Giv Effektivt

Giv Effektivt Giv Effektiver er en donationsplatform, der bruger forskning og evidens til at finde ud af, hvor donationer kan redde eller forbedre flest liv per krone.

Vi sender 100% af din donation videre og dækker alle omkostninger.

Malaria eller mad?Det valg har Akide stået med, hver gang et af hendes fire børn blev syge.Akide bor i et afsidesliggend...
25/04/2026

Malaria eller mad?

Det valg har Akide stået med, hver gang et af hendes fire børn blev syge.

Akide bor i et afsidesliggende område af Uganda, hvor malaria er en konstant trussel. Familien lever af at dyrke sorghum og jordnødder, og hver tur til det nærmeste sundhedscenter kunne koste op til 225 kr. i transport og medicin — plus tabt arbejdstid i marken og ingen garanti for behandling.

Adgang til sundhedspleje redder liv. Men alt for mange familier har ikke råd eller når den ikke i tide.

Nu er tingene anderledes for Akide og resten af familierne i hendes landsby.

Lokale sundhedsarbejdere fra vores samarbejdspartner Malaria Consortium kommer hjem til familierne med livreddende, forebyggende medicin. Akides børn får nu behandling én gang om måneden i højsæsonen, op til fire gange om året.

Resultaterne taler for sig selv: Over 40% færre malariatilfælde på klinikkerne og 91% tilslutning i landsbyen. Akides søn Emuria har ikke haft et eneste malariaanfald, siden programmet startede i 2022.

Hendes børn er beskyttede. De er sundere. Og Akide kan bruge sine penge på mad — ikke på medicin.

Sæsonbetinget malariaforebyggelse er en af verdens mest omkostningseffektive sundhedsindsatser. For blot 50 kr. kan ét barn beskyttes mod malaria i en hel højsæson. .

I morgen er det World Malaria Day og Akides historie minder os om, hvorfor indsatsen mod sygdommen betyder noget — og hvorfor vi skal blive ved med at bidrage.

Læs hele hendes historie på vores hjemmeside, og se hvordan din støtte kan beskytte flere familier som Akides 👇

Vi er glade for at kunne meddele, at vi nu har lanceret beta-versionen af Min side – et nyt værktøj, der giver dig fuldt...
21/04/2026

Vi er glade for at kunne meddele, at vi nu har lanceret beta-versionen af Min side – et nyt værktøj, der giver dig fuldt overblik over dine bidrag til Giv Effektivt.

På Min side kan du:

📋 Se dine historiske donationer – få et samlet overblik over alle dine bidrag fordelt på år og formål.

🔄 Ændre dine faste aftaler – justér beløb, frekvens eller formål på dine løbende donationer.

💰 Se dine fradrag – få nemt adgang til oplysninger om dit skattefradrag for donationer.

🌍 Se din impact og følg med i, hvilken forskel dine donationer gør i verden.

👇 Tjek linket i kommentarsporet.

Vidste du, at der slagtes flere dyr hver måned (måske endda hver uge), end der bor mennesker på jorden?Omfanget af dyrel...
13/04/2026

Vidste du, at der slagtes flere dyr hver måned (måske endda hver uge), end der bor mennesker på jorden?

Omfanget af dyrelidelse i den globale kødindustri er så stort, at det er næsten umuligt at forestille sig. Alene på en enkelt dag bliver 900.000 køer, 3,8 millioner grise og over 200 millioner kyllinger slagtet – baseret på FN's egne data.

Det er én af grundene til, at vi i Giv Effektivt har besluttet at inkludere dyrevelfærd som et indsatsområde i vores anbefalinger senere i 2026. Vi mener, at effektiv filantropi ikke kan ignorere den skala af lidelse og negativ miljøpåvirkning, som kødindustrien forårsager.

Og vi ved, at der findes utroligt effektive natur- og dyrevelfærdsorganisationer, som opnår en høj effekt per doneret krone.

For nu har vi oversat og publiceret en af de vigtigste og mest opsigtsvækkende artikler om omfanget af den globale kødproduktion fra Our World in Data.

👉 Link til artiklen i kommentarsporet.

Vi er stolte over at have fået et citat fra Anne-Marie S. Christensen på vores hjemmeside.Hun var for nylig en tur i stu...
08/04/2026

Vi er stolte over at have fået et citat fra Anne-Marie S. Christensen på vores hjemmeside.

Hun var for nylig en tur i studiet hos Svend Brinkmanns til et program om velgørenhed og ansvar.

Titlen på programmet blev: Bliver dit liv bedre, hvis du giver til andre?

