Familien Hede Nielsens Fond

Familien Hede Nielsens Fond Familien Hede Nielsens Fond kommer fra Horsens, og vi støtter med øjne og hjerte. Læs mere om fonden på hedenielsensfond.dk

Fonden uddeler årligt 5-8 millioner kroner - primært til videnskabelige, uddannelsesmæssige, sociale og kulturelle formål.

EN TUR PÅ VANDET GIVER RO I KROPPEN 🌊 Sidste år stod Henriette på et paddleboard for første gang som en del af Horsens K...
11/05/2026

EN TUR PÅ VANDET GIVER RO I KROPPEN 🌊

Sidste år stod Henriette på et paddleboard for første gang som en del af Horsens Kommunes projekt Kultur & KRAM – en uge med aktiviteter og fællesskaber for mennesker med særlige behov.

Hun var spændt på at komme ud på vandet – og lidt nervøs for det kolde vand.

Men ude på Husodde Strand blev hun hurtigt grebet af stemningen.

Instruktørerne fra Blue Spirit tog imod med ro og overskud, og ingen skulle kunne noget bestemt for at være med.

For Henriette gjorde det en stor forskel at være et sted, hvor der blev taget hensyn, og hvor man kunne tage tingene i sit eget tempo. Her hjælper deltagerne hinanden og glæder sig sammen, når noget lykkes. 🥰

- Da jeg kom op igen, var jeg helt oppe at køre. Det var noget af det bedste, jeg har oplevet hele året. Det var en ren succesfølelse.

Begejstringen blandt deltagerne sidste år var så stor, at medarbejdere fra Center for Arbejde, Udvikling og Læring og OK-Fonden begyndte at arbejde på et egentligt forløb.

Med støtte fra Familien Hede Nielsens Fond er det nu blevet til virkelighed.

Så selvfølgelig var Henriette med igen i år, da stand up-paddle endnu en gang var en del af Kultur & KRAM – og samtidig blev startskuddet til det nye forløb.

Nu mødes 18 deltagere 17 gange hen over sæsonen til fællesskab, nye oplevelser og mod på mere på vandet.

29-årige Nikoline fra Enghaven i Søvind ved Horsens var en af dem, der kom op af vandet med et stort smil. Sammen med en medarbejder fra Enghaven kastede hun sig ud på boardet.

- Det giver mig en ro i kroppen at stå på vandet, som jeg kan have svært ved at finde andre steder. Og det var fedt at mærke den store opbakning fra de andre deltagere, siger Nikoline.

For Henriette stoppede oplevelsen heller ikke, da sidste års SUP-arrangement var slut.

Begejstringen var så stor, at hun og en veninde efterfølgende købte både board og våddragt og selv kom på vandet flere gange.

- Jeg har glædet mig helt vildt til at komme ud på boardet igen i dag. Og det var lige så fedt, som jeg håbede. Hvis jeg klarer det her kursus, vil jeg starte til kajak igen. Det er en drøm, jeg har. Se mindre

MAN SKAL TURDE PRØVE NOGET NYT! ☀️ Modet til at prøve noget nyt kan føre til langt mere, end man forestiller sig.For Mar...
07/05/2026

MAN SKAL TURDE PRØVE NOGET NYT! ☀️

Modet til at prøve noget nyt kan føre til langt mere, end man forestiller sig.

For Maria Udby, der læser psykologi på Norwegian University of Science and Technology i Trondheim, har udvekslingsopholdet været en oplevelse, der rækker langt ud over det faglige.

“Jeg føler mig bare så heldig,” fortæller hun og beskriver en hverdag fyldt med nye indtryk, relationer og naturoplevelser. 🌱

Med 600 andre udvekslingsstuderende i byen opstår der hurtigt et fællesskab, hvor alle er opsøgende og åbne.

Det har givet nye venskaber og oplevelser og sat gang i refleksioner på et mere personligt plan.

“Jeg er blevet meget mere nysgerrig på de små lykkemomenter – de øjeblikke, hvor man bare tænker: Wow, hvor er livet dejligt!”

Ved siden af studiet bruger Maria tiden på at udforske både Trondheim og den storslåede natur omkring byen. Vinteren og foråret bød blandt andet på langrendsski, som hun prøvede for første gang.

