RUS - Reddernes Udviklingssekretariat

  • Home
  • RUS - Reddernes Udviklingssekretariat

RUS - Reddernes Udviklingssekretariat Reddernes Udviklingssekretariat gik i drift i januar 2011, som et resultat af overenskomsten mellem 3F og Dansk Industri i sommeren 2010.

Reddernes Udviklingssekretariat har til formål at sikre en fremtidssikret udvikling af det præhospitale område (ambulance og sygetransport) samt af brand- og autohjælp-områderne. Sekretariatet har til huse hos 3F, Kampmannsgade 4 i København. Formålet var – og er det stadig – at sikre redderne en stemme på den politiske scene og et sted, hvor redderne kan være med til at udvikle nye løsninger i de

t præhospitale beredskab, inden for på brand- og redning og på assistanceområdet. Bestyrelsen i Reddernes Udviklingssekretariat fastlægger rammerne for sekretariatets arbejde. Sekretariatet får derudover sparring fra referencegrupper, der består af aktive medlemmer inden for ambulance, sygetransport, brand og autohjælp.

🚑 Stærkere præhospital indsats = bedre patientforløbI dag har formand for Reddernes Udviklingssekretariat, Jacob Guldber...
23/04/2026

🚑 Stærkere præhospital indsats = bedre patientforløb

I dag har formand for Reddernes Udviklingssekretariat, Jacob Guldberg, haft et rigtig godt møde med formand for Danske Regioner, Mads Duedahl (V), og næstformand Lars Gaardhøj (S), om den præhospitale indsats.

Vi talte om hele kæden – fra akutbiler og ambulancer til liggende sygetransport – og om, hvordan uddannelse, nye arbejdsopgaver og adgang til sundhedsdata spiller en afgørende rolle for både patientsikkerhed og sammenhæng i behandlingsforløbene.

I Reddernes Udviklingssekretariat arbejder vi hver dag for at styrke reddernes faglige rammer og muligheder. Det er helt afgørende, hvis vi også fremover skal have et stærkt og velfungerende akutberedskab – til gavn for patienterne.

Tak for en åben og god dialog og for stor lydhørhed over for reddernes virkelighed og faglighed.

🚑 Styrket præhospital indsats 🚑Jacob Guldberg, formand, Reddernes Udviklingssekretariat, har i dag holdt møde om den præ...
10/04/2026

🚑 Styrket præhospital indsats 🚑

Jacob Guldberg, formand, Reddernes Udviklingssekretariat, har i dag holdt møde om den præhospitale indsats med Peter Westermann, SF, Region Hovedstaden/Østdanmark.

Vi drøftede hele den præhospitale kæde fra ambulance til liggende sygetransport med særligt fokus på uddannelse, fremtidens akutberedskab og adgang til sundhedsdata.

Det var et godt møde, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde om disse centrale områder.

I går besøgte Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet Falck i Dalum.Vi fik en god snak om de autoreddernes sikkerhed...
19/03/2026

I går besøgte Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet Falck i Dalum.

Vi fik en god snak om de autoreddernes sikkerhed, når de arbejder i nødsporet på motorvejene, og Thomas fik også mulighed for at se en TMA‑opstilling.

Tak for besøget og interessen for reddernes arbejdsmiljø.

🎄 I dag afleverede vi årets vigtigste ønskeliste til beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek 🎄Sammen med FOA, Fængselsfo...
17/12/2025

🎄 I dag afleverede vi årets vigtigste ønskeliste til beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek 🎄

Sammen med FOA, Fængselsforbundet og Politiforbundet overrakte vi:

- Vores nye bog Enhverdag i front
- Vores politiske anbefalinger
- Og en ønskeliste om bedre forebyggelse og håndtering af PTSD hos first responders.

Bag uniformen gemmer der sig historier, som sjældent bliver fortalt. Fængselsbetjente, politifolk, ambulancereddere og brandfolk oplever i stigende grad alvorlige psykiske belastninger i jobbet – og alt for mange kæmper med PTSD og andre belastningsreaktioner.

Vi håber, at ønskelisten bliver taget alvorligt. For det er ikke gaver, vi beder om, men handling for dem, der hver dag rykker ud, når andre har brug for hjælp.

📣 Gå-hjem-møde i Aarhus den 14. januar: Er der fair spil i den offentlige patienttransport?Hvordan sikrer vi tryghed, or...
16/12/2025

📣 Gå-hjem-møde i Aarhus den 14. januar: Er der fair spil i den offentlige patienttransport?

