BHOV Holbæk- Forældre til børn med særlige behov

BHOV Holbæk- Forældre til børn med særlige behov Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra BHOV Holbæk- Forældre til børn med særlige behov, Nonprofitorganisation, Holbæk.

Forældre til børn med særlige behov i Holbæk Kommune, er en forældredrevet non profit organisation, hvis hovedmål er at forbedre vilkårene for børn med særlige behov, særligt med fokus på børn bosiddende i Holbæk Kommune.

DR har i dag kørt historien om Ehlena Stormborn og hendes familie, der selv har måtte betale for en privat socialrådgive...
27/05/2026

DR har i dag kørt historien om Ehlena Stormborn og hendes familie, der selv har måtte betale for en privat socialrådgiver for at få samarbejdet med Holbæk kommune til at glide. Socialrådgiveren banede vejen til specialtilbud og rette indsatser.
Ehlena udtaler sig i tv-avisen og fra os i BHOV Holbæk- Forældre til børn med særlige behov skal der lyde et stort tak for at stå frem.

Vi holder fast i vores opråb om bedre tværfagligt samarbejde, så forældre ikke skal købe sig til hjælp og rådgivning, for at kunne navigere i det kommunale samarbejde.

Ehlenas historie underbygges af både flere civilsamfundsorganisationer og private rådgivere, det skal og kan vi gøre bedre. Sammen!
TVA | DRTV

Pressede forældre betaler flere tusinde kroner for privat hjælp til børn i mistrivsel. TV Avisen (TVA) giver dig overblik over dagens vigtigste nyheder fra Danmark og verden omkring os. Få indblik og perspektiv på de største begivenheder og historier. Udløber: 25. jun 2026

Jo mere viden vi har, jo bedre kan man hjælpe børn, unge og deres forældre der lever med mistrvsel og skolefravær. Autis...
22/05/2026

Jo mere viden vi har, jo bedre kan man hjælpe børn, unge og deres forældre der lever med mistrvsel og skolefravær. Autismeforeningen afdækker hvert år tilstanden på området og bidrager med unik viden på området.
Vi opfordrer derfor til, at alle der oplever mistrivsel, fravær eller andre udfordringer besvarer undersøgelsen og bidrager med deres viden.
https://www.autismeforeningen.dk/om-os/aktuelt/2026/besvar-inklusionsundersoegelsen-2026/?fbclid=Iwb21leAR82EdjbGNrBHzYPWV4dG4DYWVtAjExAHNydGMGYXBwX2lkDDM1MDY4NTUzMTcyOAABHrN0wa9l-Yf3FLD82MzlkCkVo296XAUGibv0e3hB9tWIdLNtf20UBHNmT1H1_aem_k3mBTVgsR89BKAvjhS_1JA

Autismeforeningens årlige inklusionsundersøgelse sætter igen fokus på, hvordan det reelt står til med inklusionen – og med autistiske børn og unge i grundskolen. Vi håber, at alle forældre til børn og unge med autisme vil tage sig tid til at deltage.

Der er masser af forskningsbaseret viden om virksomme tilgange til skolevægring, men alligevel fortsætter mange med at b...
21/05/2026

Der er masser af forskningsbaseret viden om virksomme tilgange til skolevægring, men alligevel fortsætter mange med at benytte indsatser og "mindst indgribende- tilgange", der ikke virker og som i stedet beror på økonomi, synsninger og normative opfattelser af hvad der er bedst for alle børn.
Vi arbejder fortsat og ihærdigt for, at arbejdet med at forebygge skolefravær og mistrivsel står på et solidt fundament af evidens, faglighed og tværfagligt samarbejde.
Derfor ser vi også frem til Holbæk kommunens strategi om "fremmøde", som forhåbentlig indeholder alle dele.
https://adhdcenter.dk/skolefravaer/?utm_source=Center%20for%20ADHDs%20nyhedsbrev&utm_campaign=f6bcd5925b-EMAIL_CAMPAIGN_2025_12_18_fam_COPY_01&utm_medium=email&utm_term=0_-99d2026d32-601883817&mc_cid=f6bcd5925b&mc_eid=e98968046f&fbclid=Iwb21leAR7sB1jbGNrBHuwCGV4dG4DYWVtAjExAHNydGMGYXBwX2lkDDM1MDY4NTUzMTcyOAABHv4OpIVyhQvH-knr2mYf-VOcsV-8Pi16yQjX347q43tvEJJ_0EOMoWLwyf66_aem_xsqAGbr2xjE8rpdv34wFoQ

Det mest opsigtsvækkende ved skolefravær er, at der ikke arbejdes langt mere forskningsbaseret, struktureret og koordineret på tværs af dagtilbud, skoler og PPR

Vi har ingen ord for det her31 sager behandlet. 8 ændret. 17 hjemvist. Omgørelsesprocent på 80,6% - Forældre og børn der...
18/05/2026

Vi har ingen ord for det her
31 sager behandlet. 8 ændret. 17 hjemvist.

