Lions Danmark

Ring Website Kontakt organisationen

Lions Danmark Lions Clubs International er verdens største private humanitære hjælpeorganisation.

Lions arbejder med nationale og internationale hjælpeprojekter, fx i forbindelse med katastrofer, ligesom bekæmpelse og forebyggelse af blindhed i udviklingslandene er en af organisationens mærkesager. Overskuddet fra Lions’ indsamlinger og aktiviteter går ubeskåret til projekterne.
0% til administration - det er Lions

10. oktober 2026 er Verdens Synsdag – og inden for syn yder Lions en stor indsats 🇩🇰  Syn har været Lions grundlæggende ...
10/10/2026

10. oktober 2026 er Verdens Synsdag – og inden for syn yder Lions en stor indsats 🇩🇰 Syn har været Lions grundlæggende indsatsområde siden 1925, hvor den blinde og døve Helen Keller opfodrer Lions til at blive ”De blindes riddere” 👩‍🦯🐕‍🦺

Siden 1990 har Lions programmet ”SightFirst” hjulpet Lions, sundhedsudbydere og partnere verden over, med at bekæmpe og forebygge blindhed og hjælpe personer med synshandicap.

👁️ Over 389 millioner amerikanske dollars er givet til over 1.461 projekter i 118 lande.
👁️ 9,9 millioner kataraktoperationer blev udført for at genoprette synet.
👁️ 1.719 øjencentre og træningsinstitutioner blev bygget, udvidet eller udstyret.
👁️ 2,66 millioner professionelle øjenpleje- og sundhedspersonale er blevet uddannet.
👁️ 211,4 millioner doser Zithromax® blev distribueret for at kontrollere trakom
👁️ Mere end 965.368 trakomoperationer blev udført.
👁️ 339,6 millioner doser Mectizan® blev distribueret for at standse udviklingen af onkocerciasis.

I takt med at Lions fejrer disse milepæle, er det en glæde at fortsætte dette vigtige arbejde gennem det nye LCIF Vision Grant-program, der sikrer en lysere fremtid for millioner mennesker verden over, der har et synshandicap 🤓

https://www.lionsclubs.org/en/give-our-focus-areas/vision/sightfirst
https://www.lionsclubs.org/en/resources-for-members/resource-center/helen-keller

Alkoholmisbrug rammer ikke kun den, der drikker. Det påvirker hele familien - og ofte sætter følgerne sig dybt hos de på...
23/09/2026

Alkoholmisbrug rammer ikke kun den, der drikker. Det påvirker hele familien - og ofte sætter følgerne sig dybt hos de pårørende.

Netop nu er der stor opmærksomhed på alkohol og de konsekvenser, et misbrug kan få for børn, voksne og familier. Det sker blandt andet gennem udsendelser i Danmarks Radio.

Lions Danmark sætter også fokus på det svære emne.

Med udgivelsen af "Roar og de dumme blade" sættes ord og billeder på en virkelighed, som mange familier kender alt for godt.

Samtidig tager Lions Danmarks podcastserie LØVEBRØLET emnet op. Lige nu kan du høre et interview med en pårørende, som fortæller om, hvordan det er at leve tæt på et menneske med et misbrug - og hvilke spor det kan sætte.

🎧 Lyt til LØVEBRØLET her:
[https://www.lions.dk/podcast](https://www.lions.dk/podcast)

Snart følger endnu en podcast, hvor fokus bliver på den, der har et alkoholmisbrug, og på de konsekvenser misbruget kan få både for den enkelte og for menneskerne omkring.

Med bøger og podcasts ønsker Lions at være med til at bryde tavsheden og skabe større forståelse for de mennesker, der lever med følgerne af alkoholmisbrug.

"Roar og de dumme blade" og LØVEBRØLET - fordi misbrug aldrig kun rammer én.

🦁 Roar er klar til at brøle – og til at tage fat på nogle af de svære ting i livet! Lions udgiver nu de første to bøger ...
11/09/2026

🦁 Roar er klar til at brøle – og til at tage fat på nogle af de svære ting i livet! Lions udgiver nu de første to bøger i serien om den lille, nysgerrige løveunge Roar:

📚 “Roar og de dumme blade”
📚 “Roar og den tunge hemmelighed”

Det er børnebøger med et vigtigt formål: At hjælpe børn og voksne med at tale om det, der nogle gange kan være allersværest at sætte ord på – blandt andet misbrug, seksuelle krænkelser, grænser og hemmeligheder.

Bag bøgerne står Christina Ekmann, misbrugsansvarlig i Lions for Sjælland, Bornholm, Færøerne og Grønland. Ønsket er klart: Forebyggelse skal helt ned i børnehøjde.

Roar-bøgerne fortæller børn noget, som alle børn har brug for at høre:
❤️ Dine følelser betyder noget.
🫶 Dine grænser betyder noget.
💬 Du må fortælle det, når noget er svært.
👂 Og der findes voksne, som vil lytte.