Hør hele samtalen via linket i kommentarsporet 👇

Vi har skrevet et blogindlæg om de vigtigste indsigter fra the World Happiness Report 2026.Danmark er nr. 3. på listen o...
24/03/2026

Vi har skrevet et blogindlæg om de vigtigste indsigter fra the World Happiness Report 2026.

Danmark er nr. 3. på listen over verdens lykkeligste lande - men rapporten handler om meget mere end rangeringer.

Her er de indsigter, der virkelig skaber eftertanke:

📱 SOCIALE MEDIER SKADER UNGE — MED SIKKERHED

Syv uafhængige kiders konklusioner peger i samme retning: Facebook, Instagram, TikTok og Snapchat er skadelige forbrugerprodukter for unge. 25% af amerikanske teenage-piger siger selv, at sociale medier skader deres mentale sundhed. Og jo mere tid de bruger — jo lavere livstilfredshed.

Endnu mere tankevækkende: 50% af unge voksne ønsker, at X aldrig var blevet opfundet. 47% siger det samme om TikTok.

🪤 VI ER FANGET — KOLLEKTIVT

De fleste ville forlade Instagram og TikTok, hvis alle andre også forlod dem. Men ingen forlader dem, fordi ingen andre gør det. Det er ikke svag viljestyrke — det er en kollektiv fælde.

💡 DIN DONATION KAN GØRE ENORMT MEGET GODT

I 2025 blev velgørenheds-effektivitet for første gang i historien målt i "lykke per doneret krone" - eller rettere i "trivselsår" (WELLBY). Resultatet er chokerende: Den bedste velgørende organisation er op til 3.500 gange mere effektiv end populære donationsformål.

$9 - det er hvad det koster at give ét ekstra års trivsel for ét menneske via effektive organisationer som Pure Earth og StrongMinds.

Hvis din højde repræsenterede effektiviteten af den mindst effektive velgørende organisation på listen, ville den bedste organisation rage fem gange højere op i luften end Eiffeltårnet.

Læs hele rapporten og se ranglisten over verdens lykkeligste lande på vores hjemmeside (link i kommentarsporet) 👇

17/02/2026

🚀 Vi har netop rundet en stor milepæl: 𝟭𝟬 𝗺𝗶𝗹𝗹𝗶𝗼𝗻𝗲𝗿 𝗸𝗿𝗼𝗻𝗲𝗿 indsamlet til effektiv velgørenhed siden 2022!

Tusind tak for opbakningen gennem tiden — uanset om du har doneret, været medlem, fulgt vores arbejde eller lidt af det hele. Det her er kun muligt på grund af engagerede og gavmilde mennesker som jer.

Sammen har vi været med til at forbedre livsvilkårene for mennesker, der lever i ekstrem fattigdom — og til at forebygge et betydeligt antal dødsfald blandt børn under fem år gennem nogle af verdens mest effektive indsatser inden for sundhed og fattigdomsbekæmpelse.

🌍 Vi har gjort en forskel i mindst 10 forskellige lande syd for Sahara, herunder Kenya, Uganda, DR Congo, Niger, Nigeria, Cameroun, Elfenbenskysten, Burkina Faso, Mozambique, Tchad og Togo.

Vores bedste estimater viser, at vi sammen har bidraget til at:

100.000 børn har fået dækket deres behov for A-vitamin i et helt år.
88.000 familier har modtaget myggenet mod malaria.
70.000 børn er blevet beskyttet mod malaria gennem forebyggende behandlinger i en hel smittesæson.
15.000 børn, som ellers aldrig var blevet vaccineret, er blevet tilmeldt vaccinationsprogrammer.
$9.175 er sendt direkte til familier, der lever i ekstrem fattigdom.
809 ormekure er blevet udleveret.

Tak fordi I er med til at gøre en målbar forskel gennem Giv Effektivt 💙

PS: Ikke alle programmer er afsluttet endnu — nogle er netop ved at blive gennemført eller er i planlægningsfasen.

Har du mødt David Fjendbo?I en spritny artikel i Århus Stiftstidende fortæller han, hvordan han allerede som studerende ...
11/02/2026

Har du mødt David Fjendbo?

I en spritny artikel i Århus Stiftstidende fortæller han, hvordan han allerede som studerende tog et løfte om at give mindst 10 % af sin indkomst til velgørenhed — selv mens han var på SU.

"Jeg gav 10 procent, da jeg var på SU – også af mit SU-lån – og jeg giver ti procent af min (noget højere) indkomst i dag. Jeg forestiller mig, at mange synes, at 10 procent lyder helt urealistisk, men den tankegang vil jeg gerne rykke ved".

