Sammen om Hals

Sammen om Hals Sammen om Hals arbejder for at styrke fællesskabet, synligheden og udviklingen i Hals.

Vi samler lokale nyheder, arrangementer, foreninger, erhverv og initiativer ét sted – for både halsboere, turister og dem, der drømmer om at flytte hertil.

Juni byder på masser af liv i Hals ☀️Her har vi samlet et lille udpluk af nogle af de spændende begivenheder i byen i ju...
02/06/2026

Juni byder på masser af liv i Hals ☀️

Her har vi samlet et lille udpluk af nogle af de spændende begivenheder i byen i juni 🙌

Blandt andet starter Torvedage i Hals op igen — noget vi er mange, der har glædet os til! Den første af mange torvedage hen over sæsonen. Det samme gælder Lagunen Kræmmermarked, som også har første markedsdag.

Datoerne for de kommende torvedage, kræmmermarkeder og mange andre begivenheder kan findes på:
https://www.halsby.dk/begivenheder

Dette er kun et udpluk, så kig endelig forbi hjemmesiden og se, hvad der ellers sker i vores dejlige by!☀️

Hals får et suttetræ.Den gamle hængebøg placeret mellem biblioteket og Skansen bliver Hals midlertidigt suttetræ.I forbi...
29/05/2026

Hals får et suttetræ.

Den gamle hængebøg placeret mellem biblioteket og Skansen bliver Hals midlertidigt suttetræ.

I forbindelse med indvielsen den 20. Juni er foreningen Sammen om Hals gået sammen med Hals Kunstforening og Lund Dal Invest. Vi er ved at få lavet noget rigtigt spændende til børnene. Kan I gætte, hvad det er?

Mere info følger, men sæt kryds i kalenderen den 20 juni kl. 14.00

Måske der er nogle små børn i Hals der er klar til at “smide sutten” 😅

Så rundede vi medlem nr. 100!I går skrev vi, at man kunne nå at blive medlem nr. 100 i Sammen om Hals — og det blev Jens...
27/05/2026

Så rundede vi medlem nr. 100!

I går skrev vi, at man kunne nå at blive medlem nr. 100 i Sammen om Hals — og det blev Jens.

Stort velkommen til Jens, og en stor tak til alle jer, der allerede har meldt jer ind og bakker op om arbejdet for Hals.

Vi har fået et par spørgsmål om, hvornår kontingentet bliver opkrævet, og om man er blevet meldt rigtigt ind.
Det korte svar er: Ja, hvis du har meldt dig ind via formularen, så er du registreret som medlem.

Vi afventer lige nu at få foreningens bankkonto endeligt godkendt. Så snart det er på plads, sender vi opkrævninger ud på mail.

Vi stopper selvfølgelig ikke ved 100. Jo flere vi er, jo stærkere står vi som by og fællesskab.

Har du endnu ikke meldt dig ind, kan du stadig gøre det her:
https://www.halsby.dk/sammen-om-hals/bliv-medlem

Tak for opbakningen — sammen gør vi Hals stærkere.

Endnu en flot velkomst til nye tilflyttere i Hals 🌸Kort efter at vi havde delt de første velkomstnet ud til ejendomsmægl...
26/05/2026

Endnu en flot velkomst til nye tilflyttere i Hals 🌸

Kort efter at vi havde delt de første velkomstnet ud til ejendomsmæglerne i byen, fik vi en rigtig dejlig mail fra Karina fra Blomsterbutik Mælkebøtten.

Hun vil nemlig gerne være med til at give nye tilflyttere en ekstra god velkomst til Hals ved at lave en buket, som ejendomsmæglerne kan give videre, når nye beboere flytter til byen.

Det er præcis den slags lokale initiativer, der viser, hvad Hals kan, når erhvervsliv, frivillige og lokale kræfter bakker op om hinanden.

Tusind tak til Karina og Blomsterbutik Mælkebøtten for den flotte gestus 💐

Har du eller din virksomhed også lyst til at bidrage med en lille ting til velkomstnettene, så skriv til os på [email protected]

Foreningen Sammen om Hals har nedsat en arbejdsgruppe, som skal arbejde med at få udarbejdet en beredskabsplan for Hals ...
23/05/2026

Foreningen Sammen om Hals har nedsat en arbejdsgruppe, som skal arbejde med at få udarbejdet en beredskabsplan for Hals by, hvis vi skulle blive ramt af en længerevarende krise.

Arbejdsgruppen har nu afholdt sit første møde, og med Michael Skytt fra Falck Hals i spidsen er arbejdet kommet godt fra start.

Formålet er at skabe et lokalt overblik og en plan, der kan være med til at styrke trygheden og fællesskabet i Hals, hvis der opstår en situation, hvor byen i en periode skal kunne håndtere særlige udfordringer.

Vi vil løbende holde jer orienteret om arbejdet med beredskabsplanen både her på Facebook og på Halsby.dk.

Sammen står vi stærkere — også når det gælder beredskab.

I går brugte vi dagen på at pakke velkomstnet, som vi i dag deler ud til ejendomsmæglerne i byen, så nye tilflyttere kan...
20/05/2026

I går brugte vi dagen på at pakke velkomstnet, som vi i dag deler ud til ejendomsmæglerne i byen, så nye tilflyttere kan blive taget ekstra godt imod! 👐 Lund Dal Invest har også fået, til dem som lejer frem for at købe og skulle man kende nogen som lejer ved en anden, så har vi nogle velkomstnet til afhentning på Torvet 9, når Frederik er på kontoret.

I de første net, som vi deler ud nu, har Nybæk Gårdbutik og Salon Rapunzel været så gavmilde at give en lille gave til at lægge i - Tak for det! 🎁

Vi er også blevet kontaktet af en lokal gruppe kvinder, der elsker at lave keramik, som til næste omgang vil lave små nøgleringsfisk i forskellige farver, vi kan putte i - Glæd jer 🐠❤

Har du lyst til at hjælpe med en lille ting hertil, så kontakt os på [email protected]

RealMæglerne Hals, Nybolig P***e Ørtoft - Hals, EDC Danebo Hals og home Hals

Velkommen til Sammen om Hals’ Facebookside 🎉Nu er vi for alvor gået live på Facebook — og vi glæder os til at dele alt d...
18/05/2026

Velkommen til Sammen om Hals’ Facebookside 🎉

Nu er vi for alvor gået live på Facebook — og vi glæder os til at dele alt det, der sker i og omkring Hals.

Her på siden vil vi løbende dele artikler, nyheder og spændende indhold fra Halsby.dk, så det bliver endnu nemmere at følge med i livet, mulighederne og fællesskabet i byen.

Snart begynder vi også at dele opslag omkring månedens begivenheder, aktiviteter og oplevelser, så både halsboere og turister hurtigt kan få et overblik over alt det, der sker i Hals den pågældende måned.

Derudover vil vi løbende sætte fokus på byens mange foreninger, ildsjæle og lokale virksomheder — for Hals er fyldt med gode initiativer, stærke fællesskaber og mennesker, der skaber noget sammen.

Vi håber, du vil følge med, dele siden og være med til at sprede fortællingen om alt det gode, der sker i Hals.

- Vi står Sammen om Hals

Adresse

Torvet 9
Hou Hals
9370

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Sammen om Hals sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del