er jo fortsat relevant.
Kære Korsør borgere.
I takt med at vi oplever færre frivillige til vores arrangementer, har vi et spørgsmål til jer som normalt kommer og støtter op om vores Sankt Hans ved biblioteket.
Sankt Hans falder i år på en tirsdag, da vi alle er på arbejde er tiden for knap til opsætning af telte, scene, bål osv.
Vi overvejer derfor at droppe vores Sankt Hans arrangement de år hvor den falder på en hverdag, til fordel for en midsommerfest om lørdagen før Sankt Hans. Altså lørdag d. 20 juni
Konceptet vil være stort set det samme, dog uden bål (og hekseafbrændning).
Da det afholdes en lørdag, har vi tid til opsætning og dermed skabe de perfekte rammer for en hyggelig sommerfest. Da det jo er en lørdag, kan vi måske trække sluttiden lidt, da man jo ikke skal tidligt op om søndagen.
Man vil naturligvis fortsat kunne støtte op om vores forening ved køb af sodavand, fadøl, popcorn, slushice og lækre grillpølser med brød. Der vil fortsat være live musik og ikke mindst gratis adgang.
Alle vil have mulighed for at deltage i et af byens andre Sankt Hans arrangementer på selve dagen.
Men lad os høre jeres tanker! Er det en god idé eller er vi helt galt afmarcheret?
👍 for JA - Det er en god idé og jeg lover at bakke op.
😢 for NEJ - Det synes jeg ikke om.
Vær sød kun at svare HER på oprindeligt opslag.
Og nå ja, vi skal jo fortsat bruge frivillige, så meld dig gerne på messenger eller her i tråden.