Omgørelsesprocent på 80,6% -

Forældre og børn der venter årevis på hjælp, afgørelser , genbehandlinger, Ankestyrelsen, og nu forfra.

Hos BHOV Holbæk- Forældre til børn med særlige behov oplever vi ofte, at forældre og børn alt for længe kæmper for at få...
15/05/2026

Hos BHOV Holbæk- Forældre til børn med særlige behov oplever vi ofte, at forældre og børn alt for længe kæmper for at få den nødvendige hjælp. Alt for mange afprøvninger og alt for sene indsatser skaber mistrivsel og en stigende andel af forældre på tabt arbejdsfortjeneste. Vi ønsker et større fokus på reelle tidlige indsatser, hvor forældre er en del af løsningen og ikke først peges på som en del af problemet.
Mistrivsel skal løses i fællesskab.

18.000 forældre er i dag på tabt arbejdsfortjeneste. Det er forældre, der helt eller delvist må sætte arbejdslivet på pause for at tage sig af deres barn.

Udgifterne til ordningen er desuden fordoblet på syv år.

For mig er det et tegn på, at vi som samfund reagerer alt for sent.

Alt for mange børn med særlige behov får først hjælp, når de er kørt helt ned. Når mistrivslen er blevet så stor, at de ikke længere kan komme i skole. Og når familierne til sidst må lægge hele deres liv om, fordi hjælpen ikke kom i tide.

Det burde få alarmklokkerne til at ringe politisk.

Ingen forældre drømmer om at forlade arbejdsmarkedet for at få hverdagen til at hænge sammen. Men for mange bliver det konsekvensen, når skolen ikke har ressourcerne, fagligheden eller fleksibiliteten til at lykkes med inklusion i praksis.

Samtidig med at familierne presses hårdt, kan det sætte spor langt ind i voksenlivet, når børn mister grebet om fællesskabet og hverdagen i skolen.

Prisen er høj. Først og fremmest menneskeligt. Men også økonomisk.

Derfor bliver vi nødt til at stoppe med kun at reparere, når skaden er sket.

For jo tidligere børn får den rette støtte, desto større er chancen for, at de kan trives, lære og blive en del af fællesskabet i skolen. Det er bedre for børnene, familierne og for samfundet.

S K O L E O M R Å D E T  30 børn, 30 ødelagte skoleforløb: Børnene bag tallene i HolbækBag statistik og kommunale handle...
13/05/2026

S K O L E O M R Å D E T


30 børn, 30 ødelagte skoleforløb: Børnene bag tallene i Holbæk
Bag statistik og kommunale handleplaner i Holbæk Kommune gemmer sig en række rystende beretninger fra børns virkelige liv. Vi har samlet beretninger om 30 børn, hvis skolegang er præget af massive svigt og mistrivsel. Disse børn er ikke bare "enkeltsager" – de er et tydeligt bevis på et system i krise. Det er strukturelt og kræver handling.

Når man læser de personlige historier bag de 30 børn, tegner der sig et entydigt og sørgeligt billede af hverdagen for kommunens mest sårbare elever:
Flere børn har været helt væk fra undervisningen i op til flere år. Nogle har ikke forladt deres hjem i over et år på grund af angst udløst af et utrygt skolemiljø.
Vi ser systematisk brug af reduceret skema og børn, der har været på reduceret skema 5 år i træk – ofte med helt ned til 1-8 timers skolegang om ugen. Dette sker ofte uden den lovpligtige lægeerklæring eller faglige vurdering. Dette er stik imod både lovgivning og kommunens egen politik på området.
Børn med høj begavelse og stor lærelyst bliver reelt blot "opbevaret" uden undervisning, eller forsøges fritaget for samtlige fag uden hensyn til deres faktiske potentiale. Igen stik imod loven og børnenes rettigheder.
Flere forældre beretter om selvskade, svære belastningsreaktioner, angst og traumer, som kræver langvarig psykiatrisk behandling, som direkte konsekvens af børnenes skolegang eller mangel på samme.

