16/10/2026
Registreringordningen for personlige trænere styrker folkesundheden og koster gratis
Som de fleste af jer nok efterhånden har fanget, så er vi ude efter nogle vilkår til personlige trænere, der minder om dem, de alternative behandlere fik tilkæmpet sig tilbage i 2004. Givet evidensen for effekten af personlige træning ift alternativ behandling, sundhedsstyrelsens eget standpunkt for træning som behandling og forebyggelse og de overordnede politiske vinde ift fokus på forebyggelse, er det mildest talt på høje tid!
Vi forsøgte at komme på finansloven med en registreringsordning for personlig trænere (svarende til Registreret Alternativ Behandler (RAB) ordningen), men kom ikke med. Vi kom dog tættere på end sidste år. Årets finanslov var usædvanligt stram, så der var ikke plads til så mange “småtterier” som personlig træning.
Men hør lige her:
Da RAB ordningen blev indført var etableringsprisen sat til 250.000 kroner og den løbende årlige omkostning nu for de cirka 3000 RAB’ere er omkring 400.000 kroner, altså cirka 130 kroner per snude per år. Udgiften hos det offentlige er i form af den kontrolvirksomhed de skal lave overfor brancheforeningerne og da kontrolfunktionen for en Registreret Personlig Træner (RPT) ordning er den samme som for RAB ordningen vil etableringsomkostningerne være absolut marginale og den løbende udgift kan vi sagtens tilbyde at dække selv gennem registreringsgebyrer. Det medfører altså ikke nyt bureaukrati og kan implementeres uden offentlige omkostninger.
Tænk på at man kan få styrket branchen, lavet kvalitetssikring, mærkningsordning og forbedret forbrugerbeskyttelse gratis. Det er ligesom et politisk kinderæg. Det er ikke kun ønskværdigt for voeres eget, smalle perspektiv. Det er simpelthen en god og “billig” politisk sag og det skal vi have anskueliggjort over for alle de politikere vi kan, så vi kan få klemt registreringsordningen ind i Finansloven 2027.
Kühnau Aagaard Melson Lise Müller Brandhøj - Liberal Alliance Herskov - Dansk Folkeparti Charlotte Green Peder Hvelplund Stinus Lindgreen - Radikale Venstre e Jens Henrik W Thulesen Dahl Franciska Rosenkilde, Lars Boje Mathiesen