“Det har været en stejl læringskurve – jeg vidste ikke engang, hvordan man bremsede første gang,” siger hun med et smil. ⛷️

Men måske er den vigtigste læring ikke faglig eller praktisk – men modet til at kaste sig ud i det ukendte.

“Jeg har erfaret, at det meget sjældent ender negativt, når man tør prøve noget nyt,” siger Maria Udby.

Marias ophold i Trondheim er støttet af Familien Hede Nielsens Fond.

BØRN OG UNGE SKAL UD I NATUREN 🪵 Naturen er én stor legeplads, hvor børn og unge kan lære at samarbejde og få nye venner...
30/04/2026

BØRN OG UNGE SKAL UD I NATUREN 🪵

Naturen er én stor legeplads, hvor børn og unge kan lære at samarbejde og få nye venner.

Sådan lød budskabet, da det første af to foredrag under overskriften Ro i Naturen blev afholdt i denne uge.

Det fandt sted i Planetarium i København, hvor aftenens vært Josefine Høgh, direktøren for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, og Simon Høegsmark, ph.d. i naturpsykologi, diskuterede, hvordan vi kan mindske den voksende mistrivsel hos børn og unge.

Et af svarene findes i naturen. Her kan børn og unge finde ro, balance og trivsel i hverdagen.

Budskabet fra eksperterne var, at naturoplevelser giver frisk luft, ny energi til hjernen, bedre søvn, en stærkere krop og ikke mindst en pause fra de skærme, som børn og unge er storforbrugere af. 👧 👦

Hos Familien Hede Nielsens Fond er vi optaget af at støtte initiativer, der arbejder forebyggende og styrker trivsel hos børn og unge.

Ro i Naturen er et stærkt eksempel på, hvordan naturen kan bringes aktivt i spil som en del af løsningen.

Vi ser frem til det næste foredrag, der finder sted i Horsens til efteråret.

Ro i Naturen arrangeres af Cosmo Child i samarbejde med VI NATUR.

FODBOLDDRØMMENE LEVER PÅ ØSTERHÅBSKOLEN ⚽Torsdag den 30. april kulminerer en stor præstation, når Østerhåbskolens drenge...
27/04/2026

FODBOLDDRØMMENE LEVER PÅ ØSTERHÅBSKOLEN ⚽

Torsdag den 30. april kulminerer en stor præstation, når Østerhåbskolens drenge spiller finale i DBU Skolepokalen 2026 i Køge.

Her venter Himmelev Skole fra Roskilde i den afgørende kamp.

Rejsen til finalen har været imponerende: Siden august 2025 har mere end 1.200 skolehold fra hele landet spillet over 3.000 kampe – og nu står Østerhåbskolen fra Torsted så i drengenes finale. 💪

Det er første gang, en Horsensskole når så langt.

Opbakningen til spillerne bliver massiv. Fra Horsens-skolen tager 400 elever med i busser for at støtte deres kammerater og skabe en kulisse, der kan mærkes helt ind på banen.

Det bliver en dag fyldt med fællesskab, forventning og store øjeblikke – præcis som skolefodbold skal være.

Held og lykke til drengene – vi glæder os til at følge jer i finalen! 👏

Turen til Køge støttes af Insero, Familien Hansens Fond og Familien Hede Nielsens Fond.

GRUSET KALDER: KOOKIE OG KOFOED ER KLAR TIL EN NY SÆSON 🎾 Foråret er her, og det mærkes på banerne og blandt spillerne i...
21/04/2026

GRUSET KALDER: KOOKIE OG KOFOED ER KLAR TIL EN NY SÆSON 🎾

Foråret er her, og det mærkes på banerne og blandt spillerne i Horsens Tennis Klub.

På klubbens to hybridbaner er der allerede liv, energi og masser af spilleglæde. Her er ungdomsspillere i fuld gang på en klar aprildag i høj sol. ☀️

Samtidig arbejdes der intensivt på at gøre grusbanerne klar. Klubbens fem grusbaner gennemgår deres årlige klargøring frem mod sæsonstart 1. maj.

Hver bane får tilført et ton frisk grus, som efterfølgende skal tromles – ikke færre end ti gange – før overfladen ligger helt perfekt.