Hvordan sikrer vi tryghed, ordentlige vilkår og kvalitet i patientbefordringen? Kom og bliv klogere, når vi sætter fokus på de udfordringer, der præger flextrafik for både chauffører og patienter.

🔹 Kom til inspirerende oplæg ved Jørn Hedengran, 3F Transport
Hør om arbejdet for bedre vilkår og løsninger på et område under pres.

📍 Sted: Falck, Aarhus Syd, Michaels Drewsens Vej 5A
🕔 Tid: Onsdag den 14. januar 2026 kl. 17:00-19:00
💰 Pris: Gratis – vi sørger for lidt at spise og drikke, men du skal tilmelde dig

👉 Læs mere her:

Inspirerende oplæg ved Jørn Hedengran, forhandlingssekretær i 3F Transport Jørn Hedengran giver et indblik i, hvordan 3F Transport gennem de seneste ti år har arbejdet politisk og i medierne for at skabe opmærksomhed om problemerne i flextrafik. Vi ser nærmere på, hvorfor området er under p...

💔 Når arbejdet sætter spor, der aldrig forsvinderJarl Udsen har reddet liv i næsten 40 år. Han har lært at lægge de fles...
12/12/2025

💔 Når arbejdet sætter spor, der aldrig forsvinder

Jarl Udsen har reddet liv i næsten 40 år. Han har lært at lægge de fleste ture bag sig, men ikke alle.

For 15 år siden stod han ved en ung kvinde, hårdt kvæstet i et lyskryds i Aarhus. Midt i kaosset tryglede hun om at se sin datter.
Jarl og hans makker kæmpede alt, hvad de kunne. Men tiden løb ud. Hun fik aldrig sagt farvel.

Sådan nogle oplevelser sætter sig. Og de bliver ikke lettere af, at der mangler rum til at tale om dem.

👉 Derfor arbejder vi i Reddernes Udviklingssekretariat sammen med FOA, Politiforbundet og Fængselsforbundet for bedre forebyggelse og støtte til dem, der hver dag passer på os.

For psykiske belastninger er ikke bare en risiko. Dde er en realitet. Vi skal passe på dem, der passer på os.

📌 Læs hele historien hos Fagbladet 3F:

Jarl Udsen har reddet liv i næsten 40 år. Han har lært at lægge turene bag sig – men ikke alle. Nu kæmper han for bedre vilkår for sig selv og andre i frontlinjen. For nok er de professionelle – men bag uniformerne gemmer der sig mennesker.

💔 Når rutinen bliver personlig og presset bliver usynligtParamediciner Rikard Krog Nielsen har i 39 år arbejdet i grænse...
10/12/2025

💔 Når rutinen bliver personlig og presset bliver usynligt

Paramediciner Rikard Krog Nielsen har i 39 år arbejdet i grænselandet mellem liv og død. Han har rykket ud til katastrofer, drab og ulykker og har båret en tonstung mental vægt, som mange i frontlinjen kender alt for godt.

Men den 30. oktober 2023 blev alt forandret. Alarmen lød om hjertestop. En rutineopgave. Indtil han så, hvem det var: hans egen hustru.

Kroppen tog over. Hænderne gjorde, hvad de er trænet til. Og hustruen overlevede. Men oplevelsen står som et stærkt billede på, hvad der ligger bag uniformen: følelseskulde som overlevelsesstrategi og risikoen for at knække under presset.

👉 I morgen holder vi konference på Christiansborg sammen FOA, Politiforbundet og Fængselsforbundet i Danmark for at tale om psykiske belastninger og PTSD-risikoen for dem, der hver dag passer på os.

Vi skal tage bedre hånd om dem, der tager hånd om os. Mental sundhed skal tjekkes løbende, og systemet skal gribe dem, der falder.

For som Rikard siger: "Jeg gør det her, fordi jeg har set alt for mange tage skade. Det skal laves om."

📌 Læs hele historien hos Fagbladet 3F:

Bag paramediciner Rikard Krog Nielsens kølige professionalisme ligger år med dødsfald, katastrofer og afmagt. For ham og hans kollegaer risikerer den psykiske belastning at blive en tavs makker med alvorlige konsekvenser.

🚨TIDEN ER INDE TIL AT HANDLE PÅ PTSD 🚨Hver eneste dag rykker politi, ambulance, beredskab og fængselspersonale ud til hæ...
09/12/2025

🚨TIDEN ER INDE TIL AT HANDLE PÅ PTSD 🚨

Hver eneste dag rykker politi, ambulance, beredskab og fængselspersonale ud til hændelser, der kan sætte dybe spor. Over 500.000 udrykninger om året – og alt for mange af dem indebærer uklarhed, uforudsigelighed og oplevelser, der sætter sig som ar på sjælen.

