Proaktiveforbrugere

21/10/2026

Der er forskel på installeret effekt og forsyningssikkerhed. Vi får ikke mere strøm på vindstille dage ved at bygge flere vindmøller, ligesom vi ikke får mere strøm fra solceller om natten ved at sætte flere paneler op. Udfordringen er ikke kun at producere mere elektricitet, men at skabe et energisystem, der fungerer i alle døgnets timer og i alle typer vejr. Ellers risikerer vi at forveksle flere anlæg med større forsyningssikkerhed.

(LBCS)

Elforbruget stiger mere end udbygningen med vindmøller og solceller. Green Power Denmark opfordrer regeringen til at fjerne barrierer for vedvarende energi på land. Behovet ligger på 700 MW landvindækvivalenter om året de næste 10 år.

15/10/2026

"Guidance documents
CEAH will publish 20 guidance documents, designed to support diverse stakeholders in navigating and advancing citizen energy initiatives.
Tailored to the distinct needs of various user groups, from those new to citizen energy concepts to seasoned professionals seeking advanced strategic insights, these documents offer clear, practical guidance. Topics covered will include how to overcome barriers, clarifying regulatory landscapes, identifying financial mechanisms, and leveraging successful case studies for replication and scalability across Europe. Each guidance document aims to empower stakeholders, bridge critical knowledge gaps, and facilitate effective collaboration among citizens, businesses, policymakers, and local authorities."

Access practical, tailored guidance to help all stakeholders navigate, fund, and scale citizen energy initiatives across Europe.

17/09/2026

https://www.tn.se/hallbarhet/49229/elpriset-rusade-mot-9-kronor-experter-oroliga-for-vintern-allvarligt/

Under måndagskvällen rusade elpriset i södra Sverige till extrema nivåer. Nu varnar experter för nya pristoppar – samtidigt som sydsvenska företag kan pressas hårt i vinter. ”För svenska elkonsumenter riskerar det att bli en dubbelsmäll”, säger energianalytikern Christian Holtz till ...

14/09/2026

Smart energistyring eller blot smart udgiftsstyring?

Af Louis Boe Carslund-Sørensen:

Jeg faldt over denne artikel om smart energistyring på Campus Alnarp, hvor der automatisk skiftes mellem fjernvarme og geoenergi afhængigt af blandt andet priser og forholdene i energisystemet. Projektet beskrives som et skridt mod lavere omkostninger, mindre klimabelastning og bedre udnyttelse af energisystemet.

Men jeg kan ikke lade være med at spørge:

Optimerer vi egentlig energien eller blot udgifterne?

Når styringen primært baseres på elpriser og fjernvarmepriser, er der en risiko for, at "rigtig energikilde" i praksis betyder "billigste energikilde". Det er ikke nødvendigvis det samme som den løsning, der giver den bedste samlede energiudnyttelse eller de laveste tab i systemet.

Samtidig overses efter min mening en grundlæggende udfordring ved traditionelle højtemperatur-fjernvarmenet:

Jo mere vi energirenoverer bygningerne og reducerer varmeforbruget, desto større bliver distributionstabet relativt set. Ledningstabet falder ikke nødvendigvis i samme takt som varmeforbruget. Resultatet kan blive, at en del af gevinsten ved energibesparelser ædes op af stigende fjernvarmepriser, fordi de faste omkostninger og varmetab skal fordeles på færre solgte MWh.

Måske burde vi derfor tænke et skridt videre.

I stedet for at hæve temperaturen centralt og sende meget varmt vand gennem kilometerlange ledningsnet kunne fremtidens fjernvarmenet måske levere energi ved lavere temperatur og lade den endelige temperaturtilpasning ske lokalt hos den enkelte forbruger.

Fordelene kunne være:

Lavere distributionstab.
Bedre økonomi i energirenoveringer.
Større fleksibilitet.
Lettere integration af varmepumper.
Mulighed for at udnytte langt flere former for spildvarme.

For når nettemperaturen sænkes, bliver selv lunken spildvarme fra industri, datacentre, køleanlæg, spildevand, landbrug og andre processer pludselig en værdifuld ressource frem for et affaldsprodukt.

Jeg savner derfor, at vi i højere grad diskuterer selve systemdesignet og ikke kun den intelligente styring af de systemer, vi allerede har.

Måske handler fremtidens energisystem ikke kun om at vælge den billigste energikilde time for time, men om at bygge et system, hvor alle energiressourcer kan udnyttes bedre og holdes længst muligt i kredsløb.

Hvad tænker I?

