Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Ring Website Kontakt organisationen

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder Komiteen er en tværpolitisk forening, der arbejder for udvikling af demokrati og retsstat hovedsagligt i Central- og Østeuropa.

Som andre nationale Helsinki-Komiteer og grupper arbejder den danske komité ud fra Helsingfors-aftalen fra august 1975, som skabte grundlaget for Conference for Security and Co-operation in Europe (CSCE), siden 1994 OSCE. Sikkerheden og samarbejdet imellem staterne i Europa, inklusive den daværende Sovjetunion samt USA og Canada, hviler på to forudsætninger: Garanti for, at grænserne kun kan ændres ved fredelige midler, og at de individuelle menneskerettigheder respekteres. På konferencen “Den menneskelige Dimension" København i juni 1990 enedes man om de såkaldte Københavnskriterier, den tredje væsentlige søjle i OSCE. Under det danske EF-formandsskab i 1993 blev københavnskriterierne gjort til kriterier for optagelse af nye medlemmer i EF/EU. De kan kort formuleres som frie og fair valg, respekt for menneskerettigheder, retsstat og god regeringsførelse.

02/10/2026

Arm ⬇️

➡️ Today, members of our organization met with representatives of the Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder․ During the meeting, they discussed new ideas, opportunities for cooperation, and ways to advance joint initiatives.
🖇️Այսօր մեր կազմակերպության անդամները հանդիպեցին Դանիայի Հելսինկյան կոմիտեի ներկայացուցիչների հետ։

📌Հանդիպման ընթացքում քննարկվեցին նոր գաղափարներ, համագործակցության հնարավորություններ և համատեղ նախաձեռնությունների իրականացման ուղիներ։

Alle regioner skal med!De økonomiske og sociale fremskridt i Europa er ikke ligeligt fordelt. Mere end hver fjerde EU-bo...
30/09/2026

Alle regioner skal med!

De økonomiske og sociale fremskridt i Europa er ikke ligeligt fordelt. Mere end hver fjerde EU-borger bor i en region, hvor BNP pr. indbygger er under 75 pct. af EU-gennemsnittet.

Det har betydning for menneskers muligheder og fremtidsudsigter – og for tilliden til demokratiet.

I en ny udtalelse sætter Europapolitisk Udvalg i Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder fokus på EU’s samhørighedspolitik og behovet for at mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle mellem Europas regioner.

Læs hele udtalelsen her 👇

18/09/2026

Har du hørt om Helsinki-aftalen?

Uden den kunne verden have set anderledes ud i dag.

For 51 år siden - da Den Kolde Krig var koldest - mødtes øst og vest i Helsinki. 35 lande blev enige om et sæt fælles principper, der igangsatte et tøbrud, og dét vi i dag kender som OSCE.

Den gennemgående tanke i aftalen var at sikkerhed skulle sikres gennem samarbejde og menneskerettigheder.

I flere lande i både øst og vest spirede Helsinki-grupper frem af den nu blotlagte muld. Civilsamfund og menneskerettighedsforkæmpere har siden holdt deres egne regeringer fast på de spilleregler, de havde skrevet under på.

Helsinki-aftalen og OSCE udgør i dag en vigtig påmindelse: Sikkerhed handler ikke kun om militær magt og grænser. Den handler også om de rettigheder, stater forpligter sig til at respektere inden for deres egne grænser.

I dag er den tanke igen under pres.

Internationale aftaler brydes. Menneskerettigheder krænkes. Civilsamfund sættes under pres i Europa.

Netop derfor er Den Danske Helsinki-Komités rolle som uafhængig vagthund fortsat vigtig: at påpege trusler mod og krænkelser af menneskerettigheder og internationale forpligtelser.

Det gør vi også i en ny rapport, hvor vi undersøger og beskriver, hvilken rolle OSCE skal og kan spille i fremtiden? Hvordan OSCE kan forsvare og udvikle demokrati, menneskerettigheder og retsstat, så Europa igen kommer på sporet af Helsinkiaftalens vej til fred og sikkerhed?