I år opgraderes banerne også med nye net og linjer, som er med til at løfte faciliteterne yderligere.

Formand Jacob Kofoed viser rundt på anlægget sammen med sin nysgerrige hund Kookie. Han kan med tilfredshed konstatere, at klubben er i god form inden sæsonstart.

Med op mod 350 medlemmer i løbet af sæsonen er der god interesse for tennis i Horsens. Men der er plads til flere.

“Vi får stadig nye børne- og ungdomsspillere ind, selv om konkurrencen med håndbold og fodbold er hård. Heldigvis har vi fremragende ungdomstrænere, så hvis der er børn eller unge, der har lyst til at prøve kræfter med en spændende sport, skal de bare kigge forbi,” siger formanden.

Horsens Tennis Klub er støttet af Familien Hede Nielsens Fond.

ABDULLA STUDERER SMITSOMME SYGDOMME 😷Hvordan opstår sygdomme, der smitter fra dyr til mennesker – og hvordan stopper man...
16/04/2026

ABDULLA STUDERER SMITSOMME SYGDOMME 😷

Hvordan opstår sygdomme, der smitter fra dyr til mennesker – og hvordan stopper man dem?

Det er noget af det, Abdulla Reda fra Aarhus dykker ned i under sit udvekslingsophold ved University of Reading i England, hvor han studerer epidemiologi og zoonotiske sygdomme.

“Mere end 60% af alle infektionssygdomme hos mennesker har zoonotisk ophav. Det gør området både aktuelt og vigtigt at forstå,” fortæller han.

Eksempler på sådanne sygdomme er bl.a. rabies og COVID-19. 🦇

Ved siden af studierne har Abdulla også benyttet muligheden for at opleve Storbritannien med rejser til bl.a. Liverpool, Manchester, Newcastle, London og Nottingham.

Til sommer vender han hjem til Danmark, hvor han skal skrive speciale på Aarhus Universitetshospital i en forskningsgruppe med fokus på HIV.

Abdullas studier i Reading er støttet af Familien Hede Nielsens Fond.

HVEM VIL SE HORSENS PÅ EN NY MÅDE? 🙋‍♀️🙋Salget af billetter til byens nye motionsoplevelse Behind the Scenes Run & Walk ...
09/04/2026

HVEM VIL SE HORSENS PÅ EN NY MÅDE? 🙋‍♀️🙋

Salget af billetter til byens nye motionsoplevelse Behind the Scenes Run & Walk er nu i fuld gang.

Løbet finder sted den 11. juni kl. 17.30, og der er rift om de 800 pladser.🏃‍♀️‍➡️

Arrangørerne lover en helt særlig oplevelse, hvor ikoniske bygninger og hemmelige steder i Horsens helt ekstraordinært åbner dørene.

Deltagerne får adgang til steder, hvor man normalt ikke må løbe – gennem lukkede passager, trapper, gårdrum, historiske rum og overraskende byrum, som denne aften bliver en del af ruten.

Familien Hede Nielsens Fond er blandt løbets sponsorer.

Familien Hede Nielsens Fond ønsker alle en rigtig god påske!🐣
01/04/2026

Familien Hede Nielsens Fond ønsker alle en rigtig god påske!🐣

FRA TENNISLANDSHOLD TIL PADEL PÅ TOPNIVEAU 👏Hun har en fortid på det danske landshold i tennis og vandt flere danmarksme...
01/04/2026

FRA TENNISLANDSHOLD TIL PADEL PÅ TOPNIVEAU 👏

Hun har en fortid på det danske landshold i tennis og vandt flere danmarksmesterskaber som helt ung tennisspiller.

Men en skulderskade satte en stopper for karrieren lige før det helt store gennembrud.

“Jeg har spillet på landsholdet siden jeg var 11 år, men fik jeg en skulderskade lige inden jeg skulle til Australian Open. Det var den turnering, jeg havde drømt om,” siger Mette Clausager Jochumsen fra Horsens.

Efter en årrække væk fra elitesport fandt hun vejen tilbage. Den viste sig at gå gennem padel. En sport, hun dog i begyndelsen havde svært ved helt at forstå.

