12/08/2026
Frie milliarder fra havvind: Skal vi bygge mere af problemet eller løse det?
Af Louis Boe Carslund-Sørensen:
Green Power Denmark foreslår, at de milliarder, staten ikke forventer at få brug for fra de seneste havvindudbud, skal bruges til at understøtte endnu mere vind- og solenergi samt til at fremrykke næste havvindudbud.
Jeg vil gerne foreslå en anden vej.
Måske er den største udfordring ikke længere at producere mere vejrafhængig elektricitet. Måske er udfordringen, at vi endnu ikke har indrettet vores energisystem til at udnytte den produktion, vi allerede har. For når vindmøller og solceller producerer meget strøm samtidig, presses elpriserne ned. I nogle timer bliver priserne endda negative. Omvendt kan priserne stige voldsomt, når vinden lægger sig, eller solen går ned. Det skaber usikkerhed for både producenter, investorer og forbrugere. Derfor kunne de "frie" milliarder måske gøre langt større nytte, hvis de blev brugt til at opbygge et fleksibelt energiforbrug.
Det kunne være hybridvarmepumper og andre dualistiske energisystemer. Intelligente elforbrugere, der reagerer på pris og frekvens. Fleksible industriprocesser. Varmelagre og buffertanke. Elbiler med intelligent opladning. Energifællesskaber og lokal energistyring.
Et større fleksibelt elforbrug vil aftage mere strøm, når produktionen er høj, og mindre, når produktionen er lav. Dermed reduceres behovet for både lagring, reservekapacitet og netudbygning. Samtidig vil mere stabile spotpriser forbedre økonomien i både eksisterende og fremtidige vind- og solanlæg.
På den måde kan vi mindske behovet for fremtidige støtteordninger. Men vi kan gå endnu længere. I stedet for alene at sprede fleksibiliteten ud over landet kunne en del af den samles i større energicentre med elektrolyse, biogas og CO₂-håndtering. Når der er overskud af strøm, kan sådanne anlæg producere brint. Kombineres brinten med CO₂ fra biogas eller indfanget CO₂, kan resultatet blive e-metan.
Den løsning rummer en ofte overset fordel. E-metan kan lagres i store dele af den infrastruktur, vi allerede har. Vi råder allerede over naturgasnettet, gaslagre, gasturbiner, gasmotorer og store dele af distributionssystemet. Hvor brint ofte kræver omfattende nye investeringer, kan e-metan i langt højere grad gøre brug af eksisterende anlæg. Dermed opstår der en ny form for energilager, som kan lagre energi fra blæsende og solrige perioder til de tidspunkter, hvor produktionen er lav.
Samtidig kan store energicentre placeres strategisk, så de kan aftage store mængder el via relativt få kraftige forbindelser. Det kan i nogle tilfælde være billigere end omfattende udbygninger af elnettet over hele landet.
Derfor bør spørgsmålet måske ikke være "hvordan får vi bygget mere vind og flere solceller?" Men snarere "hvordan får vi størst mulig værdi ud af den vind- og solenergi, vi allerede producerer?"
Hvis staten har milliarder til rådighed fra havvindudbuddene, bør pengene efter min opfattelse bruges på at skabe et mere fleksibelt og robust energisystem. Ikke blot på at opføre flere vejrafhængige produktionsanlæg. Så før vi bygger mere af det samme, bør vi måske sikre os, at vi kan udnytte det, vi allerede har.
Staten står til kun at bruge cirka halvdelen af det milliardbeløb, der blev afsat som støtteloft til havvindudbuddene i Nordsøen Midt og Hesselø. Green Power Denmark foreslår at bruge de overskydende midler til en tilsvarende risikodeling for vedvarende energi på land samt at fremrykke det tr...