Læs komiteens anbefalinger til Danmarks bidrag til udviklingen af OSCE via linket i kommentarfeltet 👇

Europapolitisk Udvalg i Den danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder opfordrer den danske regering til at arbejde ...
22/08/2026

Europapolitisk Udvalg i Den danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder opfordrer den danske regering til at arbejde aktivt for at accelerere EU’s udvidelse.

Ifølge regeringsgrundlaget ser Firkløvergeringen en realistisk mulighed for udvidelse af EU’s medlemskreds, og regeringen støtter en meritbaseret udvidelse. Danmark vil hjælpe med reformer og styrkelse af demokratiske institutioner i ansøgerlandene. Samtidig vil Danmark i EU søge alliancer, hvor udfordringer omsættes til løsninger. ”Hvis der ikke er opbakning til at træffe de nødvendige beslutninger blandt alle lande, er regeringen klar til at gå forrest sammen med centrale lande”, hedder det i regeringsgrundlaget.

Europapolitisk Udvalg ser det som en rigtig tilgang til en snarlig udvidelse af EU, og noget tyder på der er behov for alliancer, som kan omsætte udfordringer til løsninger, så der kan skabes en ny dynamik i forhandlingerne. Det er tiden at bevæge sig fremad!

Følg linket for at læse hele udtalelsen:

Ifølge regeringsgrundlaget ser Firkløvergeringen en realistisk mulighed for udvidelse af EU’s medlemskreds, og regeringen støtter en meritbaseret udvidelse. Danmark vil hjælpe med reformer og styrkelse af demokratiske institutioner i ansøgerlandene. Samtidig vil Danmark i EU søge alliancer, ...

I Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder har vi, med støtte fra CISU i vores hidtil største projekt, samarbe...
20/05/2026

I Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder har vi, med støtte fra CISU i vores hidtil største projekt, samarbejdet med den ukrainske organisation Схід SOS (East SOS) om at styrke kapaciteten hos frontlinje- og relokerede skoler i Ukraine samt at støtte projekter, de selv har udviklet til gavn for deres skoler og lokalsamfund.

Torsdag den 28. maj kan du høre mere om indsatsen samt møde kolleger fra vores partnerorganisation East SOS.

Programmet byder blandt andet på en fotoudstilling om ødelagte skoler fra Educational Human Rights House i Tjernihiv, en samtale med lærere fra to af frontlinjeskolerne, vi har arbejdet med under projektet, samt en præsentation af en rapport om brud på international humanitær ret i relation til børn og uddannelse i de besatte områder.

Arrangementet afsluttes med visning af dokumentarfilmen The War They Play produceret af The Kyiv Independent, som afdækker Ruslands systematiske militarisering og indoktrinering af ukrainske børn i de besatte områder.

Tilmelding er nødvendig via linket i kommentarfeltet.

Billetten koster 50 kr.

Gratis adgang for studerende og ukrainere under midlertidig beskyttelse i Danmark.

🗓️Torsdag den 28. maj

⏰17:00-20:00 (registrering fra kl. 16:30)

📍Ukraine House in Denmark, Strandgade 27B, København

Det "illiberale demokrati" tabte til sidstMed en rekordstor valgdeltagelse stemte de ungarske vælgere Viktor Orbáns illi...
01/05/2026

Det "illiberale demokrati" tabte til sidst

Med en rekordstor valgdeltagelse stemte de ungarske vælgere Viktor Orbáns illiberale demokrati ud og afsatte lederen, som i 16 år underminerede det liberale demokrati, retsstaten og respekten for menneskerettigheder i sit land. Orbán tabte eftertrykkeligt.

Men ét er at fjerne en regeringsleder. Noget andet er at fjerne det system, som Orbán opbyggede i de 16 år, han havde magten.

Læs Helsinki-komiteens Europapolitiske Udvalgs udtalelse om valget i Ungarn:

Det ungarske valg er et lyspunkt. Men det er et lyspunkt i sidste øjeblik. Orbán var godt i gang med at konsolidere og rodfæste sit autoritære styre midt i Europa. Forhåbentlig kan Ungarn igen få et godt forhold til EU. Men EU må lære af det ungarske eksempel og sikre, at der aldrig sker nog...