Det mest kritisable er, at disse børn og deres familier ofte mødes af en sagsbehandling, der fungerer som en barriere frem for en hjælp. Forældre tvinges selv til at betale for private udredninger og kæmper i årevis for at få en Pædagogisk-Psykologisk Vurdering (PPV), mens kommunen ignorerer faglige udtalelser fra læger og psykiatere.
At der er tale om et systematisk problem, bekræftes af de seneste tal fra Klagenævnet for Specialundervisnings årsrapport for 2025. Her fremgår det, at Holbæk Kommune har en alarmerende høj omgørelsesprocent. Af de sager fra Holbæk, som Klagenævnet realitetsbehandlede i 2025, fik kommunen kun medhold i 3 af dem. Det betyder, at i 78,6 % af sagerne var kommunens afgørelse enten direkte forkert eller truffet på et så mangelfuldt grundlag, at den måtte ændres eller hjemvises. det ene medhold var en sag, hvor klagen også skulle behandles i Ankestyrelsen, da den drejede sig om dagbehandling, her var afgørelsen af sagsbehandlingen var så mangelfuld, at sagen skulle behandles igen. Sagen er fortsat ikke genbehandlet og barnet venter fortsat på en afgørelse om dagbehandlingstilbud.

Vores eksempler viser, at Holbæk Kommune systematisk svigter sin pligt til at sikre alle børns ret til skolegang. Man kan ikke sætte et barns liv og udvikling på pause i årevis.
Det er på tide, at Holbæk Kommune tager ansvaret på sig. Børnene i disse historier har ikke brug for flere fejlslagne projekter – de har brug for deres ret til undervisning og trivsel sikres nu. Ikke gennem pseudoprojekter og politikerfloskler, men gennem reel politisk handling og et opgør med “mindst indgriben" tanken.

Barn 1:
Dreng 12 år, har været på reduceret skema i 5 år, forskellige tiltag er prøvet fra skolens side, kom i efteråret i praktik i specialklasse på stærkt reduceret skema og er det stadig. Der blev afvist dagbehandlingsskole allerede i indgangen på kommunen.

Barn 2:
Min søn på 9 har været i slem skolevægring (alm folkeskole) i snart 2 år. De sidste nok 7-8 måneder har han slet ikke været der, vi skulle have haft nyt netværksmøde med henblik på en plan når han var udredt, han fik diagnosen i januar, samtidig med jeg fik ham sygemeldt med lægeerklæring og jeg har bedt om møde siden der, men hører dog intet. Så vi står bare sådan et sted hvor vi intet aner om hvad der skal ske.. en ting er sikkert.. alm folkeskole er ikke det rigtige for min søn med infantil autisme, pda ,seperationsangst, svær belastningsreaktion og traumer/tegn på ptsd. Sagsbehandler har dog udtalt at udfaldet nok bliver at han bare skal tilbage i samme skole.

Barn 3:
Vores søn på 7 år, har infantil autisme og ADHD. Han har været i rette skoletilbud siden skolestart (1,5 år). Han har gennem det sidste år haft alvorlige belastningsreaktioner og er kommet i dyb mistrivsel og selvskadende adfærd. Skole, aflastning, psykiatri og vi forældre siger selv, at han har brug for kortere skoledage. Men kommunen afviser og fratager os TAF, mens de henviser til at et specialiseret tilbud skal varetage ham i alle åbne timer. Selv om det på INGEN måde er til hans bedste!
Skolen gør hvad de kan.

Barn 4:
Vores søn på 9 år har haft fuld skolevægring siden april 25, blev udredt og fik diagnoserne ADHD og adfærds-emotionelforstyrrelse, ekstrem kravafvisende adfærd. Vi fik ham visiteret til andet skoletilbud i februar, fik k klassen på XX skole, som vi har klaget over, da vi og psykiatrien mener han skal i dagbehandling, han er så belastet, at vi ikke kan se at han vil kunne rumme og starte i flere forskellige tiltag og skole samtidigt.

Barn 5:
Dreng på 12 år, udredt privat for autisme, er endelig i specialklasse efter mange års mistrivsel og fuld skolevægring (men han ikke er visiteret til da der ikke foreligger en færdig PPV så visitationen blev trukket tilbage), nedsat på 3 x 1,5 time om ugen og i stigende mistrivsel trods VISO er på sagen. Skolen vil ikke snakke revisitation eller noget som helst af hjælp før VISO er færdige med rapporten til sommer. Så længe holder han desværre ikke, så vi ser ind i endnu end fuldtidssygemelding. Vi har bedt PPR om udredning for ADHD, men PPR mener ikke der er grundlag for en "genudredning" når han jo er udredt for autisme i december 2024 (hvor ADHD ikke kunne gives da skolens svar (på almen) var modsigende vores svar).

Barn 6:
Dreng på 10 år, privat udredt for autisme, er visiteret til specialklasse efter flere års mistrivsel og nedsat tid i alment tilbud. Er nu på 3 x 1,5 time om ugen, og alle forsøg på at øge er fejlet. VISO er på sagen, og skolen mener de sagtens kan rumme ham, men de ser ikke hans stigende mistrivsel og han er ramt af en følelse af at være bagefter og udenfor pga manglende faglighed gennem flere år.

