09/07/2026
Vi blev kontaktet af en ung, som ikke længere kunne overskue at have ansvaret for en killing. 😥 Hverken psykisk eller økonomisk kunne det hænge sammen. Den lille kom fra en gård, og havde ikke været hos dyrlæge. Personen var dybt ulykkelig, men valgte at tage ansvar og bede om hjælp, fordi det vigtigste for personen var, at bettemis fik det godt.
Hvor var det godt, du rakte ud til os. ❤️
Personen troede, bettemis var ældre, men med sine bare 8 uger, er han slet ikke klar til at være alene uden mor og søskende. Vi talte straks med Kattens Redning for at høre, om de havde plads til ham.
Heldigvis havde de et jævnaldrende kuld hos en sød plejemor, som kunne tage imod ham. Hun fandt masser af øremider og lopper på ham, så han måtte i bad, kæmmes og have ørene renset godt op. Det er et ikke underligt, hvis han har været urolig og krævende.
Så kørte jeg og min søn afsted, hentede det lille pus og afleverede ham hos plejemor. Nu glæder vi os over, at han er trygt blandt nye søskende, så han kan lære at være kat ❤️
Det er så vigtigt, at killinger bliver hos deres mor og søskende til de er 12 uger gamle. De er slet ikke klar til at være på egne poter før - det er derfor, der findes lovgivning på området.
Skulle du stå i en situation, hvor missemor dør eller forsvinder, så ræk ud til en af de mange dyreværnsorganisationer.
Vi vil altid hjælpe, hvis vi kan.🥰
Vi har brug for din støtte, for at kunne redde katte og killinger som bettemis.
👉Støt på mobilepay 44692 eller via vores hjemmeside.
Tusinde tak for din hjælp 🙏