Den 12. november 2025 offentliggjorde EU-Kommissionen en strategi for at styrke og beskytte civilsamfundet i Europa.Hels...
20/03/2026

Den 12. november 2025 offentliggjorde EU-Kommissionen en strategi for at styrke og beskytte civilsamfundet i Europa.

Helsinki Komiteens Europapolitiske Udvalg udtaler i den forbindelse, at EU’s kommende civilsamfundsplatform bør udvikles til en demokratisk infrastruktur med fler-niveau-styring i et tæt samspil mellem myndigheder, institutioner og civilsamfundsorganisationer.

Platformen bør i sig selv repræsentere en demokrati- og styringsudvikling.

Den 12. november 2025 offentliggjorde EU-Kommissionen en strategi for at styrke og beskytte civilsamfundet i Europa. Helsinki Komiteens Europapolitiske Udvalg udtaler i den forbindelse, at EU’s kommende civilsamfundsplatform bør udvikles til en demokratisk infrastruktur med fler-niveau-styring i ...

DEN MENNESKELIGE DIMENSIONI sommer udgav vi et særnummer af MenneskeRET&VRANG om den menneskelige dimension i OSCE’s sik...
05/02/2026

DEN MENNESKELIGE DIMENSION

I sommer udgav vi et særnummer af MenneskeRET&VRANG om den menneskelige dimension i OSCE’s sikkerhedspolitik i anledning af 50-året for Helsinkislutakten af 1975. Emnet er bestemt ikke blevet mindre relevant siden – og særnummeret kan nu læses på vores hjemmeside.

I dette særnummer af MenneskeRET&VRANG sætter Ole Meldgaard, bestyrelsesmedlem i den Danske Helsinki-Komité og leder af Europapolitisk udvalg, i en række kapitler fokus på den menneskelige dimension – hvad ligger der i begrebet, hvordan har det præget tiden fra 1975 og frem til i dag o...

Den Danske Helsinki-Komité har sendt et brev til USA’s ambassadør i Danmark. I brevet peger vi på, hvordan trusler og pr...
26/01/2026

Den Danske Helsinki-Komité har sendt et brev til USA’s ambassadør i Danmark. I brevet peger vi på, hvordan trusler og pres mod territoriel integritet og suverænitet er uforenelige med principperne i Helsinki-slutakten fra 1975; et grundlag for europæisk sikkerhed og fred, som også USA var med til at forme.

Find hele brevet på vores hjemmeside:

Den Danske Helsinki-Komité har sendt et brev til USA’s ambassadør i Danmark. I brevet peger vi på, hvordan trusler og pres mod territoriel integritet og suverænitet er uforenelige med principperne i Helsinki-slutakten fra 1975; et grundlag for europæisk sikkerhed og fred, som også USA var me...

MELLEM VÆRDIER OG VIRKELIGHEDER: DEMOKRATIERNES TILSTAND I OSCE-OMRÅDETI det seneste nummer af MenneskeRET&VRANG kaster ...
26/01/2026

MELLEM VÆRDIER OG VIRKELIGHEDER: DEMOKRATIERNES TILSTAND I OSCE-OMRÅDET

I det seneste nummer af MenneskeRET&VRANG kaster vi blikket på demokratiets status i OSCE-regionen, eller rettere: demokratierne, demokratiet i dets forskellige former. Med demokratiske tilbageskridt i flere lande, herunder lande, der hidtil ikke har givet anledning til grundlæggende bekymringer, er det på sin plads at analysere årsagerne til disse tilbageskridt og samtidig reflektere over demokratiets grundprincipper og de muligheder, der er for at styrke demokratiet.

Læs her:

I denne udgave af MenneskeRET&VRANG kaster vi blikket på demokratiets status i OSCE-regionen, eller rettere: demokratierne, demokratiet i dets forskellige former. Med demokratiske tilbageskridt i flere lande, herunder lande, der hidtil ikke har givet anledning til grundlæggende bekymringer,

Adresse

Bredgade 36B
Copenhagen
1260

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder:

Genveje

Del