Barn 7:
Vores søn på 11 år har autisme, og har udviklet en gennemgribende social angst i folkeskolen. Han har været på reduceret skoleskema siden første klasse. Han er blevet visiteret i alt to gange til specialtilbud, og hver gang til et specialtilbud uden tilstrækkelig støtte til hans unikke vanskeligheder og diagnoser. Nu går han på specialskole i et +team med 1:1 støtte i hele skoletiden - og han kan stadig kun rumme at være højst 8 timer om ugen i skole - trods vi meget længe har ønsket, at han kunne få et skoletilbud han kan være i, i meget mere end 8 timer om ugen. Han modtager ikke almindelig undervisning på trods af at han er en meget kvik dreng med stor videbegærlighed, og sagtens kan lære. Han lærer en masse derhjemme - bl.a har han på 2 mdr. lært et nyt sprog. Skolen har senest forsøgt at få os til at underskrive et dokument om; at han skal fritages for samtlige fag - uden at have lavet en vurdering af hans kompetencer og evne for indlæring, og i det år han har gået der, har de end ikke prøvet at sætte en lærer med specialskole erfaring på ham - han har nemlig kun pædagoger i de 8 timers “skolegang” han har.
Lige nu venter vi på visitation til dagbehandling, i håb om, at en dagbehandlingsskole kan behandle hans socialangst, samtidig med at han forhåbentlig kan få den undervisning han har behov for.
Vi søgte første gang dagbehandling for 2 år siden, fik afslag af kommunen uden gyldig begrundelse. Sagen kom i Ankestyrelsen, og blev pga. mangler i kommunens sagsbehandling hjemsendt af Ankestyrelsen, efter over et års sagsbehandlingstid hos dem. Nu har vi i mellemtiden fået en ny sagsbehandler, og afventer at hun bliver færdig med sin børnefaglige undersøgelse, så han igen kan indstilles til visitation.
HVIS vores søn på mirakuløs vis kommer på visitation og får et dagbehandlingstilbud til sommer, har Holbæk kommune alligevel spildt 5 af hans 9 år i folkeskolen på at afprøve ham i skoletilbud, der kun har gjort ham mere syg, og dårligere i funktionsniveau.

Barn 8:
Datter på 9 år, atypisk autisme. Udredt privat, da PPR ikke ville henvise.
2. Klasse på almen med meget nedsat skema, nu 3. Klasse i k-klasse er nede på 2 timer ugentligt hvis hun overhovedet kommer afsted.
Kæmper for at blive visiteret til nyt tilbud, men skolen mener sagtens de kan rumme hende, og gør meget ud af det ikke er bedre andre steder - på trods af vi er enormt glade for specialskolen til vores andet barn.

Barn 9:
Vi afventer svar på om datteren får en 10.klasse på dagbehandlingsskolen. Der er rykket for svar på dette flere gange, men vi ved fortsat ikke hvad fremtiden efter sommerferien for vores datter. Hun har i flere år ikke modtaget mere end én times undervisning på specialskole og er nu endelig i trivsel.

Barn 10:
Min søn blev først diagnosticeret i januar 2026 som 10-årig, efter 3,5 års venten på børnepsykiatrien. Nu har han diagnosen, men ingenting er ændret. Skolelederen fortalte mig, at det vil være en umulig kamp, hvis vi vil prøve at få ham visiteret til noget andet. Han går pt i en almindelig klasse med 26 elever i klassen hvor han ikke trives. Men fordi han, indtil videre, kommer i skole hver dag, har vi ramt en mur, hvor fagkyndige siger, at han ikke er dårlig nok til at få et andet tiilbud.
Imens kæmper vi med dage hvor han græder i timevis når han kommer hjem, har voldsomme episoder osv.

Barn 11:
Min søn var i stærkt reduceret skema på specialskole fra 4.klasse til han gik ud i sommer. Det sidste år kom han kun i skole i august og september måned. Nu sidder han hjemme med angst. Har ikke været ude af hjemmet siden februar 2025.

Barn 12:
Dreng 11 år, med autisme og selektiv mutisme. Kontaktklasse på reduceret skema, har aldrig været på fuld tid. Kom først i "praktik" i klassen, og senere visiteret uden en PPV. Efter tre år er der nu påbegyndt PPV efter vi klagede til PPR chefen.

Barn 13:
Pige/Nonbinær 8 år, almen klasse. Tiltagende mistrivsel siden 0. Klasse som ender ud i en voldsom belastningsreaktion ved skolestart i 2. klasse. Dyb mistrivsel med selvskade, spisevægring og angst. Har nu reduceret skema, på 2x3 timer/ugen. Skolen vil ikke give flere timer på nuværende form, selvom barnet ønsker det. Der er ikke lavet nogen handleplan og der er først nu igangsat en PPV efter vi klagede til PPR chefen.

