06/04/2026
Påskeferien lakker mod enden.
Jeg sidder stadig i pyjamas, med roen helt tæt på – og giver mig selv et øjeblik til at tænke.
For midt i pauserne bliver det tydeligt, hvad der egentlig fylder.
Beskæftigelsesreformen rummer et vigtigt politisk valg.
For mig – med et klart SF-afsæt – handler det om at insistere på et beskæftigelsessystem, der sætter mennesker før system. Hvor tillid, faglighed og relationer er fundamentet.
Men jeg må også være ærlig:
Jeg er bekymret.
For samtidig med ambitionerne om forenkling og frisættelse, står vi overfor besparelser – og en markant lavere samtalekadence. Og netop relationen og den tætte opfølgning er ofte det, der gør forskellen for borgere længst væk fra arbejdsmarkedet.
Vi må ikke ende med, at de, der har mest brug for os, ser os mindst.
Derfor bliver det afgørende, hvordan vi omsætter reformen i praksis. At vi bruger det faglige råderum klogt. At vi prioriterer de borgere, der har brug for en håndholdt indsats. Og at vi tør sige til, hvis balancen tipper.
Jeg går tilbage fra påske med en klar ambition:
At holde fast i det sociale ansvar i reformen – og arbejde for løsninger, hvor vi både skaber forandring og bevarer nærheden til borgerne.
For det er dér, forskellen skabes.
