Red Barnet Frederikshavn

Red Barnet Frederikshavn Følg med i vores arbejde for børn i udsatte positioner her i Red Barnet Frederikshavn. Vil du være med? Kontakt os i dag!

🐣🐤🐥🐓🐔Idag har vi i Red Barnets Familieoplevelsesklub afholdt vores årlige påskefrokost❤️Vi kan noget helt særligt når vi...
21/03/2026

🐣🐤🐥🐓🐔
Idag har vi i Red Barnets Familieoplevelsesklub afholdt vores årlige påskefrokost❤️

Vi kan noget helt særligt når vi er samlet, vi er blevet til "En Stor Familie" hvor der er plads til alle og vi passer godt på hinanden ❤️
Tak til alle både store og små ☀️

Nogle har en bil, andre ikke…Nogle er gode til at sælge, andre er ikke..Nogle er gode til krea, andre er ikke…Nogen er g...
18/02/2026

Nogle har en bil, andre ikke…
Nogle er gode til at sælge, andre er ikke..
Nogle er gode til krea, andre er ikke…
Nogen er gode til at lave fundraising lokalt.
Nogle er bedre til at skrive til Fonde og lignende og lave fundraising nationalt.
Nogle kan løbe en maraton som er deres 100 prc.
Andre kan løbe 5 km som er deres 100 prc.

Og man kunne blive ved. Alle er vi gode til noget. Og det kan alt sammen bruges.

Vi bidrager med det vi kan, og vi gør det, for at være med til at gøre en forskel.

”Da min søn gik til fodbold skulle han sommetider spille udenbys, - ups far og mor havde ingen kørekort - hvad så? Der var en anden far, en meget stille (tvær?) indelukket mand der aldrig deltog i noget. Hold dog op hvor var han træls. OK, han havde faktisk en bil med plads til 7, whau – han kunne jo så køre, og han gjorde det! Dejligt. Han fik ansvaret for udenbys kørsel og løftede med glæde opgaven!
Når man kom tættere ind på den far og lærte ham bedre at kende var han jo ikke bare den der indelukkede far der aldrig deltog i noget. Faktisk havde han aldrig haft det nemt, der havde været megen modgang i hans liv.
Da vi andre fædre kom tættere på ham, var han jo ikke den, som vi ellers havde sat i bås. Han var jo en helt anden, vi kunne godt flove os, og glemme vores fordomme! Faktisk fortalte han at han var glad for at komme ind i fællesskabet, for i starten var der ingen der snakkede til ham.
Senere kom han til at bidrage med mere, og vi voksede alle med det. Han gjorde det, og vi gjorde det. – vi voksede”

Som frivillig bidrager du med det du formår! Og sammen er vi stærkere!

Værd at vi tænker over!
Lars Stæhr, Frivillig i Red Barnets lokalforening Frederikshavn - Sæby

Jeg hedder Josefine, og jeg er frivillig i Red Barnets lokalforening Frederikshavn-Sæby, hvor jeg arbejder med kommunika...
11/02/2026

Jeg hedder Josefine, og jeg er frivillig i Red Barnets lokalforening Frederikshavn-Sæby, hvor jeg arbejder med kommunikationsopgaver og bidrager til forskellige HR-opgaver. Jeg har valgt at være frivillig, fordi jeg gerne vil bringe mine kompetencer i spil dér, hvor de kan gøre gavn.

For mig handler frivilligt arbejde ikke om én bestemt rolle eller én rigtig måde at bidrage på. I Red Barnet er der plads til mange forskellige mennesker, erfaringer og styrker, og man kan engagere sig på den måde, der giver mening for én selv - og i det omfang, man har mulighed for. Uanset om man som jeg er studerende, om man er i arbejde eller om man er et helt tredje sted i livet, er der brug for forskellige perspektiver og idéer.

Noget af det, jeg værdsætter mest ved at være frivillig, er fællesskabet og åbenheden. Det afgørende er ikke, hvad man kan på forhånd, men lysten til at bidrage og være en del af noget større. Der er rum til at udvikle sig, lære nyt og sætte sit eget præg.