Barn 14:
Min søn på 10 (snart 11) er fortsat i skolevægring og reduceret skema i snart 5 år (siden skolestart). Han har siden november forladt skolen af flere omgange og gået 5 km hjem, fordi han ikke kan holde ud blot at være på skolen. Han modtager ikke undervisning, men bliver “opbevaret”.
Han er visiteret til specialklasse og vi har fået afvist specialskole af to omgange. Sagen ligger hos Klagenævnet, hvor vi forventer at sagen bliver hjemsendt pga mangler i afdækningen af hans problemstillinger/udfordringer og manglende beskrivelser af de tiltag der er forsøgt igennem to skoler og 4,5 år.
Vi har ventet knap halvandet år, på at der skulle laves et tillæg til PPV da denne blev lavet da han var 5/6 år gammel, men de har netop meddelt, at der ikke laves tillæg til PPV men at det bliver lavet en ny PPV nu som forventes færdig inden sommerferien (er ikke påbegyndt endnu).

Barn 15:
Min datter på snart 12 blev enormt presset i skolen pga mobberi, hun er blevet slået, holdt udenfor osv. Lærerne og skoleledelsen ville ikke anerkende at der var tale om mobning. Min datter ville ikke leve mere og det her var altså i 2. klasse. Blev visiteret til k klasse da hun blev mere og mere presset. Kom i en k klasse (da hun var halvt gennem 3. Klasse) med 9 drenge og det gik ok et kort stykke tid. Efter et års tid var der enighed blandt os forældre, sagsbehandler, skolepsykologen og hendes lærere at hun skulle i et dagbehandlingstilbud. Vi ventede i 4-5 måneder og kom op på kommunen til en samtale med sagsbehandler hvor vi så får et afslag. Der er lagt vægt på at min datter (10 år på det tidspunkt) selv havde udtalt at hun gerne ville flytte til en anden skole og at hun er blevet visiteret til en K klasse på XX skole. Der går hun så nu på nedsat skema, vi har fået presset skolen op på 10 timer om ugen nu. Hun kan godt lide børnene og savner det sociale og vil gerne mere i skole. Nu taler lærerne om at hun måske ville have det bedre af at være i dagbehandling, men jeg er bange for at et flyt mere gør større skade på hendes selvværd. At nu er der endnu et sted som vælger hende fra.

Barn 16:
Min datter på 13 år har haft fuldt ufrivilligt skolefravær i 15 måneder, forinden reduceret skema i lang tid. Udredt privat for autisme. Har været i alvorlig mistrivsel og haft alvorlige belastningsreaktioner pga skole.
Skolen indstillede til visitation for specialundervisning, men visitationen sendte sagen tilbage til skolen uden at træffe en afgørelse. Skolen traf derefter en afgørelse, som jeg klagede over.
Sagen er nu hjemvist fra Ankestyrelsen, og kommunen skal træffe en ny afgørelse, der denne gang overholder lovgivningen. Imens står mit barn fortsat uden et egnet skoletilbud. Man bliver kastet frem og tilbage i systemet, uden at der bliver truffet en reel afgørelse.
Mit barn har pt. onlineundervisning, som først blev iværksat af skolen, efter massivt pres fra min side og kontakt til skoleforvaltningen.
I begge sager er der truffet afgørelser på et mangelfuldt oplysningsgrundlag, hvor relevante faglige vurderinger herunder PPV, læge og psykiaters vurderinger, ikke er blevet inddraget eller fulgt.
Jeg har som forælder selv stået for private udredninger, inddragelse af PPR og anmodninger om PPV, fordi skolen ikke selv har taget initiativ. Samtidig har jeg selv skulle drive sagerne frem, følge op gentagne gange og kæmpe for at klager overhovedet blev sendt videre til Klagenævnet for Specialundervisning.
Min oplevelse er desværre at systemet reagerer alt for sent, eller slet ikke. At forældre ikke bliver lyttet til og børn som maskerer i skolen fejlvurderes som velfungerende, og dermed bliver alvorlig mistrivsel ikke taget alvorligt. At faglige vurderinger fra PPR, læge og psykiater ikke bliver fulgt, lovgivningen ikke følges i praksis, og børn kan stå uden et reelt skoletilbud i meget lange perioder, mens sagen trækker ud.

Barn 17:
Vi sidder i klemme i systemet og deres måde at håndtere tingene på.
Vores historier er dsv utrolig grove og tunge

Barn 18:
Min datter mistrivedes i folkeskolen, der var umuligt at få hjælp. Jeg måtte flytte hende til privatskole, nu er hun i trivsel og udvikler sig.

Barn 19:
Min datter har været på reduceret skema hele sin skoletid, til trods for dette har hverken ledelse eller ppr interesseret sig for hende. Nu er hun hjemme fuld tid, da skolen desværre påvirker hendes trivsel voldsomt negativt, vi vil gerne søge dagbehandling, men er rigtig bekymrede for processen.