På trods af løftet har David stadig råd til både ny computer, headset og opsparing til hus sammen med sin kone. For ham handler det nemlig ikke kun om at give — men om at give effektivt:

"Jeg er helt overbevist om – og det er forskningsbaseret – at det gør en større forskel at donere sine penge med omtanke. Som enkelt menneske har man jo ikke ressourcer nok til at hjælpe alle, så for mig handler det om, at de ressourcer, vi faktisk har, rækker så langt som muligt".

Læs hele Davids historie her: https://stiften.dk/aarhus/goer-som-david-smid-lige-et-par-tusinde-afsted-til-de-fattige-hver-maaned

Del gerne med en ven eller bekendt, som du tror kunne være interesseret:Vi ønsker at øge kendskabsgraden til vores organ...
02/02/2026

Del gerne med en ven eller bekendt, som du tror kunne være interesseret:

Vi ønsker at øge kendskabsgraden til vores organisation, Giv Effektivt, og indsamle flere penge til de effektive velgørenhedstiltag, som vi anbefaler.

Siden 2022 har over 1.000 donorer givet 10 millioner kroner via vores platform. Vi har rejst 5 millioner kroner alene det seneste år, og nu ønsker vi at nå endnu flere.

Derfor søger vi nu en kommunikationschef.

Læs mere her: https://giveffektivt.dk/ledige-stillinger

I 2025 nåede vi nye højder og indsamlede 3,9 mio. kr. (+88 % vækst) til nogle af verdens mest effektive indsatser for su...
14/01/2026

I 2025 nåede vi nye højder og indsamlede 3,9 mio. kr. (+88 % vækst) til nogle af verdens mest effektive indsatser for sundhed og mod ekstrem fattigdom.

Vi estimerer, at det er blevet (og vil blive) omsat til helt konkrete resultater:

Malaria Consortium: 🩺 cirka 210.000 forebyggende doser malariamedicin i Nigeria (Borno State) og Tchad.

Helen Keller Intl.: 💊 Cirka 205.000 A-vitamin-tilskud til børn i DR Congo og Cameroun.

The Against Malaria Foundation: 🦟 Cirka 41.000 myggenet mod malaria i Elfenbenskysten.

GiveDirectly: 💸 40.000 kr. i kontantoverførsler direkte til familier, der selv ved bedst, hvad de har mest brug for.

Ifølge vores bedst tilgængelige estimater svarer det samlet set til, at vi vil forebygge mindst 208 dødsfald og tusindvis af alvorlige sygdomstilfælde.

Samtidig er vi nu 1.100 mennesker, der siden 2022 har givet 9 mio. kr. til velgørenhed gennem Giv Effektivt.

Det er vildt at tænke på, hvor meget godt helt almindelige mennesker kan udrette, når vi giver effektivt. Og vi er kun lige begyndt.

Tusind tak til alle jer, der er en del af det. 💙

Bestyrelse og ledelse: Asger Steen Pedersen, Jonas Kristoffer Lindeløv, Theiss Bendixen, Sofie Meyer, Josephine Nielsen, Mattias Brødsgaard, Max Baz, Ulrik Koefoed Johnsen

Advisory board: Thomas Marschall, Marie Lykkebo Dreier, Jacob Schjødt

Andre store bidragsydere: Thomas Søbirk Petersen, Effective Altruism Denmark Community

Etik-professor Thomas Søbirk Petersen forklarer idéen bag at give effektivt med et enkelt tankeeksperiment i Copenhagen ...
08/01/2026

Etik-professor Thomas Søbirk Petersen forklarer idéen bag at give effektivt med et enkelt tankeeksperiment i Copenhagen Review of Communication.

💡 Du vil donere 1.000 kr. om året – og har to muligheder:

1. Du giver dem til et kunstmuseum, der bygger en ny udstillingsfløj.

Dit bidrag svarer til 1/10.000 af fløjen – og lidt ekstra kunstoplevelser til nogle i forvejen velstillede museumsgæster.

2. Du giver pengene til behandling af blindhed.

Her kan de betale for simple operationer, som kan forebygge eller kurere blindhed hos to mennesker, der lever i ekstrem eller relativ fattigdom.

Samme beløb. Meget forskellig effekt.

Når vi kan hjælpe langt mere for de samme penge, er det så ikke dét, vi bør gøre?

👇 Link til hele artiklen i kommentarsporet.

Adresse

Copenhagen

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Giv Effektivt sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del