Jeg deler min historie i håbet om, at flere får mod på at engagere sig i frivilligt arbejde. Måske er Red Barnet også noget for dig ❤️

I sidste uge afholdt vi årets generalforsamling – en aften fyldt med refleksioner, nye idéer og ikke mindst stor taknemm...
08/02/2026

I sidste uge afholdt vi årets generalforsamling – en aften fyldt med refleksioner, nye idéer og ikke mindst stor taknemmelighed.

Et helt særligt øjeblik var, at vi sagde farvel til Karin, som efter mange år har valgt at træde ud af bestyrelsen. Karin er den, der i sin tid startede Red Barnet op i som forperson Frederikshavn/Sæby. Hendes engagement, drivkraft og hjerte for børn og familier har været fundamentet for alt det, vi er i dag. ❤️
Karin – tusind tak for din utrættelige indsats. Du har sat tydelige spor, som vi bygger videre på.

Vi havde også fornøjelsen af et inspirerende oplæg fra Fra Skygge til Lys – et projekt, der giver indblik i hverdagen for mennesker, som lever med psykisk sårbarhed, gennem stærke og ærlige billedfortællinger.
Du kan læse mere om projektet her:
👉 https://www.kanalfrederikshavn.dk/vis/nyhed/fra-skygge-til-lys-vi-bryder-rammer-og-viser-vores-hverdag-i-billeder

Tak til alle, der deltog, og til jer der hver dag bakker op om vores arbejde. Sammen gør vi en forskel for børn, unge og deres familier i Frederikshavn og omegn. ❤️

Invitation til årets generalforsamling.
30/12/2025

Invitation til årets generalforsamling.

26/11/2025

Årets julefrokost i Red Barnet, Frederikshavn 🥳

Skøn dag til frivilligdagen i Fredericia 👏🏻👏🏻👏🏻Der blev hygget, grint og delt erfaringer med andre frivillige - super pr...
22/03/2025

Skøn dag til frivilligdagen i Fredericia 👏🏻👏🏻👏🏻
Der blev hygget, grint og delt erfaringer med andre frivillige - super program for dagen, som startede kl. 9:30 og sluttede kl. 17:00 - og maden var helt perfekt ❤️

I går havde vi et møde vedr. næste lokalforeningsmøde, som afholdes den 13. marts i Frivilligehuset, samt dialog om komm...
11/02/2025

I går havde vi et møde vedr. næste lokalforeningsmøde, som afholdes den 13. marts i Frivilligehuset, samt dialog om kommende strategi i virksomhedsarbejde i lokalområdet 🤩
Vi havde ikke en nøgle til Frivilligehuset (huset var tomt) så vi fik en kop kaffe på restaurant Empire - det var ikk’ så ring endda! ☕️

I tirsdags var der generalforsamling i lokalafdelingen, hvor Anni Stilling modtog genvalg til posten som forperson, stor...
29/01/2025

I tirsdags var der generalforsamling i lokalafdelingen, hvor Anni Stilling modtog genvalg til posten som forperson, stort tillykke til Anni 👏🏻
Karin Vestergaard valgte ikke at genopstille som næstforperson, denne post modtog Corina Busk Gregersen. Et KÆMPE stort tak til Karin for hendes indsats som næstforperson, heldigvis fortsætter hun stadig i bestyrelsen og i butikken 👏🏻

Og stort tak for den hjemmelavede roulade!

Frederikshavn-Sæby lokalforening modtog torsdag en flot donation fra Spar Nord Fonden. Donationen er målrettet aktivitet...
14/01/2025

Frederikshavn-Sæby lokalforening modtog torsdag en flot donation fra Spar Nord Fonden. Donationen er målrettet aktiviteter i vores familieoplevelsesklub. Herfra skal lyde et STORT tak.

Adresse

Frederikshavn

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Red Barnet Frederikshavn sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Red Barnet Frederikshavn:

Del