Barn 20:
Min søn er 12 og har aldrig gået rigtig i skole. Vi brugte længe på at få ham kørt ind på Ladegårdssskolen, da det endelig blev stabilt ca 4 timer om ugen og vi ville til at skrue op, fandt man på at omstrukturere og han skulle rykkes ud på det gamle seminarium, hvor der ikke er en legeplads. Det er forfra nu og der føles mest af alt som om løbet er kørt.

Barn 20:
Barn visiteret til flex-klasse i 2022, sad i garderoben 4x15 min. om ugen indtil sommerferien. Viso forløb afvist. Blev visiteret til specialskole, men ventede over 1 år på at kunne starte på grund af pladsmangel. Kom aldrig ind på skolens matrikel igennem de 2,5 år forløbet varede, skoleleder nægtede behov for VISO. Efter gentagne klager er der nu bevilliget VISO. Barnet er aktuelt så belastet, at skolegang ikke er muligt, er aldrig blevet undervist. 6.kl.

Barn 21:
Ventede over 11 måneder på en PPV. Da den var færdig nægtede skolen af indstille til visitation og indstilleee i stedet til en ulovlig mellemform. Barnet kunne (selvfølgelig) ikke møde op. Skolen kvitterede med en underretning, hvori de skrev de havde lavet et godt tilbud og vi ikke støttede op. Sagen blev afgjort i Klagenævnet, der udtalte kritik af Holbæk kommune og visiterede direkte til specialskole. Desværre er barnet nu for dårligt til at kunne møde op og har udviklet skoleangst og selektiv mutisme.

Barn 22:
Barn i mistrivsel på specialskole. Skolen nægter forældre PPR deltagelse på statusmøde og fastholder, at det er rette skoletilbud på trods af forældrenes perspektiver og ønske om revisitation. Skoleleder mener de må se bort fra lægeerklæring hvis de ikke er enige med lægens vurdering.

Barn 23:
Barn på reduceret skema, har været sygemeldt på grund af massiv mistrivsel og mobning. Visiteret til k-klasse, men uden de fornødne ressourcer og kompetencer. Skolen fastholder, at de kan løfte opgaven, selvom barnet er i stærkt reduceret skema og ikke trives. Store reaktioner hjemme fordi man ønsker mindst mulig indgribende indsats, uden omtanke for konsekvenserne for barnet.

Barn 24:
Mit barn er i stærkt reduceret skema på sin skole (indskoling), efter aftale. Alligevel nægtes tabt arbejdsfortjeneste og myndighed presser på for mere tid, selvom alle er enige om det er uforsvarligt.

Barn 25:
Søn på reduceret skema i 5 år. Ingen handleplan.

Barn 26:
Min søn på 8 år går i alm klasse. Han trives fint socialt. Men der er andre ting som gør det tydeligt at han ikke trives helt. Min søn døjer med daginkontinens grundet hans autisme. Så han har ofte uheld i skolen og jeg henter ham tit i våde bukser fordi det ikke opdages.
Han klager næsten dagligt over ondt i maven og ondt i hovedet.
Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at det bliver bedre, og synes ikke rigtig der er hjælp nogle steder at hente

Barn 27:
Min datter på 13 år har været i mistrivsel siden storgruppen i børnehaven, hun har pt ikke været I skole siden september 2024
Kommunen vil ikke udrede hende, har prøvet igemmen egen lægen

Barn: 28
Min søn på 9 år har fået slem skolevægring. Han går normalt på distriktskole i k klasse.
Jeg venter ihærdigt på møde med PPR, kommune, skole, og håber på at min søn kan komme på specialskole hurtigst muligt, så han kan trives under de rette kompetencer og de rigtige rammer omkring ham.

Barn 29:
Pige i 4. klasse var udsat for så voldsom mobning og vold i folkeskolen, at hun til sidst fik massiv skolevægring. Ventede forgæves på hjælp, eller bare dialog med skolen, måtte til sidst flytte hende til privatskole.

Barn 30:
Skolevægring gennem flere år. Viso pegede på dagbehandlingsskole. Distrikskole nægtede og mente han skulle gå i almen uden støtte.

Stort tillykke til alle 9. klasserne med sidste skoledag! 🥳 Det er jeres dag, og vi håber, I får en fantastisk fest, som...
12/05/2026

Stort tillykke til alle 9. klasserne med sidste skoledag! 🥳 Det er jeres dag, og vi håber, I får en fantastisk fest, som I vil huske i mange år. I har knoklet, og I fortjener alt det bedste.

Men midt i fejringen og de glade budskaber om, at , er der en stor gruppe elever i Holbæk, som har svært ved at genkende det billede. Det er de børn, der går på vores specialskoler eller i specialklasser, og som ofte føler sig som "satellitter", der svæver lidt uden for det store fællesskab.