I et stærkt debatindlæg i Jyllands-Posten i dag slår
- Heino Kegel (Politiforbundet),
- Bo Yde Sørensen (Fængselsforbundet),
- Thomas Brücker (FOA) og
- Jacob Guldberg (Reddernes Udviklingssekretariat, 3F)
fast, at indsatsen mod PTSD kræver fælles handling – nu.

Derfor samles de fire organisationer på torsdag på Christiansborg til en konference om PTSD. Målet er klart:
👉 At få politikerne i tale
👉 At sikre bedre vilkår for alle dem, der bliver psykisk skadet af at passe på os andre

Vi skylder vores frontlinjefolk handling – ikke bare ord.

🔗 Du finder link til debatindlægget i kommentarfeltet 👇

🔊 Ny podcast: Er reddere særligt udsatte for krænkelser?Næsten hver anden redder har oplevet krænkende handlinger – fra ...
08/12/2025

🔊 Ny podcast: Er reddere særligt udsatte for krænkelser?

Næsten hver anden redder har oplevet krænkende handlinger – fra ’sjove’ bemærkninger til mobning og seksuel chikane. Hvordan skaber vi en kultur, hvor vi støtter hinanden og siger fra?

Det taler ST-redder Camilla og paramediciner Oksana med 3F-konsulent Sanne om i det nyeste afsnit af “Er du godt kørende?”.

👉 Lyt med her:

Arbejdstilsynets statistikker bekræfter tendensen. Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter ligger over gennemsnittet, når det gælder mobning, seksuel chikane og uønsket seksuel opmærksomhed. I det nyeste afsnit af podcasten “Er du godt kørende?” sætter vi fokus på krænkelser. Men hvad d...

🚑 Et vigtigt skridt mod adgang til FMK for ambulanceredderne!Indenrigs- og sundhedsministeren har nu bekræftet, at der a...
03/12/2025

🚑 Et vigtigt skridt mod adgang til FMK for ambulanceredderne!

Indenrigs- og sundhedsministeren har nu bekræftet, at der arbejdes på at give ambulancebehandlere og paramedicinere adgang til relevante sundhedsdata via Det Fælles Medicinkort (FMK). Det bliver en del af lovforslag L 44, der forventes at træde i kraft 1. januar 2026.

Adgangen er dog ikke på plads endnu, men ministerens udmelding er et klart signal om, at vi er på vej i den rigtige retning. For os handler det om patientsikkerhed og kvalitet i den præhospitale indsats. Når ambulancepersonalet mangler oplysninger om medicinering og behandlingshistorik, kan det koste dyrebar tid og skabe unødige risici.

Vi har i vores høringssvar til lovforslaget understreget, at adgang til FMK er både fagligt nødvendigt, teknologisk muligt og økonomisk realistisk. Vi står klar med viden og erfaring fra praksisfeltet til at understøtte den videre proces.

👉 Læs mere om ministerens svar og vores høringssvar her:

Adgangen er dog ikke på plads endnu, men bliver en del af lovforslag nr. L 44, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2026. Lovforslaget skal forenkle og ensrette reglerne for datadeling i sundhedsvæsenet og er en del af etableringen af Digital Sundhed Danmark. Ministeren understreger, at d...

Om mindre end en uge – den 18. november 2025 – er der regions- og kommunalvalg i Danmark. Flere reddere stiller op for a...
12/11/2025

Om mindre end en uge – den 18. november 2025 – er der regions- og kommunalvalg i Danmark. Flere reddere stiller op for at blive valgt eller genvalgt til deres respektive kommuner eller regioner. Reddernes Udviklingssekretariat har produceret og delt valgvideoer med ni reddere, som kan findes på stemmesedlen. Måske er der en mulighed, hvor du bor? Læs med her:

Redder på valg: Reddernes Udviklingssekretariat har mødt ni reddere, der alle stiller op til kommunal- og regionsvalget den 18. november 2025. Det er vigtigt med mangfoldighed i vores demokratiske system. Forskellige faggrupper kan bidrage med forskellig vigtig viden og perspektiv på vores samfun...

12/11/2025

Jan Kongebro stiller op i Rødovre

Address


Telephone

+4588920303

Alerts

Be the first to know and let us send you an email when RUS - Reddernes Udviklingssekretariat posts news and promotions. Your email address will not be used for any other purpose, and you can unsubscribe at any time.

Contact The Organization

Send a message to RUS - Reddernes Udviklingssekretariat:

  • Want your organization to be the top-listed Non Profit Organization?

Share