“Jeg syntes, det var noget mærkeligt noget at spille inde i det bur… men jeg kunne jo godt se, at der var rigtig mange ligheder fra tennis,” fortæller hun.

I dag spiller den 46-årige skolelærer på højt niveau i Danmark og er en del af toppen i dansk kvindepadel.

Hun har spillet både på dame- og veteranlandsholdet og har senest deltaget ved de Nordiske Mesterskaber for veteraner i Vejle i marts måned.

Samtidig spiller hun på et herrehold i 1. division – i en sport, hvor det ikke nødvendigvis er den stærkeste, der vinder.

“Det handler ikke om at slå hårdest – men om at vælge de rigtige bolde på de rigtige tidspunkter,” fortæller hun.

Padel er en sport i vækst, og selv på eliteniveau er der plads til både ambitioner og glæde ved spillet.

“Det skal være sjovt. Hvis det ikke er sjovt, så giver det ikke mening for mig.”

Familien Hede Nielsens Fond støtter Mettes karriere.



Mette Clausager Jochumsen

EN VASKEÆGTE FIGHTER MODTAGER MM-PRISEN 👍19-årige T**e Hyldahl Gregersen er årets modtager af Michael Mortensen Prisen.T...
27/03/2026

EN VASKEÆGTE FIGHTER MODTAGER MM-PRISEN 👍

19-årige T**e Hyldahl Gregersen er årets modtager af Michael Mortensen Prisen.

T**e modtager prisen, fordi han er noget helt særligt. Under sin uddannelse blev han udsat for en alvorlig ulykke, hvor han faldt ned fra en klatrevæg og brækkede hele tolv ribben.

Et langt forløb med operationer, indlæggelser og genoptræning fulgte.

Alligevel gav han ikke op.💪

Med vilje, vedholdenhed og en imponerende styrke kæmpede T**e sig tilbage og gennemførte sin tømreruddannelse.

Som han selv siger med underspillet jysk ro: “Det har ikke været helt ligetil.”

Michael Mortensen Prisen er stiftet af Familien Hede Nielsens Fond til minde om tømrer og erhvervsmand Michael Antitsch Mortensen.

Det var fondens formand, Henrik Hede-Nielsen, der havde fornøjelsen af at overrække prisen til T**e.

Foruden hæderen modtager T**e en skulptur af kunstneren Michael Kvium samt 20.000 kr.

Stort tillykke til T**e! 👏

STUDIELIV I LONDON ÅBNER DØREN TIL EN INTERNATIONAL KARRIERE 🧑‍🎓 Mens mange kandidatstuderende i Danmark bruger det sids...
20/03/2026

STUDIELIV I LONDON ÅBNER DØREN TIL EN INTERNATIONAL KARRIERE 🧑‍🎓

Mens mange kandidatstuderende i Danmark bruger det sidste semester på at skrive speciale, har Katarina Morsing-Hornsleth pakket tasken og flyttet studielivet til London.

Hun er i gang med en dobbelt kandidatgrad mellem Copenhagen Business School og London School of Economics and Political Science. 🇬🇧

Mens specialet skrives på CBS, læser hun samtidig International Management i den britiske hovedstad.

“Jeg tager en dobbelt kandidatgrad – en almindelig kandidat fra CBS, hvor jeg skriver speciale nu, og samtidig læser jeg International Management på London School of Economics.”

Hverdagen i London er travl, og studierne fylder det meste. Men livet i en af verdens største metropoler giver også nye perspektiver.

“Jeg er faktisk ikke så meget turist. Det meste af tiden går med studiet. Men når venner kommer på besøg, tager vi ud og oplever byen sammen,” fortæller Katarina.

Opholdet har samtidig gjort tanken om en international karriere mere konkret.

“At være her afmystificerer det lidt. Man opdager hurtigt, at det bare er helt almindelige mennesker – og så føles det pludselig ikke så intimiderende at arbejde internationalt.”

Allerede inden studierne er afsluttet, har Katarina landet sit første job. Efter studierne starter hun som konsulent hos McKinsey & Company i København.

Katarinas ophold i London er støttet af Familien Hede Nielsens Fond.

Adresse

Holmboes Allé 1, 11. Etage
Horsens
8700

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Familien Hede Nielsens Fond sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Familien Hede Nielsens Fond:

Del