Vidste du, at da kommunen for nylig tjekkede standen på alle faglokaler på kommunens folkeskoler, der valgte man at tage specialskolerne (Ladegårdsskolen og Hjortholmskolen) ud af det samlede overblik?. Man mente, deres behov var for "specielle" til at tælle med lige nu. Men i virkeligheden betyder det, at eleverne på f.eks. Hjortholmskolen i over 15 år har manglet faglokaler og må forlade deres egen skole for at få undervisning i fysik.

Skolen skal passe til barnet – ikke omvendt!
Vi hører tit om "Universelt Design". Det er et fint ord for noget helt enkelt: Skoler skal indrettes, så de virker for alle børn fra starten. Når vi behandler specialskolernes behov som noget "ekstraordinært", placerer vi børnene i en venteposition, hvor de risikerer at komme bagud både fagligt og socialt.
Det bliver endnu sværere at skabe forbedringer, når papirarbejdet ikke passer med virkeligheden. Vi har set eksempler på, at lokaler, der slet ikke findes, har fået karakterer i kommunens lister, hvilket dækker over de fysiske barrierer, børnene møder hver dag.
Vi ønsker os en folkeskole, hvor alle børn kan se sig selv i de flotte kampagner – også dem med handicap eller særlige behov. Der er ingen saglig grund til at prioritere de almene skoler over specialskolerne, når vi ved, at behovet for modernisering er stort begge steder.

Så lad os feste med 9. klasserne i dag! Men lad os også huske på, at en rigtig god folkeskole er en skole, hvor der er plads til alle – uanset hvilken dør de går ind ad om morgenen.
Send en tanke til de børn, der på grund af mistrivsel og skolevægring ikke har et fællesskab at fejre deres sidste skoledag med, eller den elev der på trods af gentagne forsøg på afklaring fortsat ikke ved om hun må fortsætte på sin behandlingsskole, et sted der endelig har givet hende udvikling og trivsel. De andre 9. klasser afklarede deres ønsker til fremtiden 1. marts.
Vi ønsker os en FOR ALLE!

Glædelig mors dag derude. Husk I gør det fantastisk ❤️
10/05/2026

Glædelig mors dag derude. Husk I gør det fantastisk ❤️

08/05/2026

HOLBÆK SLÅR SIN EGEN REKORD FRA 2024 MED EN NY OMGØRELSESPROCENT på 78,6% på folkeskoleområdet i 2025.

Når forældre klager over kommunens afslag på specialundervisning til deres børn, har Klagenævnet i 78,6 % af sagerne i 2025 underkendt Holbæk Kommunes afgørelse.

Vi advarede allerede om kommunens visitationspraksis tilbage i 2024. Dengang var omgørelsesprocenten i Klagenævnet 60%. Alle klager blev i 2024 ændret til mere vidtgående tilbud. Vi fik dengang at vide, at den nye visitationspraksis ville løse problemet og at man ikke synes det var rigtigt når vi påpegede, at forældre oplever at vente og vente, mens deres børns mistrivsel eskalerer.

Vi var ikke de eneste. Justitia og Klagenævnet for Specialundervisning har også været ude og begrunde, hvorfor “mindst indgribende” som praksis ikke er hensigtsmæssig.
Når man konsekvent går efter at give eleven så lidt støtte som muligt, skaber man en spiral af uheldige processer. I blandt dem er indsatstrapper, hvor barnet skal snuble på hvert enkelt trin, før det får lov til at komme videre til det næste.
Visitationsudvalgets opdrag om at færre elever skal modtage specialundervisning, har nu ført til at Holbæk kommune ligger på en delt andenplads i antallet af behandlede sager i Klagenævnet (kun overgået af Københavns kommune) og med en omgørelsesprocent på 78,6%!!!!

Samtidig snakker vi med et stort antal forældre, der i årevis kæmper for overhovedet at få lov at begynde opstigningen op af indsatstrappen. Forældre og børn går i stykker under skolernes afprøvninger, mere eller mindre lovlige mellemformer og andre indsatser der ikke tager udgangspunkt i det enkelte barns behov. Imens laves der indsatser for at begrænse antallet af forældre på tabt arbejdsfortjeneste. Forældre og børn presses i et system, hvis logik er svær at begribe. Og hvor børn mister årevis af undervisning.

Holbæk kommunes folkeskoler klarer sig rigtig dårligt i Mandag Morgens velfærdsanalyse, måske en del af forklaringen på dette er, at I har en praksis hvor Islet ikke lytter, når forældre fortæller at deres børn har behov for hjælp og støtte? For vi forældre til børn med særlige behov ved godt, at det ikke kun er vores børn det går ud over, når børnene presses ind i skoletilbud uden de nødvendige ressourcer, rammer og kompetencer, det er også alle de børn der har forudsætningerne for at have en normal skolegang det rammer.
Jeres politik og jeres tilgang om “mindst indgribende” er skadelig for alle børn.
Vi beder jer nu indtrængende om at overveje om den nuværende politik og praksis er den rette tilgang?