03/09/2026

Der er intet så skidt, at det ikke er godt for noget. Høje gaspriser rammer naturligvis både forbrugere og virksomheder, men de forbedrer samtidig økonomien i alternativer som biogas, opgraderet biogas og på længere sigt e-metan. Måske er netop de høje priser den markedsmekanisme, der kan skubbe EU mod større selvforsyning og mindre afhængighed af importeret naturgas og LNG. Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvordan vi skaffer mere energi, men også hvordan vi skaber de rammevilkår, der gør det attraktivt at producere den inden for Europas egne grænser.

(Louis Boe Carslund-Sørensen)

Krigen i Mellemøsten er en del af forklaringen på, at gasprisen er steget kraftigt, siger energianalytiker

24/08/2026

Så har jeg taget hul på at få udarbejdet min vision om flerkredsløb som nedenstående er en del af. Mit formål med visionen er at få flere til at tænke i kredsløbsstyring og på hvor forskellige kredsløb krydser hinanden og hvor det giver mening og merværdi at flytte ressourcer mellem kredsløbene.

(Louis Boe Carslund-Sørensen)

21/08/2026

Jeg har svært ved at lade nedenstående synspunkter stå uimodsagt.

Afgifter har det med at spænde ben for de mest effektive løsninger, når de gør det økonomisk urentabelt at udnytte ressourcer på tværs af kredsløb, netop dér hvor det giver størst mening og skaber størst merværdi.

Vi har set det før. Energiafgifter har gennem mange år hæmmet en effektiv udnyttelse af spildvarme. Jeg frygter, at det samme kan ske med CO₂-afgifter. Resultatet kan blive, at man med den ene hånd pålægger afgifter på en ressource og med den anden hånd uddeler tilskud til teknologier, der skal genanvende selvsamme ressource.

I stedet burde vi måske i højere grad betragte CO₂ som en råvare, der kan indgå i nye værdikæder, eksempelvis til produktion af e-metan i kombination med brint, når det er samfundsøkonomisk og energimæssigt fornuftigt.

Spørgsmålet er derfor, om afgifter altid fremmer innovation og ressourceudnyttelse, eller om de i nogle tilfælde risikerer at forhindre de løsninger, vi faktisk ønsker at fremme.

(Louis Boe Carslund-Sørensen)

KLIMAPOLITIK. Når politikerne skal i gang med arbejdet bag deres målsætning om en reduktion af udledte drivhusgasser, er der behov for at tage afgifter i brug, mener Klimarådet.

20/08/2026

https://www.corepower.energy/news-resources/core-power-and-port-of-corpus-christi-to-study-maritime-nuclear-readiness

CORE POWER and Port of Corpus Christi to Study Maritime Nuclear Readiness Study will examine opportunities for firm, reliable power from floating nuclear power plants and readiness for future calls by nuclear-powered commercial ships

14/08/2026

Jeg tager ofte udgangspunkt i et spørgsmål, som mange analyser ikke stiller:

Løser denne løsning ét problem, eller løser den flere problemer samtidig?

I min optik er en god løsning ikke nødvendigvis den, der har den højeste virkningsgrad i en delproces. Det er den, der forbedrer helheden.

Derfor bliver kredsløbstankegangen central:

CO₂ bliver en ressource frem for et affaldsprodukt.
Overskydende el bliver en ressource frem for et problem.
Gasnet og gaslagre bliver en ressource frem for "forældet infrastruktur".
Brint bliver et værktøj frem for et mål i sig selv.
Forsyningssikkerhed bliver koblet sammen med klimaindsats.

Det interessante er, at den samme investering så kan bidrage til flere mål på én gang:

Reducere importafhængighed.
Udnytte vejrafhængig elproduktion.
Skabe energilagring.
Udnytte eksisterende infrastruktur.
Begrænse behovet for ny fossil udvinding.
Holde kulstof i kredsløb længst muligt.

Det er en anden tankegang end den lineære model:

udvind → brug → udled → fang → begrav

Jeg argumenterer snarere for:

fang → genbrug → lagr → brug → fang igen

Om den i alle tilfælde er den bedste løsning, kan man naturligvis diskutere. Men det er svært at være uenig i selve princippet om, at ressourcer normalt bør holdes i kredsløb længst muligt, før man vælger permanent deponering.

Min grundholdning kan koges helt ned til én sætning:

Den bedste løsning er ofte den, der samtidig løser energi-, klima-, forsynings-, ressource, affalds- og miljøproblemer, frem for den løsning der optimerer ét enkelt delmål på bekostning af helheden.

Det er i hvert fald en meget konsekvent systemtankegang. Og den forklarer også, hvorfor jeg gentagne gange støder på det, jeg kalder silotænkning: Jeg vurderer løsninger ud fra deres samlede effekt på kredsløbet, mens mange politiske og økonomiske analyser vurderer dem ud fra ét afgrænset mål ad gangen.

Af Louis Boe Carslund-Sørensen.