Lions klubber kan donere bøgerne til eksempelvis lokale børnehaver, SFO’er, skoler, misbrugscentre og andre tilbud for børn og familier.
For det handler ikke kun om at give en bog videre. Det handler om at skabe samtaler, give børn et sprog for det svære – og vise i praksis, hvad Lions står for. 🦁❤️

Og Roars historie er kun lige begyndt! Allerede i november udkommer tre nye bøger, hvor Roar og hans familie hjælper børn med at forstå og tale om angst, vrede og sorg.

👉 Læs mere om Roar og køb bøgerne her: https://absalon.lions.dk/bogudgivelser

250.000 kr. til børn og familier ramt af jordskred og oversvømmelser i Nepal ❤️Lions danske Katastrofehjælp donerer 250....
27/08/2026

250.000 kr. til børn og familier ramt af jordskred og oversvømmelser i Nepal ❤️

Lions danske Katastrofehjælp donerer 250.000 kroner til UNICEF Danmark til den akutte indsats for børn og familier, der er ramt af omfattende jordskred og oversvømmelser i Nepal.
Katastrofen har ødelagt infrastruktur og gjort adgangen til flere områder vanskelig. Mange familier har derfor akut brug for hjælp til blandt andet sundhedsydelser, nødvendige forsyninger og støtte til at komme igennem en svær tid.
For børn kan en katastrofe pludselig vende hverdagen på hovedet og sætte både deres sikkerhed, sundhed og trivsel på spil.

UNICEF støtter indsatsen med blandt andet:
• Akut medicinsk udstyr
• Støtte til beskadigede sundhedsfaciliteter
• Mental sundhed og psykosocial støtte til børn og familier
• Genoprettelse af adgang til basale ydelser
• Nødvendige forsyninger til berørte familier

Lions danske Katastrofehjælp samarbejder med UNICEF, som arbejder tæt sammen med den nepalesiske regering og humanitære partnere. Det er med til at sikre, at donationen når frem til børn og familier, der har størst behov.

Sammen gør vi en forskel, når katastrofen rammer. ❤️

Foto med mudderskred: © UNICEF/UN0914653/Laxmi-Prasad-Ngakhusi
Foto med nødhjælp: © UNICEF/UN0914839/Upadhayay

12.000 bind på vej til Uganda ❤️”I disse dage bliver der sendt 12.000 bind til Kampala, Uganda – og det er et projekt, d...
18/08/2026

12.000 bind på vej til Uganda ❤️

”I disse dage bliver der sendt 12.000 bind til Kampala, Uganda – og det er et projekt, der virkelig gør en forskel! 🌍❤️
Der er modtaget en rapport fra de skoler, vi indtil videre har leveret til, og resultaterne er fantastiske:

👏🏻 Pigernes månedlige fravær er faldet fra 6 dage til 0 dage!
👏🏻 97 % af pigerne fortæller samtidig, at de nu føler sig meget mere sikre på, hvordan de skal håndtere deres menstruation i skolen.
Det betyder, at de kan blive i undervisningen og ikke længere går glip af vigtig læring på grund af deres menstruation. 🙏🏻📚

Det er præcis den forskel, et projekt som dette kan skabe – bedre muligheder, større tryghed og mere skolegang for pigerne. ❤️

En kæmpe tak til alle norske og danske Lions, som har støttet projektet og gjort dette muligt! 🦁❤️Sammen gør vi en forskel.”

Bag forsendelsen står Helle Fauerskov Soos og Stefan Trygve Soos

01/07/2026

🦁 "Løverne" holder sommerferie!
Et spændende, aktivt og begivenhedsrigt klubår er nu afsluttet. Samtidig har Lions Danmark i år kunnet fejre sit flotte 75-års jubilæum. 🎉

På landsplan har Lions-klubberne samlet indsamlet omkring 25 millioner kroner, som går ubeskåret til humanitære formål. Midlerne fordeles af de enkelte klubber til både internationale og nationale projekter samt hjælp i lokalområderne 🥰

Tak til alle, der har støttet vores arbejde gennem året.

Lions ønsker jer alle en rigtig dejlig og solrig sommerferie! 🌞

🦁 Lions Danmark handler hurtigt, når katastrofen rammer.På mindre end én uge har Lions danske Katastrofehjælp doneret 25...
30/06/2026

🦁 Lions Danmark handler hurtigt, når katastrofen rammer.

På mindre end én uge har Lions danske Katastrofehjælp doneret 250.000 kr. til UNICEF Danmarks akutte indsats efter de kraftige jordskælv i Venezuela den 24. juni 2026.

Donationen bidrager til livsvigtig nødhjælp til de mange børn og familier, der er ramt af katastrofen. Allerede nu er hjælpen på vej i form af:

✅ Medicinske forsyninger
✅ Rent vand
✅ Ernæring
✅ Udstyr til vand og sanitet
✅ Telte og beskyttelse
✅ Sundhedspleje

UNICEF vurderer, at 1,8 millioner mennesker – heraf 680.000 børn – har behov for humanitær assistance. Jordskælvene har forårsaget omfattende ødelæggelser af hospitaler, skoler og vandforsyninger, og mange børn mangler adgang til helt basale fornødenheder og trygge rammer.