I forlængelse af debatten om det stigende skolefravær er det nødvendigt med en nuancering af Børns Vilkårs fokus på, at ...
07/05/2026

I forlængelse af debatten om det stigende skolefravær er det nødvendigt med en nuancering af Børns Vilkårs fokus på, at løsningen er flere underretninger.

En analyse fra Børns Vilkår viser, at der ikke er underrettet på 61 % af de elever, der har over 50 dages fravær. Men underretninger er ikke det samme som rettidig hjælp, og underretninger adresserer sjældent de bagvedliggende årsager, disse findes ofte i skolens rammer.

Som vi tidligere har beskrevet, oplever mange familier, at underretninger er blevet et "bureaukratisk monster", der skal fodres, før hjælpen kan iværksættes, også selvom om støtte i skolen kan iværksættes uden socialforvaltningen.:

"I dag fortæller vi om en 8 årig pige med autisme, nonverbal og udviklingshæmning. Hun har minimal tilstedeværelse i skolen og har brug for et andet skoletilbud... Stor er overraskelsen så, da skolen vender tilbage og fortæller, at før der kan igangsættes noget, skal de lave en underretning til socialforvaltningen... Hvem har skabt dette bureaukratiske monster, hvor åbenlyse behov først kan imødekommes efter der er sendt en underretning?".

Det er tankevækkende, at skolerne i Holbæk kommune står for over 700 underretninger om året, hvilket er markant flere end andre instanser som eksempel SSP og sundhedsplejen.

Forældre beskriver det som et ”trippel svigt”, når skolen tøver med hjælpen og derefter underretter om den mistrivsel, som netop er opstået på grund af skolens rammer.
For skolens rammer er ofte problemet – ikke familiens forhold.

Justitia påpeger i deres juridiske undersøgelse, at der ofte er et for snævert fokus på årsager individuelt knyttet til barnet eller familien, mens der er alt for lidt fokus på undervisningsmiljøet i skolen. Hvis der ikke gøres noget ved skolens læringsmiljø og den sociale kontekst, får eleven meget svært ved at vende tilbage fra skolevægring og selve årsagen til udfordringen bliver aldrig adresseret. Socialforvaltningen kan ikke ændre på skolens rammer, ressourcer eller pædagogiske tilgange – det er udelukkende et skoleansvar.
Underretninger vil ikke ændre på manglende ressourcer, indsatstrapper og manglende specialpædagogiske kompetencer i skolen.

Klagenævnet for specialundervisning bekræfter det systemiske svigt. Årsrapporterne fra Klagenævnet tegner et bekymrende billede af et område under pres:
I 2025 var barnet i 26 % af alle sagerne der omhandlede skoletilbud slet ikke i skole under sagens behandling.
Blandt de elever, der ikke kommer i skole, har 66 % en diagnose indenfor autismespektret. Skolefravær hos børn med autisme er ofte resultatet af overbelastede nervesystemer, manglende forståelse og for få og for lidt specialiserede kompetencer. Dette løses ikke ved en underretning. At have en autismediagnose er ikke det samme som at have behov for en social foranstaltning og løses ikke ved at gøre skolevægringsproblematikker til socialsager i forvaltningen.

Klagenævnet ser mange sager, hvor der går alt for lang tid, fra en elev observeres i mistrivsel, til der iværksættes relevante indsatser. Ofte er barnets mistrivsel eskaleret i en grad, hvor de tiltag, almenskolen kan tilbyde, slet ikke længere er tilstrækkelige.
I stedet for at kræve flere underretninger bør vi kræve, at skolerne forpligtes til at handle tidligt på tegn på mistrivsel gennem konkrete ændringer i læringsmiljøet. Som Justitia foreslår, bør bekymrende skolefravær i lovgivningen ses som en direkte indikator på problemer i læringsmiljøet snarere end som et socialt anliggende.

I Mandag morgens velfærdsanalyse fra november 2025, blev Holbæk Kommune nr. 94 ud af 94 på folkeskoleområdet. Samtidig har Holbæk Kommune en omgørelsesprocent på 78,6% samt næstflest sager i Klagenævnet for specialundervisning. Justitia påpeger netop at mistrivsel eskalerer, fordi der ofte går for lang tid, før skolerne iværksætter hjælp. Når skolerne ofte tyer til underretninger frem for tidlige indsatser, giver det selvsagt et stigende skolefravær. En yderligere stigning i underretninger, kan ikke løse den tendens.

Adresse

Holbæk
4300

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når BHOV Holbæk- Forældre til børn med særlige behov sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del