Lions danske Katastrofehjælp har valgt at støtte gennem UNICEF Danmark, som arbejder tæt sammen med lokale myndigheder og samarbejdspartnere for at sikre, at hjælpen når frem til de områder, hvor behovet er størst.

Sammen gør vi en forskel. 💙💛

Verden kalder på hjælp – og her træder Lions klubberne i Danmark til. Mange bidrager økonomisk til den internationale hj...
27/06/2026

Verden kalder på hjælp – og her træder Lions klubberne i Danmark til. Mange bidrager økonomisk til den internationale hjælpeorganisation – Lions Clubs International Foundation (LCIF), hvor der ydes støtte til otte fokusområder:

🌿Miljø 👁️Syn 🍚Sult 🤲Humanitær hjælp 🧒Ungdom 🌊Katastrofer 🩺Børnecancer 💉Diabetes

Siden fonden blev grundlagt i 1968, har LCIF tildelt mere en 8 milliarder kroner til støtte indenfor fokusområderne.

F.eks. yder LCIF:
Hjælp ved naturkatastrofer som jordskælv, oversvømmelser og orkaner
Akut nødhjælp (mad, vand, medicin)
Genopbygning af lokalsamfund
Støtte til beredskab og forebyggelse

Bekæmpelse af blindhed og synsproblemer:
Gratis synsprøver og briller
Øjenoperationer (fx grå stær)
Programmer mod forebyggelig blindhed

Bekæmpelse mod sult:
Uddeling af mad til udsatte familier
Støtte til fødevarebanker
Ernæringsprogrammer for børn

Miljøindsatsen omfatter:
Træplantning og naturbeskyttelse
Oprydning i naturen
Klimabevidsthed og bæredygtige projekter

🧶 Kombinér din hobby med velgørenhed ❤️ når der er International Strikkedag – d. 13. juni 🧶Elsker du at strikke eller hæ...
13/06/2026

🧶 Kombinér din hobby med velgørenhed ❤️ når der er International Strikkedag – d. 13. juni 🧶
Elsker du at strikke eller hækle? Så kan du gøre en stor forskel for en ung skolepige i Afrika.

Lions søger strikkeglade hænder til at fremstille genanvendelige hygiejnebind. Der er stor mangel på disse, og blot 3-4 bind pr. pige kan være med til at sikre, at hun kan fortsætte sin skolegang uden afbrydelser.

De færdigstrikkede bind sendes fra Danmark til Lions Norge, som samarbejder med lokale partnere og skoler i Congo og Uganda. Indtil nu har ca. 10.000 bind fra Danmark hjulpet over 2.500 piger med at blive i skolen 🌍

Vil du være med til at gøre en forskel – eller kender du en, der gerne vil bidrage? Del gerne opslaget og hjælp os med at nå endnu flere strikkeentusiaster 🥰

🚗 Få oplyst hvor du kan aflevere bindene, skriv en mail til: [email protected]

🧶 Hent opskrift: https://www.lions.dk/strik-haekl_bind_til_skolepiger

🎥 Se film: https://youtu.be/65ZWMJFSIfs?si=fOVMhLZYEc-v5NE8

🧶❤️

🦁 Lions Danmark støtter sundheden ved Special Olympics Idrætsfestival i Roskilde og har doneret 108.750 kr. til sundheds...
07/06/2026

🦁 Lions Danmark støtter sundheden ved Special Olympics Idrætsfestival i Roskilde og har doneret 108.750 kr. til sundhedsprogrammet "Healthy Athletes", som er en vigtig del af Special Olympics Idrætsfestival 🩺💙

Den 29.-31. maj blev Danmarks største sportsbegivenhed for personer over 16 år med udviklingshandicap og indlæringsproblemer afholdt, og 1.200 atleter var samlet til tre dage fyldt med sport, fællesskab og sundhed.

Healthy Athletes giver deltagerne mulighed for at få tjekket blandt andet syn, tænder og generel sundhed, med fokus på krop, kost og bevægelse. Programmet bidrager til øget trivsel og bedre sundhed for en gruppe, der i gennemsnit lever 16-18 år mindre end den øvrige danske befolkning

Donationen blev overrakt af Jette Søndergaard fra Lions Danmark til John Petersson, bestyrelsesformand i Parasport Danmark, som sammen med værtskommunen og lokale foreninger står bag festivalen.

Årets festival havde desuden international deltagelse med repræsentanter fra Norge, Sverige, Finland, Island, Grønland, Færøerne og Tyskland. 🌍

Læs mere om Healthy Athletes:
🔗 https://parasport.dk/aktiviteter/special-olympics/healthy-athletes/

Adresse

Fredericia

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Lions Danmark offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Lions Danmark:

Genveje

Del